Når psykisk sygdom begynder tidligt

Et barn, der gentagne gange kommer til lægen på grund af frygt for alvorlig sygdom. En 16-årig, der skærer sig. En 19-årig, der ryger cannabis dagligt og gradvist trækker sig fra venner og uddannelse. En 22-årig med tegn på psykose. Psykiske vanskeligheder og psykisk sygdom tidligt i livet mødes ikke kun i psykiatrien, de mødes i almen praksis, på de somatiske afdelinger, i akutmodtagelsen og mange andre steder i sundhedsvæsenet.

Og det, man ser indledningsvis, er ikke altid et klart eller fuldt diagnostisk billede. Der kan være tale om selvskade, rusmiddelforbrug, fysiske symptomer, ændret adfærd eller bekymring hos forældre. Nogle gange er der tale om forbigående vanskeligheder i en periode af livet. Andre gange er det de første tegn på psykisk sygdom, som kan få betydning mange år frem.

Når psykisk sygdom begynder tidligt

Barndom, ungdom og det tidlige voksenliv er perioder præget af betydelig biologisk, psykologisk og social udvikling. Psykiske symptomer, der bryder frem i denne periode, kan være svære at tyde og kategorisere. Senere kan symptomerne fremstå klarere og optræde på tværs af diagnostiske kategorier eller udvikle sig til genkendelige kliniske billeder.

Mange psykiske lidelser har deres begyndelse i barndom, ungdom eller tidligt voksenliv, og muligheden for tidligt at opdage problemer og tilbyde hjælp er derfor afgørende. Men tidlig indsats stiller også krav til klinisk dømmekraft: Hvornår er mistrivsel en del af livets og samfundsudviklingens vilkår, og hvornår er mistrivsel udtryk for en psykisk sygdom, der kræver behandling?

Et område i udvikling

Disse spørgsmål har ingen enkle svar, og området udvikler sig hurtigt. I dette temanummer af Ugeskrift for Læger sætter vi med ni statusartikler fokus på nogle af de problemstillinger, der præger psykisk sygdom tidligt i livet: fra de første ofte diffuse tegn til de mere alvorlige og komplekse forløb.

Flere af statusartiklerne beskæftiger sig med psykose fra tidlig opsporing til fasespecifik behandling og den aktuelle udvikling på psykoseområdet i Danmark. Andre statusartikler retter blikket mod diagnostikken og mod transdiagnostiske tilgange i børne- og ungdomspsykiatrien samt mod problemstillinger, der går på tværs af diagnostiske kategorier og sektorer, herunder selvskade og rusmiddelforbrug blandt unge og unge voksne.

Enkelte bidrag går tættere på mere specifikke kliniske problemstillinger: Helbredsangst forekommer også hos børn og unge og kræver, at symptomerne bliver genkendt og forstået. Inden for autismeområdet undersøges nye behandlingsformer, herunder forældremedierede interventioner. Og endelig rettes opmærksomheden mod børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom, hvor barnets behov kan glide i baggrunden, når sygdommen rammer familien.

Ikke kun psykiatriens patienter

Artiklerne angår ikke én diagnose eller én behandlingsform – de adresserer derimod et tidspunkt i livet, hvor udvikling, sårbarhed og psykisk sygdom kan være tæt vævet sammen, og hvor det, der sker nu, kan få betydning langt ind i voksenlivet.

Derfor håber vi også, at dette temanummer vil blive læst langt ud over psykiatrien. Børn, unge og unge voksne med psykiske vanskeligheder mødes på tværs af lægelige specialer, nogle gange med psykiske symptomer, andre gange med noget helt andet. Uanset hvor i sundhedsvæsenet mødet finder sted, kan lægen få en vigtig rolle i at opdage, forstå og reagere på psykiske vanskeligheder tidligt i livet. Det er den opgave, som dette temanummer inviterer til at rette blikket mod.

God læselyst!

Julie Nordgaard

Videnskabelig redaktør på dette tema