07.00. En meget atypisk dag i mit lægeliv starter. Dagen er kulminationen på mere end et års forberedelse af to koncerter med World Doctors Orchestra, som besøger Danmark for første gang. Vi er en gruppe på seks danske læger, som har arbejdet hårdt for, at 100 læger fra 23 lande kan spille koncerter i både København og Odense. I aften har vi koncert i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg. Overskuddet fra orkestrets koncerter går til velgørende formål, som de lokale arrangører vælger, og i Danmark donerer vi overskuddet til Center for Mental Sundhed i Odense og til projektet MusikBeRiget, hvor musikere spiller musik for patienter på Rigshospitalet.
08.00. Jeg henter en lejet varevogn og kører direkte til Koncertkirken Nørrebro hvor vi har holdt prøver de seneste tre dage. Vi skal hente otte kontrabasser og slagtøj, som skal fragtes til koncertsalen. I koncertsalen er de andre allerede i gang med at stille 100 stole og nodestativer op til orkesteret, som kommer kl. 9.00.
10.00. Generalprøven starter, og vi gennemspiller alle værkerne. Prøveforløbet har været kort og intenst, så det er godt med en sidste finpudsning, og samtidig kan vi lave en optagelse af musikken. Vi laver altid en koncertoptagelse, som bliver lagt på YouTube. Det er en stor fornøjelse for os i orkestret at spille musik som en kontrast til en hverdag fyldt med patienter – gang på gang føler man, at musikken er et universelt sprog.
13.00. Prøven er slut, og messinggruppen – dvs. de musikere, der spiller trompet, basun, horn og tuba – haster afsted for at tage metroen til Bella Centeret. Vi har fået en aftale med CIRSE, kongressen for interventionsradiologi, om at spille fem minutter til deres åbningsceremoni. Vi håber selvfølgelig at kunne sælge flere billetter til aftenens koncert på den måde. Vi spiser de medbragte pizzaer og spiller for mindst 1.000 mennesker. Der var ikke så mange af dem, der købte billet til aftenens koncert – men det var en sjov oplevelse.
15.30. Nu er der et par timers pause, og jeg kører hjem for at slappe af. Men der er så mange små ting at klare i sidste øjeblik, at jeg blot når et hurtigt bad samt lave nem aftensmad til min kone, der også spiller med i orkestret, og solohornisten, som tager en powernap i haven.
17.30. Vi kører tilbage til koncertsalen, og nu begynder de sidste forberedelser. Der er mange små aftaler med folk, som skal håndteres: Vi har fået sponseret blomster fra et firma, og de skal modtages, jeg hilser på vores konferencier Peter Geisling, koncertsalens personale skal informeres om proceduren ved tjek af billetter, jeg aftaler med slagtøjsgruppen og kontrabasgruppen, at de umiddelbart efter koncerten skal hjælpe med at pakke varevognen med deres instrumenter.
18.30. Orkesteret sidder klar på scenen til de sidste beskeder samt det obligatoriske orkesterbillede. Koncertsalen er tegnet af Vilhelm Lauritzen og indviet i 1945 og danner smukke rammer for vores koncert i aften.
19.00. Jeg modtager dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Bente Stallknecht, som også er kommet til koncerten. Hun kommer med bag scenen og hilser på vores dirigent Stefan Willich, som fortæller hende om hele World Doctors Orchestra-projektet.
19.30. Koncerten begynder, og folk er tændte og klar. Der er ca. 550 gæster i aften, og det er vi meget tilfredse med.
20.30. I pausen går jeg rundt og hilser på venner og bekendte, som også er kommet i aften. Jeg når desværre ikke at hilse på alle, men der er god stemning, og folk er meget glade.
21.45. Koncerten er slut til stor applaus fra publikum. Man fornemmer, at de har haft en god oplevelse. Nu begynder arbejdet med at pakke varevognen med de store instrumenter. Så jeg klæder hurtigt om, for det er svært at pakke en varevogn i smoking. Der går mindst 45 minutter med at pakke det hele ned, men bagefter er der afsluttende reception, hvor orkesteret og gæster kan afslutte dagen med hygge og en kold øl – eller flere.
23.00. Reception slutter, og alle forlader koncertsalen. Der er naturligvis fortsat god stemning, og nogle fortsætter i byen, men i morgen kl. 8.00 skal jeg køre til Odense til endnu lang dag. Så selvom lysten er der, må jeg hellere cykle hjem og gå direkte i seng.
