Skip to main content

Drop berøringsangsten over for doping blandt motionister. Sådan lyder rådet til de praktiserende læger fra en af de kolleger, der har størst erfaring på området.

»Problemet er større end hidtil antaget, det er stigende, og det er både underdiagnosticeret og underbehandlet«, siger Charlotte Bøving, der kender til emnet dels fra sin egen praksis i Varde, dels fra et langvarigt engagement i idrættens antidopingarbejde. Endelig har hun en fortid som triatlet på eliteplan.

Den største gruppe er unge fyre, der tager anabole steroider og andre vækstfremmende stoffer for at få store muskler. Typiske indikationer er bylder og markant forøgelse af vægten siden sidste besøg hos lægen.

»Ved at træne virkelig hårdt vil man være i stand til at tage 4-5 kilo på i løbet af et år. Hvis fyren har taget mere på end det, så er det grundlag nok for at spørge ,hvad ta'r du egentlig?`«, siger Charlotte Bøving og tilføjer, at strækar er en supplerende indikation:

»Så længe du nøjes med at træne dig til større muskler, går det ikke hurtigere, end at huden kan følge med. Derfor er strækar et sikkert tegn. Ganske vist kan man også se arene hos folk, der er blevet lidt for runde over kort tid, men det er der jo ikke tale om her«.

Tager imod med kyshånd

På spørgsmålet om det måske kan virke vanskeligt for en spinkel, bebrillet kollega at gå hårdt til et muskelbundt på over 100 kilo, smiler Charlotte Bøving:

»Altså jeg er en pige på 1,76, og jeg har aldrig følt mig truet. Tværtimod er de her fyre kun glade for, at der er nogen, der spørger. Selvfølgelig vil der altid være enkelte, der benægter. Så spørger jeg: skal vi lige tage en blodprøve? Det skal vi så ikke. Det er vel også en slags svar. Men langt de fleste tager imod med kyshånd, når de får et tilbud om at få tjekket hjertet og taget blodtryk. Inderst inde er de også selv bekymrede, men de har bare ikke nogen steder at gå hen«.

I sin egen praksis har Varde-lægen gennem en periode på fem år haft ca. 50 fyre til behandling for bivirkninger efter doping som bylder, ændrede levertal, hjertebanken, aggressiv adfærd og impotens. Ganger man tallet op, får man, at der på landsplan er ca. 60.000 unge dopingmisbrugere. Til sammenligning vurderer Anti Doping Danmark tallet til at være 15-20.000.

»Jeg er overbevist om, at problemet er underdiagnosticeret. Selv i en mindre provinsby som Varde kan du let få fat i stofferne. Hvis du giver mig en halv time, er jeg sikker på, at jeg kan gå ned i byen og skaffe noget«.

Familiefædre på efedrin

Formålet med de store muskler er typisk ikke at stille op i konkurrencer for bodybuildere. Det handler om at stive selvtilliden af.

»Bivirkninger er ikke noget, man tænker så meget på. Men de kommer. Det værste er nok, at mange bliver meget aggressive. Jeg havde en ung fyr, der var blevet meget stor på kort tid. Pludselig var han begyndt at tage kvælertag på sin mor og på andre måder være nærmest dyrisk. Han var kommet til mig for at få set på en banal halsbetændelse. Han var glad for, at jeg spurgte ham om doping - for han var også selv skræmt af sin opførsel. Ikke længe efter fik jeg at vide, at han havde opsøgt en misbrugskonsulent. I dag er han ude af misbruget. Så solstrålehistorierne findes«, fortæller Varde-lægen.

»Som læger er vi ikke uddannet til at håndtere de her børster. Vi er konfliktsky og bange for at skyde ved siden af. Men hvis du tager bladet fra munden, har du faktisk chancen for at hjælpe rigtig mange«.

Selvom unge fyre med pumpede muskler og aggressiv adfærd er det største problem, er der også andre motionister, der doper sig, understreger Charlotte Bøving:

»Man tror måske, det er løgn, men der er også pæne familiefædre, som tager koffein eller efedrin, inden de skal ud med motionscykelholdet søndag formiddag. De drives af trangen til lige at være lidt hurtigere den dag eller bare undgå at blive hægtet af«.

Mandens udgave af anoreksi

Om få år vil vi have en diagnose, der beskriver unge mænds trang til for enhver pris at opnå stadig større muskler. Et bud på et navn kunne være »megareksi«.

Det mente flere deltagere ved et debatmøde om doping i den moderne motions-kultur arrangeret af Hovedstadens Oplysnings Forbund den 10. december 2007 i København.

Mødet viste, at en indsats mod dopingmisbrug blandt motionister længe har stået i skyggen af indsatsen mod elitedoping. Men også, at der så småt er bevægelse.

Således har Anti Doping Danmark (ADD) skaffet 5,6 millioner kr. i projektmidler, som blandt andet skal bruges på en undersøgelse, der over de kommende 2-3 år skal kortlægge problemets omfang.

På mødet efterlyste idrætspolitisk chef i Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, Søren Riiskjær, at motionscentrene fik mulighed for at bestille kontroller fra ADD på tidspunkter, hvor man vidste, at personer, som man mistænkte for dopingmisbrug, normalt ville komme til træning.

Oplysningskonsulent Jakob Berget, ADD, forklarede, at dopingkontrollanterne af principielle grunde altid skal komme uanmeldt.

For nylig har en række fitnesscentre og brancheorganisationen DFHO (Dansk Fitness og Helse Organisation) indgået en aftale med ADD om dopingkontrol. Aftalen dækker ca. halvdelen af de ca. 400.000 danskere, der træner i motionscentre, oplyste Rasmus Ingerslev, direktør for fitness.dk og medlem af DFHO's bestyrelse.