Mpox: Hvad skal du gøre som læge?

En ny variant af mpox (klade Ib) har spredt sig fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC) til nærliggende lande – og et enkelt tilfælde i hhv. Sverige og Thailand – og den lader til at være lidt mere smitsom og mere dødelig, end den variant af mpox (klade IIb), vi har set tilfælde af i Danmark de seneste par år.

Det har fået WHO til her i august at erklære mpox en global sundhedstrussel, og Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne.

»Det har været ulmende i DRC hele året, men nu er der så tre andre afrikanske lande, der har meldt om mpox, som ikke plejer at have dem. På den måde – hvis vi skal være meget egoistiske – øges risikoen for importerede tilfælde her i landet«, siger overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Amager og Hvidovre Hospital Gitte Kronborg.

Mpox smitter overvejende via tæt fysisk kontakt. I Danmark har det indtil nu mest været mænd, der har sex med mænd (MSM), der har været ramt af klade IIb, men mpox kan ramme alle, og det er vigtigt at huske på, siger Gitte Kronborg.

Det seneste udbrud i Afrika har særligt ramt børn, og dødeligheden er her på omkring 3%, skriver Statens Serum Institut. Det er ifølge Gitte Kronborg en høj dødelighed, men det er ikke data, der umiddelbart kan overføres til danske standarder.

»Det er for tidligt at sige noget om, hvor høj dødeligheden egentlig er. Der er stor forskel på en velnæret vesteuropæer og et underernæret afrikansk barn, som måske endda tilmed har hiv. Børn i Afrika dør altså bare mere af infektionssygdomme end børn i Danmark«, forklarer Gitte Kronborg.

Hun maner alt i alt til ro, men minder om, at det altid er en god idé at spørge ind til rejsemønstre.

»Med det, vi ved lige nu om mpox og smitten, er det ikke enormt bekymrende eller alarmerende, men det er klart, vi skal være ydmyge. For en dansk læge er det mest relevant at huske at spørge, hvor folk har været henne. Har de nu været nede til store familiefester i Centralafrika og kommer hjem med feber, så er det måske ikke kun malaria, man skal mistænke«, forklarer Gitte Kronborg.

Smittede i Danmark er ikke umiddelbart i fare

Mens den nye variant af mpox ved deadline til dette Ugeskrift for Læger endnu ikke er kommet til Danmark, har man siden 2022 registreret 203 tilfælde af mpox i Danmark og ingen dødsfald.

Klinisk professor i infektionsmedicin og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital Thomas Benfield har været med til at behandle en del af disse patienter.

»De havde mpox, men var kun indlagt på grund af enorme smerter, fordi de typisk var ramt i endetarmen og på penis. Selvom de fleste tilmed var hivsmittede, så vi ikke alvorlige forløb, fordi hivsmittede i Danmark er så velbehandlede«, fortæller Thomas Benfield.

Han er ligesom Gitte Kronborg ikke bekymret for mpox i Danmark.

»Den almene sygdomstilstand og behandlingsmulighederne i Danmark er så gode, at mpox ikke vil være et problem, og samtidig er den ældre svækkede gruppe af befolkningen koppevaccineret, så de er jo delvist beskyttet allerede«, forklarer Thomas Benfield, som også peger på, at der er en vaccine mod mpox til risikogrupper og nære kontakter.

»Vi skal selvfølgelig tage det alvorligt og være opmærksom på, at mpox også kan forekomme i Danmark på lige fod med andre typer infektioner. Med fare for at måtte æde mine ord i mig igen, så forventer jeg bare ikke, at det bliver et væsentligt problem i Danmark. Overhovedet«, fastslår Thomas Benfield.

Ulven kommer … ikke

Både Gitte Kronborg og Thomas Benfield er godt klar over, at der også op til coronapandemien blev konkluderet, at COVID-19 ikke ville blive et problem i Danmark. Men de tør alligevel godt udtale sig temmelig skråsikkert om mpox.

»Det her er en helt anden sygdom og en helt anden smittevej end COVID-19. Mpox er en kendt sygdom med stigning særligt siden begyndelsen af 2024, og alligevel er der endnu ikke dukket nogen spredningsmønstre op i Europa eller USA, så det går jo slet ikke så hurtigt, som vi så med corona«, siger Gitte Kronborg.

Det samme vurderer Thomas Benfield:

»Med COVID-19 skete det her inden for en måned fra første tilfælde i Wuhan. Mpox er ikke luftbåren, man skal som udgangspunkt være i kontakt med en af de mpox-blærer, man har på huden, for at blive smittet, og sygdommen har ulmet i årevis, så det tyder jo også på, at det slet ikke er så smitsomt. Det kommer til at gå langsomt med smittekæderne, især i et importeret land som Danmark. Her kan man nå at håndtere det og vaccinere«.

WHO-alarm skal også ses i politisk kontekst

At WHO har erklæret global sundhedstrussel som følge af mpox-udbruddet, skal også ses i en politisk sammenhæng, fortæller begge infektionsmedicinere:

»WHO har jo 194 medlemslande med vidt forskellige sundhedsvæsener og sundhedstilstande. Så når de går ud med sådan en alarm her, skal det også ses som et politisk redskab for at få nogle landes sundhedsvæsener til at reagere og prioritere indsatsen over for lige netop denne sygdom. Smitten er steget og har spredt sig til landene omkring DCR. Det har selvfølgelig potentiale til at blive en lokal stor epidemi, hvis man ikke gør noget ved det, og derfor er WHO nødt til at eskalere, så det får den opmærksom, det skal have, og så alle de mekanismer, der skal sættes i gang, går i gang«, forklarer Thomas Benfield, og han suppleres af Gitte Kronborg:

»Det er også en måde for WHO politisk at sige til os rige vesterlændinge, at i stedet for at hamstre medicin og vacciner til os selv til, hvis der skulle komme en enlig svale forbi, så kunne vi sende vaccinerne derhen, hvor problemet er«.

Er det så ligegyldigt at læse om mpox?

Selv om der ikke umiddelbart er nogen grund til bekymring i Danmark, så mener begge infektionsmedicinere, at der er grund til oplysning om sygdommen.

»Selvfølgelig skal man være ydmyg. Der kan ske mutationer og ændringer, og derfor er det ikke ligegyldigt. Man skal overvåge situationen og være opmærksom på mpox. Folk rejser meget, og det er fagligt relevant at vide, at det er en sygdom, der findes, som man også skal have i tankerne, når folk har været bestemte steder henne og præsenterer sig med feber og utilpashed og måske også har de her karakteristiske vesikler«, siger Gitte Kronborg.