Når de ældre bliver mange

Danmarks Statistiks beregninger for hvordan befolkningens aldersfordeling ser ud i den nære fremtid, er svære at komme uden om og undlade at forholde sig til. Beregninger for befolkningsudviklingen viser med al tydelighed, at konsekvensen ikke alene bliver et spørgsmål om efterlønnens overlevelse. Befolkningsudviklingen får i alvorlig grad også indflydelse og konsekvens for hele vores sundhedssystem. Allerede fra år 2005 vil antallet af ældre stige, og i år 2040 vil der være ca. 102.000 mennesker over 90 år i Danmark. I dag er der 216.000 mennesker over 80 år. I 2040 vil der være ca. 422.000 mennesker over 80 år, siger prognosen fra Danmarks statestik.

»Tallene er meget interessante, og det spændende bliver, hvordan de ældres funktionsevne bliver i fremtiden. Den generation af ældre, vi har i dag, har aldrig haft det så godt, som de har det i dag. Det er primært en gruppe på 15-20% af de ældre, der har fysiske og mentale problemer, og som har et større behov for sundhedsvæsenets ydelser. Vi må håbe, at de ældre generationer også i fremtiden kan bevare et godt funktionsniveau, men det kræver, at vi allerede nu gør en mere aktiv forebyggende indsats«, siger klinikchef, dr.med. Carsten Hendriksen, Geriatrisk Klinik, H:S Hvidovre Hospital.

Den sociale ulighed

Lægevidenskabens landvindinger har forbedret leveforholdene for de ældre. Muligheden for kunstige hofter, pacemaker, bedre regulering af sukkersyge og lignende har ført til, at ældre i dag har brug for mindre hjælp og selv kan holde sig i bedre fysisk form. Men de sociale forholds betydning er også afgørende.

»Det er en kendsgerning, at kvinder lever længere end mænd, og det er ikke alene af biologiske årsager. I rige svenske kommuner er forskellen mellem mænds og kvinders levetid mindre end i mere fattige svenske kommuner. Så der er også nogle sociale forklaringer«, siger praktiserende læge Mikkel Vass.

Erkendelse af de sociale forholds betydning for helbredet er vigtig at have i en tid, hvor holdningen i samfundet bevæger sig mod en større individuel ansvarlighed for ens eget sundhed.

»På sigt kan jeg være bekymret for den sociale ulighed. At vi kommer i en situation, hvor vi har en stor gruppe af mennesker med gode uddannelser, god økonomi, og som har taget vare på sig selv gennem livet. Her kan holdningen blive, at du er ansvarlig for dig selv og dit helbred, og at det er dit eget ansvar, hvis du ikke kan leve op til det. Men så enkelt er det bare ikke. Sociale forhold betyder meget for helbredet«, siger Carsten Hendriksen.

Denne udvikling kan også føre til at der stilles andre krav til sundhedsvæsenet, mener Mikkel Vass.

»Vi vil måske få generationer, hvor grupper kræver meget lægetid, til noget mindre relevant. Det er et problem ikke mindst i en tid med lægemangel og begrænsede økonomiske ressourcer. Det får den konsekvens, at andre faggrupper i almen praksis end læger, må tage vare på nogle af disse problemer. Det er allerede godt på vej ind og vil sikkert blive en del af overenskomstaftalerne i fremtiden«, siger Mikkel Vass.

Også til for de ældre

Et menneske er sygt, fordi det er sygt, og ikke fordi det er gammelt. Det er en vigtig erkendelse at holde fast i, mener både Carsten Hendriksen og Mikkel Vass. Fordi erkendelsen understreger, at sundhedsvæsenet også er til for de ældre. De skal have tilbud af samme kvalitet som de yngre generationer.

»Du skal ikke diskrimineres, fordi du er gammel, og fordi du ikke har så mange år tilbage af livet. Et ældre menneske, der får en kunstig hofte eller en avanceret pacemaker - får også sit liv forbedret. Det nytter noget. Men den ældre generation vi har i dag, er stadig noget tilbageholden over for at kræve tilbud, så derfor er det en professionel opgave at formidle til de ældre, hvilke tilbud de kan have gavn af«, siger Mikkel Vass.

Det kræver, at læger øger opmærksomheden på de små forandringer, supplerer Carsten Hendriksen.

»Både hospitalslæger og de praktiserende læger skal lære at se de små forandringer hos ældre mennesker i tide. De skal fx se, at fru Hansen ikke ser ud som for et halvt år siden og tage fat i, når hun siger, at hun er begyndt at få hjemmehjælp. Den oplysning skal man ikke bare acceptere, fordi fru Hansen er 80 år. Du skal undersøge, om der er en grund til, at hun nu har det behov ? Har hun fået en funktionssvækkelse, som du kan gøre noget ved ?«, siger Carsten Hendriksen.

»Du skal tænke dig godt om, inden du siger til en patient, at det bare er en følge af alderen«, siger Mikkel Vass.

»Når nu min læge siger det«

»Du skal bruge din autoritet til at få de sundhedsfremmende budskaber igennem, men du skal ikke være frelst. Det er en balanceakt, og hvis du som patient ikke kan leve op til budskaberne - så skal du stadig have lov til at komme trygt til din læge. Vi må som læger ikke give patienterne dårlig samvittighed, hvis de fx ikke kan leve op til mantraet om en aktiv alderdom. Man skal hele tiden gøre sig umage og forsøge at sætte sig ind i patientens tankegang og livsforståelse«, siger Mikkel Vass.