Når pc'en bliver sekretær

Lægesekretærernes antal er i fuld fart nedad på sygehusene. I stedet kommer diverse elektroniske erstatninger. En af dem er talegenkendelse (TGK), hvor lægen taler ind i en diktafon, der er knyttet til en computer, som omformer talen til skrift, der med få sekunders forsinkelse kommer op på skærmen. Det kommer der ofte besynderlige journalnotater ud af, som kunne være ret sjove, hvis det ikke var fordi, de kan få fatale konsekvenser.

»Der er stadig ved Jette Ingerslev, at jeg vælger jeg har siden været til 30w ...« var, hvad et TGK-program fik ud af en læges notat, der lød: »Der er stadig lette ødemer af ve. crus. Skal fortsætte med elastiske strømper ...«.

En rundspørge til regionerne viser, at sygehusene i stigende grad benytter sig af TGK. Nogle regioner er på spring til at bruge det fuldt på alle afdelinger.

På tærsklen til det spring kommer en ny rapport fra Danske Regioner, hvor man gennemgår de erfaringer, der indtil videre er gjort. Og den maner til besindelse.

Konklusionen er: Brug gerne talegenkendelse smalt. Det går fint på parakliniske afdelinger som radiologi og patologi. Her er der gevinster, hvad angår både tid, kvalitet, sikkerhed og resurser.

Det er også i de specialer, at langt de fleste af de sygehuse, der overhovedet bruger TGK, har indført det. Når det er godt og effektivt at bruge i disse specialer, skyldes det, at det vokabularium, som patologer og radiologer bruger i deres notater, er relativt stringent.

Men når det gælder de fleste andre specialer, bruger lægerne som regel et meget mere varieret sprog, og rapporten kan ikke anbefale, at TGK bare bredes ud til andre afdelinger og specialer. Der, hvor man har gjort det, har man nemlig meget blandede erfaringer med det. Det skyldes først og fremmest, at TGK-programmerne har svært ved at opfange lægens diktat, når der bruges bredere begreber og mere prosa i notaterne, forklarer Lone Tynan, der er medforfatter til rapporten og leder af projekt talegenkendelse i Region Syddanmark:

»Problemet er, at systemet ikke er udviklet godt nok til det danske sprog, fordi vi har så lille et sprogområde. Det betyder, at det ikke fanger de mere varierede udtryk og begreber, som man vil bruge på f.eks. en medicinsk afdeling eller en akutafdeling. Det er systemet ikke modent til, derfor er der fortsat brug for at modne det, ikke mindst for at forbedre den lave genkendelsesgrad«.

Ikke bred anvendelse

Et af de steder, hvor man har gjort sig erfaringer, er på Sygehus Lillebælt, der består af sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding. Vejle Sygehus var pioneren og indførte systemet i 2005, siden fulgte Kolding og Fredericia Sygehuse trop, og planen er, at talegenkendelse skal bruges på alle afdelinger og integreret i den elektroniske patientjournal.

Men det går ikke uden problemer. Der har været diskussioner, husmøder og modstand, og nogle læger har indtil videre modsat sig at bruge det. En af dem er overlæger Preben Larsen, Lungemedicinsk Ambulatorium på Fredericia Sygehus, der har bedt om udsættelse. Det har han, fordi han er skeptisk over for systemet og ikke mindst sikkerheden, forklarer han til Ugeskrift for Læger. Derfor synes han, at der bør laves en medicinsk teknologivurdering (MTV), før sygehuset så massivt satser på TGK. Og han har ved store fællesmøder med direktionen slået til lyd for, at man klapper hesten, før man indfører systemet.

»Jeg har ikke selv prøvet det, og det svækker i nogens ører min argumentation, men ud fra de erfaringer, som jeg samler ind fra sygehuse i Danmark og Norge, hvor det er udbredt, er det min fornemmelse, at det ikke er effektivt nok. Jeg synes, at de problemer, der er med det, skal på bordet, så alle kan forholde sig til dem. Men det har ikke vundet genklang hos direktionen«.

Han fortsætter:

»Der er et stort fejlpotentiale i systemet, og derfor er det også relevant at diskutere det lægeansvarsjuridiske aspekt. Det er lægen, der dikterer, læser korrektur og signerer. Man skal vide, at lægen kan blive hængt op på et ord, som han ikke har fanget i korrekturen af journalen, det kan give konsekvenser for dem, der skal følge journalen videre, og det kan blive årsag til fejlbehandling. Så vil jeg som læge stå dårligt. Sådan er det, og jeg siger bare, at når systemet bruges på f.eks. medicinske afdelinger, hvor der er meget prosa i notaterne og uro, hvor der dikteres, skal der bruges meget tid på korrektur - ellers står lægen med et ansvar for fejlbehandling, hvis det går galt. Det er det, jeg påpeger. Og jeg tror, at en MTV ville være god, så alle aspekterne blev gennemgået, og man så derefter kan vurdere, om TGK alt i alt er en gevinst«.

Tid til korrektur og forberedelse

De samlede erfaringer med talegenkendelse er blandede. Derfor skal sygehuse, der tager det i anvendelse - ud over at overveje alene at bruge det smalt - også sørge for, at ledelsen bakker implementeringen op og tænker det ind i den enkelte afdelings arbejdsgange, lyder en anbefaling fra rapporten.

Det kan f.eks. være nødvendigt at sætte ekstra tid af, forklarer Lone Tynan:

»Når en læge skal lære at bruge TGK-systemet, hvor man skal opbygge og træne sin personlige TGK-profil, som er grundlaget for en god genkendelse, kræver det tid. Der kan også være behov for at afsætte ekstra tid til, at lægen kan færdiggøre sin dokumentation tidstro, for hvis en læge ikke får rettet i sit notat, går det ud over kvaliteten«.

Hun tilføjer:

»Jeg ved godt, at der på nogle afdelinger er modstand mod TGK. Derfor er det også rapportens anbefaling, at hvis en sygehusledelse beslutter sig for at få TGK, er det også ledelsens ansvar at sikre, at forudsætningerne er i orden«.

Sygehusdirektør på Kolding Sygehus Niels Nørgaard Pedersen, oplyser, at man ikke overvejer at rulle systemet tilbage, men han erkender, at der er problemer med teknologien:

»Det overordnede formål er at få hurtig og tidstro dokumentation i journaliseringen. Og det er kvalitet. Men systemet

fungerer ikke på alle måder tilfredsstillende nu. Derfor er vi også i dialog med

leverandøren om at forbedre teknologien, så den bliver bedre til at genkende ordene«.

Det er op til den enkelte afdelingsledelse at foretage de prioriteringer, der skal til for at sikre tid nok til, at den enkelte læge bliver fortrolig med systemet, oplyser han.

»Det afhænger af en samlet vurdering af flowet i en afdeling og de øvrige hensyn - til patienter, økonomi og garantier - der skal tages på en afdeling, når tiden skal prioriteres. Og det er den enkelte afdelingsledelse bedre til at vurdere, end jeg er«, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Talegenkendelse (TGK) i regionerne

Region Syddanmark

Alle afdelinger på Sygehus Lillebælt har TGK.

Foranalyse er i gang mhp. at indføre TGK i den kliniske it-arbejdsplads i hele regionen. I 2013 indføres TGK inden for patologi for hele regionen.

Region Hovedstaden

TGK findes et par steder på radiologiske afdelinger. Regionen er i færd med at forberede en it-sundhed splatform, som TGK skal tænkes ind i.

Region Midtjylland

TGK er indført på radiologiske og patologiske afdelinger (i alt bruger godt 200 læger TGK).

Region Nordjylland

P.t. ingen TGK. Men det er besluttet at indføre det på patologiske afdelinger.

Region Sjælland

700 ud af 1.500 læger bruger TGK på de ca. 30 afdelinger, hvor det er implementeret. Det er forventningen, at det udbredes yderligere i 2013.

Seks anbefalinger om talegenkendelse

1. Både indtastning (skrive selv), digital diktering og talegenkendelse (TGK) bør indgå som værktøjsunderstøttelse i journalskrivningsprocessen.

2. Der er gevinster i smal implementering og anvendelse af TGK (primært paraklinisk), især fordi vi her kan forvente et mere stringent vokabularium. Gevinsterne kan bestå i tid, kvalitet, sikkerhed og resurser.

3. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag på nuværende tidspunkt til at kunne anbefale »obligatorisk«, bred implementering. Det anbefales, at TGK gøres tilgængelig med henblik på en gradvis udbredelse, hvor det er relevant og kan understøtte arbejdsgangene på den enkelte afdeling. Uanset teknologi bør der gennemføres grundige arbejdsgangsanalyser, da validering, kvalitetssikring og ydelsesregistrering ændres grundlæggende i forhold til de nuværende arbejdsgange.

4. Brug og vedligeholdelse af ordbøger er en forudsætning for en effektiv brug af TGK.

5. Det anbefales, at man sikrer sig muligheden for lagring af dikteringsbrugerens stemmeprofil på en central server.

6. Det anbefales, at der igangsættes et (regionalt eller nationalt) arbejde for at specificere en standard, som kan bruges til at integrere EPJ og TGK.

Kilde: Talegenkendelse i regionerne: Erfaringer samt fordele og ulemper. Regionernes Sundheds.it, december 2012.