Skip to main content

Nål gennem forskningsballoner

Journalist Jesper Haller, jha@dadl.dk

2. nov. 2005
3 min.

»Man læser så meget forskelligt. Det er ikke til at vide, hvad man skal tro på!« Den bemærkning har de fleste læger formentlig hørt fra patienter, som er helt rundt på gulvet af modstridende eller meget spektakulære budskaber i medierne om nye forskningsresultater. For eksempel udråbes vitaminpiller det ene øjeblik til at være sunde, det næste øjeblik ligegyldige eller skadelige. Aspirin kan forebygge lungekræft. Amning kan modvirke brystkræft. Holder historierne? Ofte blæser svarene i vinden, fordi der ikke er plads og kræfter til grundig analyse i ret mange medier.

I England har National electronic Library for Health (NeLH) gjort noget ved den sag. På hjemmesiden www.nelh.nhs.uk kan man under overskriften »Hitting the headlines« læse en grundig evaluering af det videnskabelige grundlag for større mediehistorier på det sundhedsfaglige område. Oven i købet med en vis nyhedspuls, nemlig inden for 48 timer efter at historien er offentliggjort.

132 evalueringer er det blevet til siden premieren ved årtusindskiftet, og de har fået British Medical Journals velsignelse i form af fast henvisning fra eBMJ. Det konkrete arbejde udføres af underleverandøren NHS Centre for Reviews and Dissemination (CRD) ved University of York, en søsterorganisation til UK Cochrane Center.

CRD's researchere pløjer alle de store dagblade igennem hver dag, og støder de på en »stor« historie om ny medicin eller behandling, der har relevans for det offentlige sundhedsvæsen, indhentes originalartiklen. Den gennemgås og beskrives efter en bestemt og meget overskuelig model, ligesom den journalistiske behandling vurderes. Researcherne finder relevante links til blandt andet systematiske reviews på området. Endelig gennemgår og kommenterer en ny researcher hele evalueringen som en kvalitetssikring, og den bearbejdes sprogligt, før den lægges på nettet. NeLH sørger også for, at læserne via en artikelsamling om metodik selv kan tilegne sig redskaber til kritisk evaluering af forskning.

På det seneste har »Hitting the Headlines« blandt andet beskæftiget sig med indtagelse af honning mod hjertesygdomme. Historien blev præsenteret i seks store dagblade - og gik på, at honning øgede antioxidantindholdet i blodet, og at det i den sammenhæng var lige så godt at spise honning som frugt og grønt. Den videnskabelige baggrund viste sig at være et honning-industri-sponsoreret miniforsøg med grundig slinger i metodikken. For eksempel drak nogle af forsøgspersonerne honningen opløst i vand, medens andre indtog den med sort te, som i sig selv har forebyggende virkning på hjertesygdomme. Fordelingen mellem vand- og tedrikkere var ikke opgjort. Det var heller ikke muligt at konkludere ud fra originalmaterialet, om den beskyttende virkning var be-grænset til nektar fra boghvede.

Hvad angår den journalistiske behandling, havde kun en enkelt avis skrevet, at man skulle indtage lige mange gram honning som frugt og grønt for at opnå samme antioxiderende virkning. Og det vil nok være lige kvalmende nok for de fleste.