Skip to main content

Munkedrenge og solopgang over Tikse-klosteret

Alment praktiserende læge Anne-Mette Norgreen, norgreen@dadlnet.dk

13. nov. 2006
3 min.

Munkedreng i modlys

Endnu en meget tidlig morgen i Ladakh, det indiske Tibet. Jeg sidder på gulvet ti meter fra denne dreng. Fryser og er træt, vi var oppe kl. fire om morgenen for at køre i jeeps ud igennem Indus-dalen for at nå at se solopgangen over Tikse-klosteret. Nu sidder jeg inde i klosteret, og morgenbønnen starter. Munkene sidder på deres bænke, og de unge munke serverer morgenmad. Dampende varm smørte bliver hældt op i små kopper, og bygmel bliver budt rundt og hældt oven i teen. De ældre munke får først og så de helt små, nye munkedrenge, der har første dag i klosteret i dag. Søde, lidt nervøse seksårige drenge klædt i purpurfarvede tynde gevandter. De fryser, hoster og er forkølede. Omsorgsfulde, ældre munke, der hjælper dem og viser dem til rette. Bygmelet blander sig med teen, der røres rundt med fingrene, til blandingen bliver til grød. Fingrene slikkes rene, og mætheden breder sig blandt munkene. Bønnerne bliver reciteret, de store drenge leger i det skjulte, spiller game boy under bordene, og enkelte som denne dreng kommer med nye forsyninger af smørte.

Handsker på tørrestativ

Vi har besøgt privathospitaler og offentlige hospitaler i Delhi og Agra, små lokalhospitaler i Leh, orakler og håndlæsere. Vi har fået forevist det bedste, de kunne, set med under hjerteoperationer, fået forevist MR-, og CT-skannere, IVF-klinikker, mødt stolte indiske kollegaer, som havde sat tid af til at fortælle os om deres sundhedssystem. De fysiske rammer er ikke som i Danmark; vi mødte bevæbnede vagter, som holder styr på mængden af besøgende. På et privathospital hang der handsker til tørre. Så billedet af et meget facetteret land og sundhedsvæsen tegnede sig for os.

Mursten

Smukt ansigt, ældet af vind, vejr og hårdt arbejde. Hendes fire børn er billig arbejdskraft - de store ser meget trætte og triste ud - børnearbejde som herhjemme for 100 år siden men hverdag og fremtid i mange år endnu i Indien.

Livsglæde og fattigdom

Overalt, hvor vi kom, blev vi mødt af glade nysgerrige børn og voksne - disse to er ikke til at stå for. Utroligt, at livsglæden alligevel finder vej trods fattigdom og et slidsomt liv. Vi har mange gode minder men har også oplevet børn, der tigger. I Delhi så vi nøgne småbørn, der levede med deres familier i vejkanten, omgivet af trafikkaos, hellige køer, hunde, vandbøfler og affaldsbunker. Vi var på besøg i SOS-børnebyen i Ladakh, hvor flere hundrede børn vokser op i små familiegrupper. En kæmpeindsats og et stort stykke arbejde til gavn for disse børn. SOS-byen fik en ekstra fadder efter hjemkomsten; de få hundrede kroner pr. måned gør mere gavn der end her.

Læserrejser

I samarbejde med Albatros Travel arrangerer Ugeskrift for Læger læserrejser for bladets læsere og eventuelle ledsagere. Der er altid lægefaglige besøg indlagt i programmet. Næste rejse går til Peru, og på grund af overvældende interesse gennemføres rejsen både i januar og februar måned næste år.