MORS: Amtet vil ansætte praktiserende læger

Når man ringer til læge Helle Isaksen i Nykøbing Mors, får man en automatisk telefonsvarer: »Klinikken er lukket på grund af sygdom«, lyder det, og der henvises til øens øvrige læger.

På Fur sidder Helle Isaksen og har det slet ikke godt med situationen. Hun ved godt, at de øvrige læger på Mors har rigeligt at lave, og hun bryder sig ikke om at belaste kollegerne yderligere med sine 1.809 patienter.

»Da jeg i september opdagede, at jeg begyndte at glemme på grund af stress, turde jeg ikke fortsætte. Jeg kunne mærke, at jeg var løbet tør, og jeg var bange for at lave fejl. De menneskelige omkostninger ved at fortsætte var blevet for store, og jeg føler ikke, at jeg havde andet valg end at sygemelde mig. Men det er naturligvis en situation, jeg er ulykkelig over. Jeg har i de ti år, jeg har haft praksis, kun haft tre fraværsdage på grund af sygdom, så det er bestemt ikke noget, jeg er vant til«.

Vil ikke udsættes for det igen

Helle Isaksen var ellers for nogen tid siden kommet under 1.600 patienter og åbnede for tilgang. Hun gjorde opmærksom på, at hun ikke ville over 1.600 patienter, men pludselig havde hun 1.700.

»Det er jo en trojansk hest, for ægtefæller ville gerne følge med over til mig, og det bragte tallet yderligere op, så det endte på godt 1.800. Nogle kan måske klare det, men for mig var det for meget. Da jeg kom tilbage efter sommerferien, var der flere ugers ventetid til almindelig lægekonsultation, og patienter ringede i stort tal for at komme til hurtigt. Det bragte mig ud i en stress-situation, hvor jeg ikke havde andet valg end at melde mig syg«, siger Helle Isaksen.

Hun vil gerne fortsætte som praktiserende læge, gerne sammen med andre et andet sted. Hun har personalemæssige forpligtigelser indtil foråret, og så lukkes klinikken, hvis den ikke er solgt. Helle Isaksen håber dog, at hun kan raskmelde sig og komme tilbage en periode, inden hun endelig lukker på Mors. Det kræver dog, at der findes en løsning, så hun ikke drukner i den periode:

»Jeg vil ikke udsættes for det pres igen. Det tør jeg simpelthen ikke«, siger hun.

Dominoeffekt

Læge Finn Klamer, Øster Jølby på Mors, har sat sin klinik til salg på grund af alder - og arbejdspres.

»Jeg har 1.950 patienter, og det giver nogle lange dage. Jeg er snart 64 år og ville gerne stoppe den dag i morgen. Men det kan jeg ikke af hensyn til mine patienter. Situationen på Mors er dramatisk. Vi er seks læger, der er over 60 år, og noget skal gøres. Ingen kan være i tvivl om skrækscenariet og domino-effekten med et voksende og efterhånden uoverkommeligt arbejdspres, hver gang en kollega lukker, uden at der er fundet en afløser. Men jeg bryder mig ikke ubetinget om den plan, amtspolitikerne er kommet med. Jeg kan ikke lide, at læger uden speciale i almen medicin skal udføre arbejde, de ikke er autoriseret til, og det er klart i modstrid med det, vores organisation PLO står for«.

Aage Koch-Jensen:

Der skal handles nu

Finn Klamer tænker her på planerne om at lade sygehuslæger udgøre et beredskab, der kan afhjælpe den akutte lægemangel på øen. Formand for Sundhedsudvalget i Viborg Amt, Aage Koch-Jensen (K), deler bekymringen, men han mener alligevel, at løsningen er den bedste, situationen taget i betragtning:

»Hvad skulle vi ellers gøre? Det bekymrer mig da i høj grad, at der ikke er tale om speciallæger i almen medicin, men det er bedre end ingenting, og vi taler trods alt om uddannede læger, der rent fagligt kan løfte opgaven. Vi kan skabe en moderne og bæredygtig klinik med sygehusansatte læger bistået af lægesekretærer og sygeplejersker. Det er nødvendigt, for med Helle Isaksens sygemelding står vi med 1.800 patienter, der her og nu har et behov. Det er ikke let at løse det her, for der er jo lægemangel over hele landet. Derfor er vi som ansvarlige politikere nødt til at tænke utraditionelt, for det skal jo ikke gå ud over patienterne, at der mangler læger.

Som trin to vil vi indrette fire klinikker i Behandlerhuset i Nykøbing. Her kan læger få tilbud om at blive amtsansatte, og vi betaler for sygeplejersker, laboranter mv. Vi kalder konstruktionen med læger i de klinikker, vi indretter, for ,aftaleansættelse`, idet man ikke bliver direkte ansat men får basishonorar og samme rettigheder som andre læger med hensyn til betaling for patientydelser. Jeg ved godt, at lægerne finder det provokerende, men det er min påstand, at fire læger i et sådant fællesskab kan klare lige så meget som otte single- læger«.

Bent Hansen:

Nu skal man jo ikke blive religiøs ...

Formand for Amternes Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), kan godt forestille sig, at løsningen på Mors bliver kopieret:

»Ja, jeg tror, at man også andre steder kan komme i en nødsituation som den på Mors, og at man får brug for smidighed i systemet som ordningen med sygehuslæger, der på skift dækker en lægeenhed. Det skal selvfølgelig være en midlertidig nødløsning, når noget skal gøres her og nu, og det skal ske efter samtaler med lægernes kredsforening det pågældende sted«, siger Bent Hansen.

Trin to, der indebærer ansættelse af praktiserende læger direkte under amtet, bryder med principperne for praktiserende læger i Danmark. Betyder det, at vi er på vej mod et tostrenget system, hvor der både findes selvstændige og ansatte praktiserende læger?

Bent Hansen: »Meget afhænger af, hvilken rolle, sundhedscentrene kommer til at spille, og hvordan man i det hele taget vil organisere området under den nye struktur med regioner og færre kommuner. Det afhænger også af, hvordan snitfladen bliver mellem sygehus og lægepraksis. Hvad der vil blive lagt ud osv. Den praktiserende læges rolle kan godt ændre sig, så det fremover bliver naturligt at ansætte læger. Jeg siger ikke hermed, at alle praktiserende læger skal til at være offentlig ansatte, men jeg kan godt forestille mig, at der vil ske noget på dette område. Man skal ikke blive religiøs og sige, at fordi det er, som det er i dag, skal det blive ved med at være sådan«.

Michael Dupont:

Nej til tostrenget system

Formand for PLO, Michael Dupont, tror ikke, at et tostrenget system med både ansatte og selvstændige praktiserende læger er vejen frem:

»Det ville efter min bedste overbevisning være ulykkeligt og noget rod. Vi skal ikke have to modeller for praktiserende lægers vilkår, og det ville være et brud på hele det aftalesystem, vi bygger på i dag. Vi kan derimod godt leve med Bramminge-modellen, hvor der laves aftaler med nye speciallæger i almen medicin. Den model har vi som bekendt selv været med til at udarbejde, og den indebærer, at amtet i første omgang betaler omkostninger til klinik, personal e mv., og så gradvist lader lægen overtage klinikken og derefter arbejde som selvstændig under normale forhold«.

Michael Dupont vender sig mod tanken om at lade sygehuslæger, der ikke er speciallæger i almen medicin, på skift dække en lægeenhed, som det er planen på Mors:

»Det tror jeg nu heller ikke, Sundhedsstyrelsen vil bryde sig om. De er i amtet nødt til at halte sig igennem og så købe vikarordninger og andre løsninger, der ikke så radikalt bryder med de nuværende systemer. Man har jo på Mors eksempel på en ørelæge, der har fået så gode vilkår, at han har valgt at fortsætte, og jeg tror meget, det handler om at skabe tilstrækkelig gode og attraktive forhold, der kan tiltrække og fastholde almene medicinere. Og det er nu en gang dem, der er brug for«.

Det skal gøres attraktivt

På Mors er Finn Klamer ked af, at han skal stoppe helt som praktiserende læge i Øster Jølby. Han ville egentlig gerne fortsætte på reduceret tid, men det kan som bekendt ikke lade sig gøre.

»Nej, så der er to muligheder: Enten må jeg dreje nøglen om eller også risikere at måtte slække på kvaliteten i arbejdet - og det vil jeg ikke. Jeg har alderen til at sige stop, og arbejdspresset er blevet for stort. Men jeg mener, at en praksis som min skal kunne overleve. Jeg har fået tildelt en ekstra lægeenhed, og praksis er dermed særdeles velegnet for to unge læger. Med teknologien er man ikke mere ,langt væk`, selvom man har praksis i et yderområde. Man kan være i direkte kontakt med forskning, universiteter osv., og man kan samarbejde med speciallæger på en helt anden direkte måde end tidligere. Man kan skabe udfordringer, hvor læger på distance kan være med i spændende tiltag, og jeg tror på, at det kan være med til at skabe større motivation. Man skal kort sagt arbejde for at gøre det attraktivt at have praksis med tæt patientkontakt og alligevel mulighed for at være med i diverse projekter og til at skabe udvikling. Det skulle man nok have gjort for flere år siden«.

Finn Klamer har selv oplevet, at man i høj grad kan være med i for eksempel udviklingsprojekter, selvom man er læge i et såkaldt yderområde. Der høstes mange vigtige erfaringer, og Klamer mener overordnet, at det er et problem, at sundhedsvæsenet ikke udnytter opbygget viden og livslang erfaring i en form for »seniorfunktion«.

»Jeg forestiller mig da, at jeg efter praksisophør selv kan yde en aktiv indsats for sundhedsvæsenet - men i et mere menneskeligt tempo«, siger han.

Finn Klamer ville gøre det hele om: gode år som praktiserende læge midt på Mors i smuk natur og med højt til himmelen. Han har ikke oplevet det som »at sidde isoleret i et yderområde« - tværtimod. Nu skal der siges farvel til næsten 2.000 patienter. Men ikke lige i dag eller i morgen, for efter 32 år i den almene praksis låser man ikke bare døren og går.