Mustafa er mere syg end Martin

I juni 2008 landede den ubehagelige sandhed på bordene overalt i det danske sundhedssystem i form af undersøgelsen »Etniske minoriteters sundhed«. Den viste forholdsvis flere tilfælde af diabetes, kroniske lungesygdomme og hjertesygdomme blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere. Også allergi, forhøjet blodtryk, migræne og mavesår er mere udbredt. Ligesom flere er overvægtige, flere ryger, og færre dyrker motion, samtidig med at mange lever under psykisk pres.

Noget skulle ske. Det var alle enige om. Men er der så sket noget?

»Ja, vi kan konstatere, at der er kommet rigtig godt gang i en række forebyggende aktiviteter i kommuner og regioner, og der indhøstes mange erfaringer rundt omkring. Vi er netop nu ved at planlægge konferencer, som vi regner med at afvikle i løbet af 2009 i samarbejde med regionerne. Her vil vi opsamle og videregive erfaringer, og det må meget gerne resultere i, at der bliver opbygget netværk mellem fagpersoner. Det sker allerede, og der samarbejdes og udveksles også flere steder på tværs af kommuner. For eksempel har man i København haft gode erfaringer med etniske sundhedsformidlere, og det breder sig nu til omegnskommuner«, siger projektleder Anne Rygaard Bennedsen fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

En del kommuner har valgt at starte med rygestopkurser, fordi undersøgelsen viste, at mere end halvdelen af rygerne i alle de etniske grupper gerne vil holde op. Men skal man målrette særlige tilbud til de etniske minoriteter, eller skal man blot være bedre til at fortælle om de tilbud, der i forvejen er?

»Det er jo en løbende debat, for vi har ikke i Danmark tradition for specialtilbud til bestemte befolkningsgrupper. På den anden side må vi jo tage udgangspunkt i, om det lykkes at nå målgruppen eller ej. Man kan jo godt vælge at sige, at målet på lang sigt er at integrere de etniske minoriteter i de tilbud, der er for alle, men at der lige nu er behov for en særlig indsats over for disse grupper. Det kan være svært at nå dem med de traditionelle tiltag, fordi de kommer andre steder og har andre netværk end de etniske danskere. Desuden er der nogle strukturelle barrierer, man skal overvinde, blandt andet skal der være mulighed for, at mænd og kvinder kan dyrke motion adskilt«, siger Anne Rygaard Bennedsen.

Det syddanske eksempel

Region Syddanmark er et eksempel på, hvordan region og kommuner i fællesskab kan sætte fokus på området. Det skete, da regionen inviterede til temadag om forebyggelse for etniske minoriteter, og 11 jyske og fynske kommuner deltog.

»Formålet var at formidle den nyeste viden om etniske minoriteters sundhed i Danmark, inspirere til en fremadrettet kommunal indsats på området og skabe kontakt mellem kommunale fagpersoner i regionen«, siger Arne Gårn, der er konsulent i forebyggelsesteamet i regionens afdeling for kommunesamarbejde.

På mødet blev der foreslået netværk på tværs af kommuner og på tværs af fagområder, samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommune, samt at man i hver kommune skulle få internt overblik over, hvem der tager ansvar og koordinerer arbejdet med forebyggelse for etniske minoriteter.

Varde og Haderslev er eksempler på, hvad der rører sig i almindelige, middelstore byer i regionen: Leder af Center for Sundhedsfremme i Varde, Margit Thomsen, kan fortælle om et aktuelt samarbejde med en boligforening i et område, hvor mange borgere er af anden etnisk oprindelse end dansk:

»Projektet skal lægge hovedvægt på fysisk aktivitet for mænd og samtidig sætte fokus på kost og sygdomme. Det skal være mænd, der sætter noget i gang for mænd, for der er i forvejen mange kvinder i dette system«, fortæller Margit Thomsen.

I Haderslev Kommune har de ved indgangen til 2009 samlet de kommunale og lægelige kræfter i en målrettet indsats for de etniske minoriteter:

»Det vigtige er at opbygge en struktur, så fagpersoner på kommunale områder som arbejder med ældre, børn og unge, misbrugere osv. kan arbejde sammen i en fælles forebyggende indsats, der også involverer de praktiserende læger. En sådan struktur er vi nu ved at skabe, og det vil give os et grundlag for en koordineret forebyggende indsats med flere konkrete initiativer«, siger sundhedskoordinator Anette Brask Brandi, Haderslev Kommune.