Når praktiserende læger bliver truet eller oplever, at tillidsforholdet til patienten på anden vis er brudt, kan de benytte sig af deres overenskomstmæssige ret til at frasige sig patienten. Det skete ca. 375 gange sidste år. Læger skal ikke være grænseløse, for så bliver de holdningsløse, mener professor i almen medicin.
Ca. 375 gange sidste år måtte en patient se sig om efter en ny læge, fordi vedkommendes praktiserende læge ikke længere ønskede at have den pågældende tilknyttet sin praksis.
Hovedparten af disse frasigelser er hovedsageligt begrundet i, at lægen har vurderet, at tillidsforholdet mellem læge og patient er brudt.
Frasigelser kan opdeles i to kategorier. Dem – en håndfuld – hvor patienten har begået eller truet med at udøve vold over for lægen. Og resten – langt den største gruppe – hvor patienten og lægen går skævt af hinanden i en grad, så det af lægen opleves som et tillidsbrud (se boks).
Således oplevede en praktiserende læge det i sommer som brud på tilliden, da en patient på baggrund af en enkelt hændelse gik til pressen og udtrykte sin utilfredshed med praksissen dér. Efterfølgende frasagde lægen sig patienten.
»Jeg ved godt, at yngre almenmedicinere kan tage det nært, når de f.eks. på de sociale medier kan læse om en konsultation, hvor de ikke kan genkende beskrivelsen af sig selv. Men det må man forsøge at ignorere«. Niels Bentzen, professor i almen medicin
Et tillidsbrud kan også indtræffe, hvis patienten igen og igen forsøger at gennemtvinge prøver og undersøgelser, som lægen ikke finder indikation for.
I region Hovedstaden var der i 2014 i alt 127 sager, i 2015 157 og til dags dato i år, 127 sager – langt de fleste begrundet i tillidsbrud. I region Syddanmark har antallet af frasigelser de seneste tre år været 60-70 årligt, mens det tilsvarende tal i region Sjælland stabilt har ligget på 40-50.
Hvor patienten uden nogen nærmere begrundelse kan droppe sin læge og shoppe rundt efter en ny, ja så skal de regionale samarbejdsudvalg for almen praksis godkende frasigelsen i de tilfælde, hvor patienten klager til regionen over at være »opsagt« af lægen. Og det hænder, at udvalget vender tilbage til den praktiserende læge med pålæg om at forsøge at reparere tillidsbruddet.
»Der har været tilfælde, hvor vi har spurgt lægen, om det nu også kan passe, at tillidsforholdet er uafvendeligt brudt«, siger Henrik Sprøgel, souschef i Region Nordjyllands Afdeling for Patientforløb. Således er der frasigelsessager på to-tre af årets fire møder i udvalget.
»Lægen er den professionelle part i forholdet og leverer ydelser i et subsidieret system, og det pålægger derfor ham eller hende at være den, der skal sørge for, at samarbejdet fungerer.
Som læge må man være indstillet på, at patienterne har en mening om de ydelser, de får fra sundhedsvæsenet og kan være kritiske. Men man skal selvfølgelig ikke stille op til hvad som helst, og en dialog, der "kører af sporet", kan jo godt resultere i, at tilliden forsvinder«, siger Henrik Sprøgel.
Otte gange sidste år så praktiserende læger i Region Nordjylland sig nødsaget til at skille sig af med patienter, efter at disse havde været voldelige eller truet med vold.
I alt har der i regionen de seneste par år »kun« været 16 og 19 frasigelsessager, mens det tilsvarende tal pr. august i år foreløbig har sneget sig op på 28.
Når frasigelsen er sket på grund af vold eller trusler om vold, får den nye læge oplyst baggrunden for lægeskiftet. Det sker ikke, hvis frasigelsen sker med baggrund i den blødere paragraf. Men det er en fejl, mener Annemette Alstrup, formand for PLO Nordjylland.
»Hermed svigtes arbejdsmiljøhensynet til den læge som overtager patienten samt dennes personale. Jeg har set eksempler på, at hvis patienten slår i bordet eller kaster med noget, er frasigelsen blevet kategoriseret som en paragraf 9-sag, men den opførsel bør takseres efter den skærpede paragraf 10, hvilket vil sikre, at den nye læge får kendskab til baggrunden for, at patienten er blevet frasagt af sin tidligere læge«.
Annemette Alstrup har i sine foreløbig 15 år som praktiserende læge aldrig frasagt sig en patient, men har overtaget en patient, som tidligere havde truet sin læge med en kniv og derfor altid mødte op i hendes konsultation med en bisidder.
Fakta
I 2014 effektuerede Region Midtjylland 56 frasigelser, i 2015 steg det til 86, og indtil videre har man i 2016 effektueret 51. Antallet omfatter kun de almindelige frasigelser og altså ikke de voldelige, der kan tælles på en hånd.
»Vi har haft enkelte – cirka en håndfuld – der ønskede at frasige sig patienter på baggrund af en klage. Dem har vi afvist. Patienterne har ret til at klage, uden det som sådan har konsekvenser for dem«, siger Lasse Guldbrandsen, kontorchef i Region Midtjyllands Afdeling for Nære Sundhedstilbud og fortsætter:
»Flere af lægerne har dog efterfølgende begrundet ønsket om frasigelse med, at der ikke længere er tillid mellem patient og læge. Derfor, og fordi det er en mulighed, de har efter overenskomsten, har vi set os nødsaget til at effektuere dem, men først efter modtagelse af en ny anmodning med ny begrundelse«.
»Der er nok en tendens til, at lunten er lidt kort nogle gange. Der, hvor patienten betvivler lægen og stiller rigtig mange spørgsmål«, siger Lasse Guldbrandsen,
Karsten Rejkjær Svendsen, formand for PLO Midtjylland giver ikke meget for den tolkning af tallene. Således henviser han til, at der tilbage i 2011 var 80 frasigelser, hvorefter det faldt et par år for så at stige til 86 sidste år.
»Tallene udtrykker ikke en tendens, men vidner derimod om tilfældige svingninger. Det ville en statistiker formentlig også vurdere. Lasse Guldbrandsens bemærkning vidner højst om, at han ikke er helt opdateret på, hvad der sker i almen praksis i Midtjylland«, siger Karsten Reikjær Svendsen.
Niels Bentzen er professor i almen medicin. Han har ikke længere egen praksis, men arbejder nogle dage om ugen i en praksis i Region Syddanmark. Ligesom han underviser i faget på Aalborg Universitet.
»Jeg lærer de studerende, at de ikke skal være grænseløse. Siger de ja til alt det, patienterne beder om, så er de holdningsløse – og det bliver de ikke respekteret for.
På et tidspunkt havde jeg en patient, som på grund af ryggener var blevet udredt og undersøgt efter alle kunstens regler. Overbevist om at der var noget galt, som endnu ikke var opdaget, forlangte hun yderligere undersøgelser, og på et tidspunkt ville jeg ikke være med længere, og hun måtte finde sig en anden læge.
Efter et par år vendte hun tilbage og ønskede, at jeg igen skulle være hendes læge. Det accepterede jeg på den betingelse, at vi indgik en kontrakt: hun måtte acceptere mine lægefaglige vurderinger og overholde vores aftaler om bl.a. ikke at læse hverken indlægssedler eller lægebrevkasser.
På tilsvarende vis indgår jeg "kontrakter" med de patienter, der igen og igen kommer med psykosomatiske symptomer. Formålet er at "dosere lægetid". Hvis de f.eks. møder op i konsultationen, fordi de ikke synes, de kan vente til den aftalte tid, bliver de set på. Men konsekvensen kan være, at der går længere tid til næste konsultation. Patienterne bliver trygge, når de kan stole på lægen og oplever, at aftaler bliver holdt og grænser sættes. Den form for konsekvenspædagogik hjælper både patient og læge«, siger Niels Benzen.
Og så maner han i øvrigt til besindighed, når det gælder om at værne sig mod at blive hængt til tørre i både gamle og nye medier.
»Jeg ved godt, at yngre almenmedicinere kan tage det nært, når de f.eks. på de sociale medier kan læse om en konsultation, hvor de ikke kan genkende beskrivelsen af sig selv. Men det må man forsøge at ignorere«.
