Modermærkekræft: Nu kan lægen vælge foto frem for skalpel

Det violette lys fra solarierne i Beauty Tan i Vestervoldgade i Nyborg kan ses ude fra fortovet. Indenfor flyder blide popsange fra højtalerne. Dørene står åbne til tre af de fire kabiner, så man kan se solarierne, der ligner kryosøvnskapsler i et sci-fi-rumfartøj. En ung mand forlader centeret, mens en ung kvinde passerer ham på vej ind.

Professor og overlæge på afdelingen for plastikkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Dansk Melanom Gruppe Lisbet Rosenkrantz Hölmich ryster på hovedet ad solarietrenden.

Hun ser i klinikken de alvorligste tilfælde af solskader: modermærkekræft, som kan være dødelig. Hvert år dør 275 mennesker af sygdommen. Godt 3.000 nye tilfælde kommer til. Og omkring 40.000 lever med modermærkekræft, svarende til indbyggertallet i kommuner som Sønderborg og Albertslund.

Og hun ved, at en del af de unge solariebrugere vil udvikle modermærkekræft. Op til 90% af alle tilfælde af kræft i huden kan forbindes med UV-stråling fra sol og solarier.

»Huden husker«, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

»Jo længere tid man har udsat huden for sol, desto større er risikoen for solskader.«

20% øget risiko for at få modermærkekræft følger med solariebesøg for voksne. Men for solariebrugere under 35 år er risikoen øget med 60%.

Flest kvinder får modermærkekræft, mens de alvorligste tilfælde ses blandt mænd over 50 år, som ikke har søgt læge i tide. Derfor er Lisbet Rosenkrantz Hölmich optaget af at forebygge igennem målrettede kampagner og lovgivning. Og så vil hun gerne optimere diagnostikken.

Som et »ekspeditionskontor«

I hele den vestlige verden er antallet af modermærkekræfttilfælde steget igennem en årrække. Så meget, at nogle har talt om en slags epidemi. Men dødeligheden er ikke steget tilsvarende, og det indikerer, at der er tale om overdiagnosticering. I Danmark er der igennem 25-30 år registreret en fordobling i antallet af tilfælde af modermærkekræft.

Hvor mange af diagnoserne, der skyder ved siden af, vides imidlertid ikke.

Nogle estimater lyder på mellem 5 og 10%, andre på helt op til 38%.

»Det er svært at beregne, men jeg tror, vi alle sammen efterhånden er enige om, at det er en stor andel,« siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

En del af de mange diagnoser skyldes, at lægerne er lidt for flittige til at tage en vævsprøve og sende den til patologisk undersøgelse.

»Vi skærer det jo væk, selv om vi ikke tror, at det er noget. Så vi er med til at bombardere patologerne med de der ekstra biopsier.«

»Der er sådan noget ekspeditionskontor over det. Vi får rigtig mange patienter henvist i kræftpakkeforløb, og det er kun omkring halvdelen, der rent faktisk har modemærkekræft,« forklarer hun.

Dertil kommer, at nogle af patologernes prøvesvar er falske positive.

»Jo flere der bliver undersøgt, desto flere diagnoser får vi. Det er ren matematik,« siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Fotos frem for skalpel

Løsningen ligger ligefor: »Vi skal skære noget mindre«, siger hun.

Lisbet Rosenkrantz Hölmich har været med til at udvikle et værktøj til praktiserende læger, som kan hjælpe dem med at afgøre, om det er nødvendigt at tage en vævsprøve.

Det er et dermatoskop, som lægen kan sætte på sin mobiltelefon og bruge til at tage billeder af modermærker i en 10-20 gange forstørrelse. De kan så vælge enten at sende billederne til en dermatolog eller at indkalde patienten til kontrol efter et par måneder for selv at vurdere, om der er sket en udvikling.

Der er sat midler af til at indføre dermatoskopet på landsplan, og i hvert tilfælde i Region Syd fungerer det nu med aftaler om afregning til praktiserende læger og dermatologer.

»I gamle dage sagde vi altid ,when in doubt, cut it out’, fordi det var bedre at fjerne en plet for meget end en for lidt. Men hvis det er en flad plet, som ikke har ændret sig i månedsvis og måske forandrer sig en lille smule, så kan man godt tillade sig at have is i maven. Så kan man fotografere den igen efter 2-3 måneder og så se, om der sker noget«.

Også patologerne kan optimere diagnoserne ved hjælp af fotos. Det er i hvert tilfælde tanken bag et studie, som er undervejs på Herlev og Gentofte Hospital.

»Det er meget vanskeligt at vurdere modermærkekræft i et tidligt stadie alene ud fra en vævsprøve i mikroskopet. Der mangler vigtige informationer, bl.a. om hvordan mærket sidder i huden. Derfor vil vi i et studie give patologerne forstørrede fotos af modermærkerne, som de så ud i huden, inden vævsprøven blev taget«.

Håbet er at begrænse antallet af fejldiagnoser og finde de rigtige tilfælde af modermærkekræft med større diagnostisk sikkerhed.

Ingen AI-værktøjer til modermærkediagnostik er endnu godkendt til klinisk brug, men på sigt håber Lisbet Rosenkrantz Hölmich, at kunstig intelligens også kan indgå i den diagnostiske værktøjskasse.

»Forskere på DTU er ved at undersøge, om de kan optimere brugen af kunstig intelligens til at vurdere billeder af modermærker. Men som det ser ud lige nu, er kunstig intelligens ikke meget bedre end at slå plat og krone«.

Lugten af stråleskadet hud

Overdiagnosticering er altså en vigtig forklaring på stigningen i tilfælde af moderkræft, men ikke den eneste. En voksende ældrebefolkning og ændrede ferievaner spiller også ind, mener professoren.

Mange af de modermærker, som i dag har udviklet sig til hudkræft, stammer fra 1970’erne og 1980’erne, hvor solbrun hud også var hot, bogstaveligt talt.

Mange, der var unge dengang, kan huske den karakteristiske brændte, metalliske svedlugt på huden efter et »solariebad«. Det var slet og ret lugten af stråleskadet hud.

Og med barometeret for den demografiske udvikling pegende på »flere gamle« er der udsigt til flere ondartede modermærker fostret i 1980’ernes solbegejstring.

En anden forklaring er ifølge Lisbet Rosenkrantz Hölmich, at flere og flere nu igennem en årrække har rejst til fjernere rejsemål: Thailand, Maldiverne og lignende steder, hvor solen er stærkere end i Europa og risikoen for solskoldning dermed større. Og solskoldning forbindes med øget risiko for modermærkekræft.

Brug for mere målrettede kampagner

På den positive side noterer Lisbet Rosenkrantz Hölmich sig, at især børnefamilier og børneinstitutioner er blevet gode til at passe på børnene i solen.

Men der er brug for mere målrettede solkampagner i forhold til mænd over 50 år, som ikke opsøger lægen af sig selv, og i forhold til de til unge.

»Nogle dermatologer er aktive i kampagner, hvor man f.eks. opsøger mændene – f.eks. på gågader og indkøbscentre, hvor de kan få et tilbud om et her og nu-tjek af huden«.

De unge kræver en anden tilgang.

»Jeg hører fra kolleger i Australien, at de har succes med patientcases med unge mennesker. Det er lige på og hårdt, og det bliver næsten til følelsesporno, men det virker«, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

»Det, at de kan spejle sig i andre unge, har en effekt«.

Kampagner rettet mod unge kunne også adressere deres forfængelighed, mener hun.

»Hvis man kunne vise dem, at de bliver grimme, når huden bliver skadet. Det kunne måske gøre indtryk«, siger hun.

»Men helt generelt så ligger der også en opgave i at formidle et budskab om, at vi alle skal lære vores egen hud at kende og reagere, hvis noget ændrer sig«.

Solens gode egenskaber skal regnes med

Australien, der er blandt de lande i verden med den skarpeste sol, har i øvrigt dannet forbillede for mange af de solkampagner, der har kørt i Nordeuropa igennem de seneste 40-50 år. Den australske kampagne fra 1981 »Slip, Slop, Slap«, som står for »Slip on a shirt, slop on sunscreen, slap on a hat«, ligger således snublende nær Sundhedsstyrelsens tre S-råd: skygge, solhat, solcreme.

Men australske solråd er for strikse til det solfattige Nordeuropa. Det mener den skotske professor og formand for det skotske dermatologiske selskab Richard Weller.

I en artikel i 2024, »Time for a rethink?«, skriver han, at dermatologernes fokus på de negative effekter af solen har lagt en dæmper på forskning i solens sunde egenskaber.

Han opfordrer til et mere holistisk syn på solen og til at tage solens gavnlige effekter mere i betragtning. Og han henviser bl.a. til et engelsk studie, som han selv er involveret i, og et svensk studie, som tyder på, at sol også kan forlænge livet.

Lisbet Rosenkrantz Hölmich er enig i, at solrådene gerne måtte være mere nuancerede, og at det ikke er hensigtsmæssigt direkte at sprede solforskrækkelse.

»Jeg har mødt melanompatienter, som har taget vores rådgivning meget bogstaveligt. De er holdt op med at gå ud i solen, dyrke deres have eller tage til stranden, selv om det ellers har givet dem glæde. Det er synd. Der skal vi ikke hen,« siger hun.

Når det gælder børn og unge og især deres brug af solarier, er der dog gode grunde til at tale med lidt større bogstaver, mener hun.

»Det er alt for stor dosis, de får der. De kaster sig ud over kanten«.

I snit har solarierne, hvad der svarer til indeks 12 i solen. På en solrig julidag i Danmark når indekset kun op på 7.

Lisbet Rosenkrantz Hölmich har sammen med kolleger fra Patientforeningen, Danske dermatologer og Dansk Melanomgruppe for et par måneder siden skrevet et debatindlæg i Altinget med forslag om en aldersgrænse på 18 for brug af solarier.

Det har man i Norge og Sverige. I Australien og New Zealand er solarier forbudt.

Men i Danmark kan forårets konfirmander altså uden problemer grille deres hud for at få kulør til den store dag.

Ifølge rapporten »Unges solarievaner 2023« fra Kræftens Bekæmpelse har 14% af de 15-25-årige brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Og 9% var mellem 9 og 13 år, første gang de var i solarium.

Tilbage i solariet i Nyborg er den unge pige færdig med sin »lysterapi«. Den indbefatter ifølge ejerens hjemmeside også hudpleje ved hjælp af »Collagenlys, som modvirker hudens aldringsproces«. For »bagsiden af solbadning er aldring af huden«, som der står. Og så fremgår det også, at en tur i solariet tilmed »styrker immunforsvaret«.

Det er fredag. I de over 650 solcentre over hele landet lægger andre unge sig ind i det kraftige strålebad – uden solbeskyttelse. Det svarer til at lægge sig ubeskyttet under solen ved ækvator.