Næsten udelt begejstring for forårspakken

Hun lovede det på Lægemødet i fredags, og søndag indfriede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) løftet, da hun sammen med KL og Danske Regioner præsenterede den såkaldte forårspakke. Her er et centralt element, at antallet af hoveduddannelsesforløb (HU-forløb) fra næste år øges med 130.

Forårspakken er en konkretisering af den aftale om en sundhedsreform, som en bred kreds af Folketingets partier indgik i efteråret 2024. Siden indgåelsen har der været gang i et forberedende arbejde, og i april fremsatte regeringen de første tre, omfattende lovforslag i Folketinget.

Med forårspakken har regeringen, Danske Regioner og KL indgået en første fælles aftale om, hvordan de mange ord i aftalen om sundhedsreformen skal virkeliggøres. Og opjusteringen af antallet af HU-forløb er altså en vigtig del af pakken:

»I får flere kolleger«, sagde ministeren på Lægemødet, og de 130 nye HU-forløb er reserveret til tre områder, hvor manglen på speciallæger er størst, og hvor efterspørgslen forventes at vokse mest: almen medicin, geriatri, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

Den melding kalder Lægeforeningen »en sejr for både patienter og læger«.

Forsøgsordning og en ny balance

50 af de nye forløb bliver inden for almen medicin, hvor det skal bidrage til at nå målet om 5.000 praktiserende læger i 2035. Fra næste år vil der dermed være i alt 400 HU-forløb i almen medicin og i alt årligt være 1.275 HU-forløb.

30 af de nye forløb er tænkt som en forsøgsordning med ekstraordinære forløb inden for de tre udvalgte specialer, hvor forløbene skal placeres uden for de store byer og i områder med lægemangel.

Samtidig vil parterne med aftalen også sikre en balance og geografisk fordeling ved, »at antallet og placeringen af introduktionsstillinger skal understøtte rekruttering i de specialer og områder af landet, hvor der er det største behov for flere speciallæger, så der her undgås flaskehalse i forhold til at besætte hoveduddannelsesstillinger«, hedder det i aftalen.

Det skal, hedder det videre, »fremadrettet ikke være muligt at tage flere introduktionsstillinger inden for det samme speciale og mere end to introduktionsstillinger inden for den internmedicinske blok«. Det skal reguleres via ansættelsesprocedurerne i de enkelte regioner.

Her medgiver aftaleparterne dog, at det »i dag ikke er muligt at opgøre opslåede og besatte introduktionsstillinger på samme måde, som man kan opgøre opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger«. Derfor skal Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen nu samarbejde om at samle data på området, så man kan sikre den rette balance mellem i- og HU-stillinger – det har ikke mindst Yngre Læger efterlyst.

Flere HU-forløb uden ph.d.

Samtidig er parterne enige om, at flere HU-stillinger skal besættes af læger uden ph.d., og at der skal opstilles mål for udvalgte specialer for, hvor mange HU-forløb der besættes af læger uden ph.d.

Målet er at vende udviklingen, der i 2024 betød, at der var næsten tre gange så mange af de læger, der blev ansat i en hoveduddannelsesstilling i Videreuddannelsesregion Øst, som havde en ph.d., end der var i Videreuddannelsesregion Syd.

Tilsvarende er fordelingen skæv inden for specialerne: »72% af lægerne, som i 2024 blev ansat i et hoveduddannelsesforløb i kardiologi, har en ph.d.-grad. Til sammenligning gjaldt det kun 4% af lægerne, der blev ansat i almen medicin, 8% af lægerne i børne- og ungdomspsykiatri og 11% af lægerne i psykiatri«, konstateres det i aftalen.

Målet er derfor, at »andelen af hoveduddannelsesstillinger, som besættes af læger uden en ph.d., øges over de kommende år, særligt i Videreuddannelsesregion Øst. Parterne er videre enige om, at der på baggrund af regionernes gennemgang i foråret 2026 skal opstilles mål inden for udvalgte specialer for andelen af hoveduddannelsesstillinger, der besættes af læger uden en ph.d.«, hedder det.

Den svære lægedækning

Et af de centrale fokuspunkter i aftalen er lægemanglen – geografisk og i forhold til de enkelte specialer.

Den forsøger aftaleparterne at adressere på flere måder. Regionerne får nye muligheder og penge til fokuserede indsatser i områder med lægemangel – og det gælder først og fremmest Region Nordjylland og Region Sjælland. Det kan ske ved at opslå flere og nye lægekapaciteter som enten praktiserende læger eller nye klinikformer som udbudsklinkker og regionsklinikker.

På sygehusområdet indfører aftaleparterne med øjeblikkelig virkning et loft over antallet af speciallægestillinger på de fem universitetshospitaler. »Loftet skal få lægerne til at søge mod de sygehuse, hvor det i dag er svært at rekruttere, og skal skabe større geografisk lighed i adgangen til sundhedstilbud på tværs af landet«, hedder det.

Desuden sætter aftalen ord på, hvordan økonomien skal skrues sammen i forhold til de opgaver, der nu overtages af regionerne fra kommunerne: akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne, den specialiserede rehabilitering og den patientrettede forebyggelse.

Aftalen udstikker også retning for arbejdet med implementeringen af de kommende sundhedsråd, og endelig udvides sygehusenes behandlingsansvar til 96 timer både for patienter med fysiske og psykiske sygdomme.

Rygraden i sundhedsvæsenet

Samlet set bliver aftalen meget positivt modtaget af de lægelige organisationer. Det gælder ikke mindst det øgede antal HU-forløb.

Det er »en sejr for både patienter og læger«, hedder det fra Lægeforeningen, og det er »både godt og tiltrængt«, siger Lægeforeningen nys genvalgte formand, Camilla Rathcke, i en kommentar til aftalen.

Lægeforeningen har længe peget på, at der på landsplan mangler omkring 2.000 speciallæger, og at der er et mismatch mellem antallet af uddannede læger fra universiteterne og muligheden for at kunne bliver uddannet videre til speciallæge.

»Speciallæger er rygraden i sundhedsvæsenet, og det er afgørende for patienterne, at der er speciallæger nok i både praksis og på sygehusene. Fra Lægeforeningens side har vi i årevis arbejdet på netop at få løst manglen på speciallæger, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har lyttet. Det er en god aftale, regeringen har lavet med Danske Regioner«, siger hun.

Camilla Rathcke konstaterer, at flere speciallæger er en forudsætning for, at det overhovedet skal lykkes at nå sundhedsreformens målsætninger:

»Den store omstilling i sundhedsvæsenet, som ikke mindst skal ske i det nære, og udfordringerne med lægedækning kan ikke lykkes uden f.eks. flere speciallæger i almen medicin og flere praktiserende speciallæger. På samme måde kan tiårsplanen for psykiatrien heller ikke komme i mål uden flere speciallæger«.

Men der er vigtigt, at udviklingen bliver fulgt meget tæt de kommende år, så der gøres et reelt indhug i det deficit på 2.000 speciallæger, understreger Camilla Rathcke, der samtidig glæder sig over, at der i aftalen er fokus på uddannelse af speciallæger uden for de større byer. Det »flugter med forslag, Lægeforeningen selv er kommet med« – men nu har regionerne et stykke arbejde foran sig, siger hun:

»De har her en stor opgave i at skabe robuste faglige miljøer til såvel behandling som specialistuddannelse og ikke mindst arbejde aktivt med rekruttering med afsæt i de lokale forhold. Det sætter aftalen også fokus på nødvendigheden af, og det bidrager vi gerne til«, siger Camilla Rathcke.

En anerkendelse af prioritering

Også i Yngre Læger er man svært tilfredse med det øgede antal HU-forløb, der kaldes »et markant skridt i den rigtige retning«:

»Det er meget opløftende, at regeringen har lyttet til vores anbefalinger, og at der nu bliver oprettet så mange ekstra hoveduddannelsesforløb. Det er speciallæger, vi mangler – og uden dem kan sundhedsreformen ikke blive en succes«, siger Wendy Sophie Schou, forperson i Yngre Læger.

Yngre Læger har længe plæderet for, at antallet af speciallægeuddannelser skal flugte med det stigende antal lægekandidater, der dimitterer fra universiteterne.

»Alle læger skal have en reel mulighed for at blive speciallæge. Det er det, vores sundhedsvæsen har brug for, og det er altafgørende for, at vi lykkes med at sikre en tryg og lige adgang for patienterne til behandling i hele landet«, siger Wendy Sophie Schou.

30 af de 130 nye HU-forløb skal være ekstraordinære forløb, som skal etableres i udvalgte specialer. Også den del af aftalen glæder Yngre Læger sig over.

»Jeg opfatter de ekstraordinære forløb som en anerkendelse af de prioriterede hoveduddannelsesforløb, som vi i Yngre Læger har foreslået. Det vil sige forløb, som både i indhold og proces kan tilrettelægges anderledes og mere individuelt for at øge rekrutteringen. Vi står selvfølgelig klar til at bidrage til, hvordan de konkrete forløb kan skrues sammen«, siger Wendy Sophie Schou.

Yngre Lægers forperson er også meget tilfreds med, at »parterne bag aftalen anerkender, at der skal sikres den rette balance mellem antallet af hoveduddannelsesstillinger og introduktionsstillinger, så der ikke opstår flaskehalse igennem den lægelige videreuddannelse« – noget, som mange af Yngre Lægers medlemmer oplever i dag. Og Wendy Sophie Schou er også glad for, at aftalen slår fast, at »der nu skal skabes et solidt datagrundlag for området«, ligesom hun er tilfreds med, at »forårsaftalen ikke sætter yderligere begrænsninger på lægers muligheder for at lave ph.d.«.

Væsentligt tættere på målet

Også i PLO er man glad for, at antallet af HU-forløb øges – for almen medicin fra 350 til mindst 400 om året. Det er et mangeårigt højt prioriteret ønske fra PLO, der hermed går i opfyldelse, lyder det.

»Det har meget stor betydning for udviklingen af en stærk primærsektor og dermed for patienterne. Det bringer os væsentligt tættere på det ambitiøse mål i sundhedsreformen om, at der skal være mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 – det er ca. 43 % flere end i dag,« siger PLO-formand Jørgen Skadborg.

Han noterer sig, at antallet af HU-stillinger i almen medicin er blevet hævet i flere omgange siden 2018, og PLO viste i en analyse tidligere i år, at antallet af læger, der er ved at specialisere sig i almen medicin, aldrig før har været højere. Og samtidig fremgik det af analysen, at antallet af HU-stillinger i almen medicin skulle op på netop 400 om året, hvis der skal kunne være 5.000 praktiserende læger i 2035.

»Det er ikke mange år siden, at antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin blot var 250 om året. Jeg vil gerne kvittere for, at der politisk, fra skiftende regeringers side, er blevet lyttet til de argumenter og beregninger, PLO og Lægeforeningen løbende har lagt frem på dette område«, lyder det fra Jørgen Skadborg.

Ansættelsesloft er ikke vejen frem

Mens der dermed er udbredt glæde over aftalen og dens mål og midler, er der dog et område, hvor tommelfingeren vendes klart nedad hos Lægeforeningen og Yngre Læger: ansættelsesloftet.

Yngre Læger kalder det »en skuffelse«, mens Lægeforeningen betegner det som »en ikkeløsning«.

Ansættelsesloftet gælder antallet af speciallægestillinger på de fem universitetshospitaler – Rigshospitalet, Sjællands Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital – samt de øvrige sygehuse i hovedstadsområdet. Dog med visse undtagelser: Aalborg Universitetshospitals matrikel i Thisted er undtaget, og det samme gælder sygehuset i Nykøbing Falster, der er en del af Sjælland Universitetshospital.

»Loftet skal få lægerne til at søge mod de sygehuse, hvor det i dag er svært at rekruttere, og skal skabe større geografisk lighed i adgangen til sundhedstilbud på tværs af landet«, hedder det i aftalen.

Men det er en helt forkert måde at gribe tingene an på, anfører Yngre Læger:

»Et speciallægeloft er ikke den rette vej at gå for at sikre en bedre lægedækning. I stedet for at sætte en prop i ét sted, bør man gøre det attraktivt for læger at søge stillinger i de områder af landet, hvor manglen i dag er størst. Der er så mange andre håndtag, man kan skrue på i forhold til aktiv og håndholdt rekruttering«, siger Wendy Sophie Schou.

Og Lægeforeningens formand er enig:

»Man kan ikke løse en mangelsituation med ansættelseslofter, og det skal følges meget nøje, om man ser en negativ effekt på de hospitaler, der bliver omfattet, før man ser en positiv effekt de steder, man ønsker flere speciallæger.

Et loft kan jo gøre det sværere for de omfattede hospitaler at leve op til ventetidsgarantier, herunder på kræftområdet. Man skal huske, at universitetshospitalerne ikke kun tager hånd om patienter fra egne nærområder, de tager hånd om patienter fra hele landet«, siger Camilla Rathcke – og peger på et paradoks i aftaleteksten.

»Det fremhæves endda i aftalen, at et ansættelsesloft er prøvet før, uden at det havde den ønskede effekt – det er svært at tro, det så vil fungere nu i en situation, hvor der også er speciallægemangel«, siger Camilla Rathcke.

I stedet bør man, mener Lægeforeningens formand, bruge kræfterne til at »skabe attraktive arbejdssteder og på partnerskaber mellem hospitaler, som er mere langsigtede og bæredygtige løsninger«.

Læs hele aftalen om Forårspakken her