Skip to main content

Morten Staberg: Der sniger sig stadig nye krav ind løbende

På torsdag er det præcis to år siden, at speciallæge i pædiatri, Morten Staberg, skrev en kronik i Politiken, der for alvor satte dokumentationsmængden på hospitalerne på dagsordenen. I dag har han netop forladt ansættelse i det offentlige til fordel for konsulentarbejde og forskning. Vi har bedt ham komme med et reality check.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

7. okt. 2013
2 min.

Hvad synes du om den nye IKAS-rapport?

»Det er ikke de enkelte krav fra IKAS, der er problemet, men den samlede mængde. Der er krav fra IKAS, lovmæssige krav, krav fra de enkelte sygehuse, afdelinger, NIP, kirurgiske tjeklister og sikkert meget mere. Heldigvis har IKAS været opmærksomme på, om og hvor meget de øger dokumentationsbyrden. Men i rapporten er der desværre også den vanlige tendens til at sætte lighedstegn mellem dokumentation og kvalitet. Øget dokumentation giver i sig selv ikke højere kvalitet«.

Er din gamle arbejdsplads, Region Hovedstaden, særligt slemme til at overimplementere?

»Som den eneste blev Region Hovedstaden tidligere akkrediteret gennem Joint Commission. Det var et mareridt, fordi man samtidig var underlagt IKAS’ kvalitetssikring og som nævnt alt muligt andet. Heldigvis har de besindet sig og besluttet ikke at dobbeltakkreditere mere«.

Er der forskel på forskellige hospitaler?

»Der er stor forskel på, i hvor høj grad man bruger andre personalegrupper – f.eks. sekretærer – til at aflaste læger. Der er også stor forskel på, hvor meget man går op i at efterkomme de forskellige dokumentationskrav«.

Hvordan bør implementering foregå?

»Under hensyntagen til den samlede mængde dokumentation. Der skal også være plads til, at man kan afvige fra krav, hvis de helt oplagt ikke giver mening på en given afdeling. Desuden mangler det i den grad at blive undersøgt, hvor stor en effekt f.eks. IKAS’ krav reelt har, når de bliver efterkommet. Hvis man kan vise, at der er en øgning af kvaliteten, der retfærdiggør antallet af årsværk, der er brugt på det, ville det være meget motiverende for alle«.

Kan man da ikke afvige?

»Jeg mener, der skal være plads til at afvige, når noget helt oplagt er tidsspilde eller meningsløst. Men mange afdelinger gør det ikke af kuet frygt. De er bange for at dumpe senere hen, når der skal akkrediteres«.

Er registreringsvanviddet reduceret siden din kronik?

»Situationen er forbedret i Region Hovedstaden, fordi man har droppet Joint Commission-akkrediteringen, som helt oplagt var en form for prestigeprojekt, der spiste for mange resurser. Men der sniger sig stadig nye krav ind løbende«.