Når fortidens synder rammer patienterne

Alvoren var ikke til at tage fejl.

»Jeg har fundet to hyggelige undervisere til jer«, sagde kursusleder og praktiserende læge Jens Søndergaard som indledning til kursus om miljømedicin i den kliniske hverdag.

»Men det er ikke sikkert, at det er så hyggeligt det, de fortæller jer«, fulgte han selv op.

Og så var stemningen sat for kurset »Miljøgifte og din patient«.

Miljøgifte er et af de allerstørste problemer, vi har, slog kursuslederen fast, og det kunne han roligt gøre, for de to undervisere og professorer i netop miljømedicin Philippe Grandjean og Tina Kold Jensen fra SDU lagde ikke fingrene imellem i deres gennemgang af de mange stoffer, som i patienternes (og lægernes) hverdag påvirker alt fra intelligensen til afstanden mellem anus og kønsorganer og deraf sædkvaliteten hos drenge.

»Jeg har arbejdet med hormonforstyrrende stoffer i 20 år. Det, vi ved om dem, er, at de findes overalt, og at vi alle er udsat for dem«, sagde Tina Kold Jensen.

»Fortiden synder rammer os. Det, vi har brugt i årtier uden tanke, forvinder ikke bare. Det ender blandt andet i grundvandet«, lød det fra professor Philippe Grandjean.

Børn siger færre ord

Philippe Grandjean lagde ud med at gennemgå miljømedicinens historie for at understrege, at det ikke er nyt. Hygiejne og forebyggelse er nogle af forløberne for den moderne miljømedicin. Han brugte den historiske gennemgang til at stille spørgsmålet: Hvordan vil fremtidens læger mon vurdere vores indsats over for miljøgifte? Her havde kollega Tina Kold Jensen en slags spådom:

»Hvad jeg ved i dag, er ændret i morgen«, som hun sagde.

Dog ved vi en masse. Det fremgik af de to underviseres gennemgang af de mest udbredte stoffer. Tina Kold Jensen trak særligt phtalater frem. De er i dag i vid udstrækning forbudt, hvilket har hjulpet på forekomsten i menneskekroppen. Men forekomsten af substitutter – halvphtalater – er steget med mange af de samme negative effekter på mennesker. Studier har blandt andet vist, at halvphtalater i dag findes i alt fra neglelak, cremer, modellervoks og coating på piller.

»De påvirker for eksempel det mandlige kønshormon. Højt phtalat i mødre har sammenhæng med drengebørns anogenitale afstand, som igen ser ud til at prædiktere voksne mænds sædkvalitet«, fortalte Tina Kold Jensen.

På samme måde viser studier, at højere værdier for phtalater har sammenhæng med, at børn siger færre ord, når de er 18 måneder.

En myndighedsopgave

Fra salen ville kursisterne vide, hvordan viden om miljøgifte og hormonforstyrrende stoffer kan bruges i det daglige arbejde i almen praksis.

»Det er et skidegodt spørgsmål«, lød det entusiastisk fra Tina Kold Jensen.

»De drengebørn, der allerede har kortere anogenital afstand, kan vi ikke gøre noget for. For enkeltpatienter er det svært at gøre noget. Men vi kan rådgive patienter om at købe svanemærket og økologisk, om at vaske nyt tøj, før de bruger det, og købe flyverdragter og barnevogne uden coating«, lød det fra Tina Kold Jensen, der dog samtidig var ked af at give patienterne skyldfølelse.

»Der er placeret nok skyld på dem for alt muligt. Det her er en myndighedsopgave, så vi alle uanset social status trygt kan købe produkter uden frygt for disse stoffer«, tilføjede hun.

Philippe Grandjean mente, at meget kunne gøres ved at stemme med indkøbskurven. Det kunne praktiserende læger bidrage til med oplysning til patienterne.

»Der kan skubbes på på mange måder, for at vores dagligliv er så lidt risikabelt som muligt«, mente han.