Myter om selvmord

Et selvmord er et resultat af flere forskellige faktorers betydning og af en midlertidig sindstilstand. Det er væsentligt at vide som behandler, når man arbejder med forebyggelse af selvmord og et vigtigt budskab at formidle videre til de mennesker, der står midt i en krise. Det er også et vigtigt budskab at formidle videre - også til de pårørende, mener overlæge, ph.d. Merete Nordentoft, Psykiatrisk afdeling, H:S Bispebjerg Hospital.

»Det er ikke muligt for en person at være i en selvmordstruende tilstand igennem længere tid. Det får betydning for interventionen, hvor det er vigtigt at vinde tid«, siger Merete Nordentoft.

Myter skaber irritation

Selvom der gennem de senere år har været en øget opmærksomhed på selvmord og selvmordsforsøg, er det stadig væsentligt at gøre op med de myter der eksisterer, både blandt fagpersoner og i befolkningen generelt. For myterne virker som barrierer i det forebyggende arbejde og påvirker holdningen og indsatsen over for mennesker med en selvmordstruende adfærd.

»Det er således en udbredt myte, at mennesker, der taler om selvmord, aldrig gør alvor af det. Denne myte kan blandt fagpersoner føre til en lettere irriteret holdning over for mennesker med selvmordstanker eller selvmords-adfærd, der fx kommer i kontakt med skadestue eller bliver indlagt. Nogen ser og forstår disse mennesker som nogle, der bare manipulerer, og som ikke mener det alvorligt, hvis de kun taler om selvmord«, siger Merete Nordentoft.

Det er en myte, at et menneske, der kun taler om selvmord, ikke finder på at gøre alvor af det en dag, understreger Merete Nordentoft. For hvis man undersøger omstændighederne omkring et selvmord, så har de fleste talt om det til nogen.

»Vi ved ikke i dag, hvor mange af dem, der taler om selvmord, der på et senere tidspunkt forsøger selvmord - men der er nogle nye undersøgelser på vej, der kan være med til at belyse dette«, siger Merete Nordentoft.

»Tøsedrengsmyten«

»Tøsedrengsmyten« er myten om, at mennesker, der forsøger selvmord, ikke vil dø, og at forsøget alene er et udtryk for appel eller råb om hjælp. For de, der virkelig ønsker at dø, overlever ikke et forsøg.

»Denne myte optræder også ofte sammen med en irriteret holdning over for dem, der har overlevet et selvmordsforsøg, og som måske selv har tilkaldt hjælp«, siger Merete Nordentoft.

Mennesker, der har overlevet et selvmordsforsøg, står i en utrolig ambivalent situation. De fleste er meget i tvivl om, hvorvidt de ønsker at dø eller at leve, eller om de bare ønsker at slippe væk fra den situation, de er i, understreger Merete Nordentoft.

»Det er en klar risikofaktor for selvmord at foretage et selvmordsforsøg. Hvis et menneske har forsøgt selvmord mindst én gang, øges risikoen for selvmord med en faktor 30. Jo flere selvmordsforsøg de har haft, des større er risikoen for, at det vil lykkes til sidst«, siger Merete Nordentoft.

Det er muligt at forhindre selvmord

Det er en myte, at det er umuligt at hindre mennesker i at begå selvmord, hvis de virkelig ønsker at dø, og at tanken eller intentionen om selvmord kommer uden varsel.

»Det er en udbredt opfattelse, at selvmord ofte kommer uden varsel. Men det er ikke rigtigt. Hos langt de fleste, der begår selvmord, er der selvmordsmeddelelser, og en langvarig belastet tilstand, forud for selvmordet. I de tilfælde hvor et selvmord sker relativ uventet, er det ofte i forbindelse med en beruselse, hvor selvmordet er en impulsiv handling.

Det er muligt at intervenere over for mennesker, der er selvmordstruede. Hver dag er der således mennesker, der bliver forhindret i at begå et selvmord. Det er vigtigt at huske på, at intentionen om selvmord er et resultat af en midlertidig sindstilstand, og at det derfor er vigtigt at vinde tid. I de sværeste tilfælde er indlæggelse på en lukket psykiatrisk afdeling en mulighed«, siger Merete Nordentoft.

Ofte bedømmes selvmordsrisikoen ud fra den somatiske farlighed af selvmordsforsøget. Holdningen: »Hun tog kun seks tabletter, så hun mente det ikke alvorligt«, er ikke ualmindelig at møde.

»Det er en myte, at denne sammenhæng eksisterer. For det væsentlige er, hvad folk har tænkt i situationen, og hvilke forestillinger de har af farligheden ved selvmordsforsøget. De kan sagtens opfatte seks piller som farlige, selvom en fagperson ikke deler denne opfattelse«, siger Merete Nordentoft.

Det er også en myte, at den langsigtede selvmordsrisiko kan bedømmes ud fra selvmordsintentionen. En stærk intention for selvmord giver en øget langsigtet risiko for selvmord, men det gør det impulsive selvmordsforsøg også, ifølge Merete Nordentoft. Hos mennesker med gentagen selvmordsadfærd er de to væsentligste risikofaktorer tidligere selvmordsforsøg og psykisk lidelse.

Risiko ved for megen indlevelse

»Det er ikke så mærkeligt, at han begik selvmord, så svært som han havde det«. Sådan kan man komme til at tænke, hvis man lever sig for meget ind i en forståelse af den andens situation. Men selvom øjebliksbilledet ser trist ud, så bør man lade være med at drage den slutning, mener Merete Nordentoft.

»For risikoen er, at man får en nihilistisk og opgivende holdning over for mennesker, der er selvmordstruede, og en manglende tro på om det kan lykkes at hjælpe dem. Når jeg møder den holdning hos fagpersoner, så forsøger jeg at gå imod denne forståelse med spørgsmålet: ,Hvad ved du egentlig om det?`«, siger Merete Norentoft.

Indlevelsen i eller forståelsen af den anden kan også medvirke til, at man som fagperson er tilbageholdende med at spørge til selvmordstanker og selvmordsforsøg, når man sidder over for et menneske i krise.

»Man kan roligt spørge til selvmords-tanker og selvmordsforsøg. Spørgsmålene sætter ikke i sig selv selvmords-tanker i gang og øger ikke selvmordsrisikoen. Derimod signalerer man ved at stille spørgsmålene, at man stiller sig til rådighed for at tale om det«, siger Merete Nordentoft.

Råd til at høre svarene

Det er svært at spørge til selvmordstanker og selvmordsforsøg, men det kan ifølge Merete Nordentoft læres. Hun understreger, at det er vigtigt at gøre sig klart, om man har »råd« til at høre svarene, når man udspørger mennesker om selvmordstanker og selvmordsadfærd.

»Med råd mener jeg, at man skal have gode fysiske omgivelser at spørge i. Det vil sige et behageligt og roligt rum, hvor man kan sidde i fred uden at blive forstyrret. Det betyder også, at man skal vide, hvad man gør, når man spørger til selvmordsadfærd, og man skal vide, hvad man taler om. Desuden skal man have mulighed for at visitere til forskellige behandlingstilbud. Det er nødvendigt for, at man som fagperson overhovedet er i stand til at modtage de signaler, som en selvmordstruet person udsender«, siger Merete Nordentoft.

Fakta

Andre myter om selvmor d

Der sker flest selvmord i storbyerne.

Antallet af selvmord har inden for de seneste år fordelt sig mere ligeligt mellem land- og byområderne.

Der sker flest selvmord i december.

I Danmark begås de fleste selvmord i foråret.

Børn begår ikke selvmord - eller forsøger på det.

Resultaterne fra en undersøgelse, som Center for Selvmordsforskning har foretaget, viser, at hver tyvende skoleelev har forsøgt at begå selvmord mindst én gang.

Kilde: Center for Selvmord