Når livet bliver for svært

»Jeg kunne simpelthen ikke se, hvad der skulle få det til at holde op med at gøre ondt. Så jeg gav bare op«, fortæller Mariah Westerling, der var 14 år, da hun første gang forsøgte at begå selvmord. Hun følte sig ensom og udenfor blandt pigerne i klassen; hun var ked af sin krop og var begyndt at sulte sig. Efter et skænderi med moren tømte Mariah et glas med sovepiller.

Hun overlevede og er i dag en stærk og velfungerende pige, der har overskud til at stå frem i et tv-program på Danmarks Radio og fortælle sin historie. Hun håber, at hun på den måde kan hjælpe andre selvmordstruede og deres pårørende.

For selvom antallet af selvmord generelt er faldet lidt inden for de sidste ti år, er antallet af selvmordsforsøg blandt unge piger steget markant. De unge mænd har ganske vist en sørgelig rekord, når det gælder succes med selvmord: Mange flere af dem dør af det. I 2001 var det 15 drenge mod kun to blandt pigerne, der døde af det.

Men ser man på Sundhedsstyrelsens statistik over selvmordsforsøg, er billedet lige omvendt. Samme år registrerede man 19 selvmordsforsøg blandt 15-19-årige drenge i Fyns Amt og hele 58 blandt pigerne. Man skønner, at højst hvert tredje selvmordsforsøg registreres.

Drenge og piger

»Når de unge mænd har så meget større hyppighed i selvmord, skyldes det forskellen i de metoder, de typisk anvender«, siger overlæge, ph.d. Merete Nordentoft.

»Drengenes metoder er qua kønsrollerne simpelthen voldsommere. De springer for eksempel ud fra en bro eller ud foran et tog eller skyder sig.

Pigerne bruger typisk lidt mere stilfærdige metoder. De tager piller eller skærer sig i håndleddet«, forklarer hun. Det betyder, at der er flere af dem, der overlever, simpelthen fordi chancen for at blive fundet og reddet er større.

»Men det betyder ikke, at pigernes problemer er mindre alvorlige, eller at deres selvmordsforsøg ikke er alvorligt ment«, fortsætter hun. Tværtimod skal man tage statistikken meget alvorligt.

»Et selvmordsforsøg er altid et skrig i desperation. Man er derude, hvor man ikke ser andre veje ud af en utålelig situation. Men det sker som regel også ret impulsivt. De har måske nok indirekte sendt signaler ud om, at de syntes, at det hele var uoverskueligt, og at de var kede af noget. Men de har som regel ikke overvejet præcist, hvor mange piller de skulle tage, eller om de måske ville blive reddet og vågne op igen.

Der er et vist mønster i årsagerne«, forklarer Merete Nordentoft. »Det er meget ofte konflikter eller skænderier med nogen, der står dem nær, der udløser selvmordsforsøget. Måske har kæresten slået op, eller de føler sig ensomme, udenfor eller er blevet ydmyget. De føler, at ingen forstår dem, og at der ikke er nogen vej ud af problemerne.

Der er en meget stor grad af selvusikkerhed blandt unge piger i dag. De stiller meget høje krav til sig selv, og mange af dem har svært ved at være tilfredse med sig selv«.

Piller

Samtidig har mange unge let adgang til store mængder medicin. Det er simpelthen meget let at få fat i så store mængder smertestillende piller, at det kan tage livet af en.

»Vi ville helt klart se meget færre forgiftninger blandt unge piger, hvis det ikke var så let at få store pakker med smertestillende midler i håndkøb på ethvert apotek«, siger Merete Nordentoft.

Som regel ved de unge ikke, hvor alvorlige følgevirkninger der kan være, hvis man har spist store mængder paracetamol, forklarer hun.

»Leverskaderne er så alvorlige, at man i mange tilfælde måske nok vågner op i første omgang. Men i de alvorligste tilfælde kræver det en levertransplantation, hvis man skal overleve. Det sker i 2-5 tilfælde om året her i landet«.

Hvis det ikke er en mulighed, er der for mange udsigt til langvarig og smertefuld sygdom - som man dør langsomt af.

»Til gengæld ser det ud til, at de, der overlever, bliver raske igen«, tilføjer hun. Jo hurtigere forgiftningen stoppes, og jo færre piller man har indtaget, desto større er chancen for at overleve naturligvis.

Tilbage til livet

Når et ungt menneske vågner op efter et selvmordsforsøg, er det uhyre vigtigt, at man tager hånd om hende eller ham på den rigtige måde.

»Man må frem for alt ikke bagatellisere det eller slå det hen«, siger Merete Nordentoft.

»Når hun vågner op, har hun som regel fortrudt, hvad hun har gjort og siger det. Men det må ikke få lægerne og de pårørende til bare at sige pyha, det var godt - og så tage hjem og gøre ingenting.

Når en ung har forsøgt selvmord, skal man være klar over, at det er et kraftigt alarmsignal om, at noget er rivende galt. Og man skal være klar over, at sandsynligheden for, at de forsøger selvmord igen, er stor. Omkring hver tredje forsøger faktisk igen«.

Det gjorde Mariah fra tv-programmet også. Og blev heldigvis reddet igen.

»Ethvert selvmordsforsøg skal følges op af en form for behandling eller støtte. De nærmeste skal inddrages og gøres klart, at de spiller en vigtig rolle. Og familien skal hjælpes til at finde og få den hjælp, der er nødvendig«, siger Merete Nordentoft.

Hjælp at hente

Størstedelen af de unge piger, der forsøger selvmord, er ikke syge. For dem er livet bare blevet for svært. Derfor er den støtte, de trænger til, heller ikke altid så kompliceret. Måske trænger de ligesom Mariah fra tv-programmet mest af alt til at få at vide, at deres forældre er der for dem og elsker dem - også selvom de indimellem er frække og sure teenagere.

Desværre er det meget afhængigt af både geografi og tilfældigheder, hvilken hjælp der efterfølgende tilbydes. Omkring de større byer og i Storstrøms Amt er der amtslige støttecentre for selvmordstruede. Her tilbydes der samtaler, livskontrakter og måske kontakt til støttepersoner. Andre steder i landet kan der henvises til psykologhjælp eller psykiatri, alt efter om den unge har en psykisk lidelse eller ej.

»Kommunen har faktisk pligt til at tilbyde relevant hjælp«, fortæller Mette Søgård, der er socialrådgiver og afdelingsleder på Livslinjen.

»Alle kan også kontakte os eller et af de andre rådgivningscentre omkring selvmord, der findes. Vi kan se, at vores nye rådgivning på e-mail i høj grad når de unge. Derfor planlægger vi også en sms-linje«, tilføjer hun.

I praksis

»De praktiserende læger møder måske kun en eller to direkte selvmordstruede i deres konsultation om året. De ser så mange patienter hver eneste dag, at de nærmest skal være ,heldige` at møde dem«, siger Merete Nordentoft.

»Hvis eller når de støder på dem, kan de selv tage en eller flere udredende samtaler med patienten og måske også hendes pårørende. Det kan være nødvendigt for at finde ud af, hvilken form for hjælp der skal henvises til efterfølgende. Er det familiære problemer, sociale eller måske mere psykisk betonede?«

Det er så lægens opgave at skrive den rigtige henvisning. Og i nogle tilfælde også at være vedholdende og insistere på, at kommunen eller amtet faktisk ti lbyder den rigtige form for støtte.

»Det er alfa og omega, at den rigtige hjælp er let tilgængelig, siger Merete Nordentoft. Derfor er det vigtigt, at lægerne er godt informerede om, hvor den findes, og er hurtige til at henvise til den. Det er forkasteligt, at nogle af de gode tilbud nedlægges, så der bliver lang ventetid på støtte og forebyggende behandling. Det kan hurtigt blive for sent«, slutter hun.

Fakta

• 2-3 danskere tager hver dag livet af sig.

• Ti gange så mange forsøger at begå selvmord.

• I 2000 begik 728 danskere selvmord.

• Heraf var 533 mænd og 195 kvinder.

• I Fyns Amt var selvmordsforsøgsraten i 2001 på 205,6 pr. 100.000 over 15 år.

• Selvmordsforsøgene er især steget blandt piger på 15-19 år.

Det gælder livet

Danmarks Radio sætter i samarbejde med Socialministeriet fokus på selvmord i ni tv-programmer samt på web og tekst-tv. De første tre programmer handler især om selvmordstruede unge piger. De sendes i uge 21, 22 og 23. Første udsendelse, hvor Mariah medvirker, kommer mandag den 22. maj kl. 17.30 på DR 2.

Se også mere på: www.dr.dk/ stopselvmord, www.selvmordsforebyggelse.dk, www.livslinjen.dk, www.selvmordsforskning.dk, www.tagansvar.dk Publikationen »Vurdering og visitation af selvmordstruede - Vejledning til sundhedspersonale« kan downloades gratis via www.selvmordsforebyggelse.dk

Piller i håndkøb

• Antallet af selvmordsforsøg med hovedpinepiller som Panodil og Kodimagnyl er steget voldsomt.

• Siden 1997 er antallet af heldøgnsindlæggelser pga. forgiftninger med håndkøbspillerne steget med 92%.

• Fra 2003 til 2004 steg antallet af indlæggelser med næsten ti procent, så der i 2004 var 2.589.

Langt hovedparten skyldes selvmordsforsøg med hovedpinepiller, der bliver solgt i håndkøb i pakninger med flere hundrede piller.

Kilde: Netdoktor 11/5 2006