Skip to main content

Når patienten slår

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

17. aug. 2007
10 min.

Læs hele rapporten her

Patienten ville partout have morfin, men det mente praktiserende læge Ole Winkel ikke var nogen god ide.

Han tilbød patienten et andet præparat, men det blev på det bestemteste afvist. Og så var det, at patienten slog.

»Det var en ordentlig kæberyster«, fortæller Ole Winkel.

En tur på skadestuen og derefter hos tandlægen - Ole Winkel havde knækket en tand - reparerede de fysiske skader, og en solid opbakning fra regionens andre læger betød meget for den psykiske side af sagen.

»Der var mange, der ringede og spurgte, hvordan det gik. Den slags rygtes åbenbart hurtigt«, siger Ole Winkel.

Ole Winkel meldte straks patienten fra sin konsultation, og efter politianmeldelse, retssag og dom blev den pågældende patient også boykottet af alle byens andre læger.

»Den eneste måde, han kunne komme til lægen her på, var ved at henvende sig på politistationen, hvor man så kunne tilkalde en læge. Det ville så i givet fald foregå under overvågning af en eller to betjente«, siger Ole Winkel.

I retrospekt synes Ole Winkel ikke, at han havde handlet forkert.

»Han havde fået tilbud om en anden behandling, og han var ikke kendt som misbruger. Jeg følte, at jeg gav ham et relevant tilbud. Men havde jeg vidst, hvad der ville ske, kan det godt være, at jeg havde stukket ham de morfintabletter. Så havde jeg haft tænderne i behold«, siger Ole Winkel.

Ny enquete

Voldelige og truende patienter er heldigvis ikke normen, men Ole Winkel er bestemt ikke alene.

Ifølge en enquete foretaget over sommeren af Epinion Capacent hos Ugeskrift for Lægers læserpanel anslår 13 pct. af lægerne, at de har været udsat for patientvold 1-2 gange inden for det seneste år, og en enkelt pct. melder om 3-5 gange - se boks.

Tilfældene er nogenlunde ligeligt fordelt på køn med en lille overvægt til kvinderne - men flere kvindelige læger end mandlige synes, at volden er aftaget over de seneste år.

Volden forekommer ifølge panelet lidt hyppigere på hospitaler end i almen praksis. Men det er de praktiserende læger, der hælder mest til at mene, at volden forekommer oftere nu end for f.eks. fem år siden.

Lige under halvdelen af de læger, der har haft disse ubehagelige oplevelser med deres patienter, opgiver, at de har talt med kolleger om det. Her er kvinderne dog langt bedre end mænd. Men kun ca. hver tredje praktiserende læge og endnu færre af de hospitalsansatte anmeldte tilfældet til en myndighed. Hele enqueten kan ses på www.ugeskriftet.dk

Slag, spark, bid

En tidligere, større undersøgelse af lægers arbejdsvilkår, som Lægeforeningen har lavet på basis af spørgeskemaer udsendt til medlemmerne i 1999, opgjorde forekomsten af vold og trusler i forskellige grader. Ifølge denne undersøgelse havde syv pct. af lægerne i løbet af det seneste år oplevet fysisk vold i form af »skub, slag, spark, bid«, mens 31 pct. havde været udsat for »truende adfærd« og 29 pct. »verbale/skriftlige trusler« - se mere på www.laeger.dk

Den nye panelundersøgelses resultater tyder ikke ligefrem på, at problemet skulle være løst og giver en lang række eksempler på voldens beskaffenhed i dag. »Blev sparket bagfra«, »slået ned på lægevagt«, »rusken«, »kraftig skubben i brystet«, »slag og spyt« er eksempler, der går igen flere gange.

De fleste tilfælde relaterer sig til psykiatriske patienter, misbrugere og/eller skadestuernes klientel.

Sten Larsen, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling - som også omfatter skadestuen - på Vejle og Give Sygehus, kan kun huske en patient for nogle år siden, der bed en læge, som eksempel på fysisk vold. Men trusler kommer jævnligt.

»Jeg tror, at vi alle i løbet af vores karriere har prøvet at være i truende situationer. Det kan være psykisk ustabile personer eller f.eks. berusede personer, der bliver aggressive«, siger han.

Ofte er det de yngste og mest uerfarne læger, der er i skudlinjen.

»Det er typisk dem, der møder de uselekterede patienter i skadestuen, og de har ikke så stor erfaring med at håndtere dem. Man får nogle rutiner efterhånden«, siger Sten Larsen og peger på behovet for viden om kommunikation og også gerne kurser i voldsforebyggelse som en del af studiet.

»Det handler meget om at få noget viden. Aggressive mennesker har jo ofte en grund til at være aggressive. Misforståelser og dårlig kommunikation er en del af det, man kan forebygge«, siger han.

Men helt komme voldelige og truende situationer til livs tror han ikke på, at man kan.

»Det kan vi ikke undgå. Tag f.eks. hele det psykiatriske område, som kan være præget af vold og primært trusler, og hvor mange af disse patienter kommer på en skadestue«, siger han.

»Det er en del af det at være læge De fleste kan håndtere det - ikke mindst i fællesskab«.

Ti gode råd

Netop det kollegiale fællesskab gør sig stærkt gældende på den liste med ti gode råd om vold og trusler, som Lægeforeningen netop har sendt ud - se boks. Blandt andet er de ti råd blevet sendt til reservelægerådsformændene, lægekredsforeningerne og delforeningerne såvel som til Danske Regioner og KL.

Her anbefales det f.eks. at holde fast i professionalismen, når man konfronteres af aggressive patienter og tage en kollega med, hvis man er utryg. Kollegaer nævnes også, hvis skaden er sket - nemlig som samtalepartnere - ligesom man bør overveje at anmelde til myndighederne samt at tage imod professionel hjælp.

Og det er også en god ide at sætte sig ind i arbejdspladsens voldspolitik, så man ved, hvordan man skal forholde sig i ubehagelige situationer, og hvilke muligheder man har.

Tankegangen i disse råd genfindes i den politik, som f.eks. Frederiksberg Hospital har. Men her omfatter den meget detaljerede politik også f.eks. chikane og krænkende adfærd.

At få tingene skrevet ned er efter hospitalets mening med til at sende et signal om, at problemer af den karakter bliver taget alvorligt. Og flere steder præciseres ledelsens ansvar - f.eks. for at personalet »har kendskab til strategier for, hvordan de skal erkende og forebygge optræk til kritiske situa-tioner ...«, og at »en vurdering af personalets psykiske arbejdsmiljø f.eks. med hensyn til stress eller udbrændthed bør indgå i ledelsens forebyggelsesvurdering mhp. rettidig indsats«.

»Det er vigtigt, at personalet føler, at ledelsen bakker op«, siger klinikoversygeplejerske Janne Friis fra kardiologisk-endokrinologisk klinik, som har været med til at sætte problemet på dagsordenen - ikke mindst efter en række tilfælde, hvor såvel sygeplejersker som læger følte sig chikaneret.

»Vi kan klart mærke en ændring i patienternes og de pårørendes krav. Det er, som om de synes, at det er lovligt at skælde os ud. Nogle gange er jeg målløs over for den måde, personalet bliver behandlet på. Det er især frontpersonalet, der er i skudlinjen«, siger hun.

Det gælder også lægerne, og det er ikke ligegyldigt, hvem man er.

»Jeg h ar faktisk en fornemmelse af, at det nok mest er de kvindelige læger, det går ud over«, siger Janne Friis.

Efter hendes mening er det nødvendigt med en holdningsændring, hvor respekten for læger og andet sundhedspersonale kommer tilbage i højsædet.

Bedre image

Det ønske bakkes kraftigt op af de læger, der har deltaget i den enquete, Ugeskriftet har foretaget.

Her er de blevet bedt om ideer til, hvordan Lægeforenin-gen kan afhjælpe vold mod læger. Det har rigtig mange reageret på.

Et af de ønsker, der går igen, er en kraftig informationsindsats - ikke mindst i de brede, offentlige medier - for at få fokus på emnet og bakke op om lægerne, der ofte føler sig kritiseret og forfulgt i medierne.

»Angive deres officielle holdning til vold (også psykisk) imod læger igennem medierne. Ansætte en spindoktor til at pleje lægernes image her«, lyder et forslag f.eks.

Et andet forslag uddyber: »Jeg tror, at et bedre image for læger kunne være med til at mindske vold. Det er ligesom om, forholdet læge-patient er blevet et serviceforhold. Patienten kræver en ydelse, og lægen skal leve op til de krav, som patienten forestiller sig«.

Åbenhed kan hjælpe - ikke mindst ofrene selv, påpeger en bidragyder: »Ligesom for eksempel voldtægt tror jeg, at vold kan gøre, at offeret føler sig mindreværdig og skyldig/ansvarlig for overgrebet. Debat og synliggørelse af problemet og ofrene vil nok gøre oplevelserne mindre skamfulde og tabubelagte«.

Netop tabuiseringen er udbredt. Måske bruger læger familie og kolleger - evt. Kollegialt Netværk for Læger - til at bearbejde ubehagelige episoder, men kun få står offentligt frem. Det undrer overlæge Bernadette Guldager fra arbejdsmedicinsk klinik i Slagelse, som er konsulent i Kollegialt Netværk for Læger. Og hun synes ikke, at det er hensigtsmæssigt.

»Jeg opfordrer til, at man ude i regionerne begynder at beskrive tilfældene og deres konsekvenser. For lægerne, naturligvis, men også om der f.eks. er foretaget anmeldelse«, siger hun.

»Det kunne aftabuisere emnet med henblik på forebyggelse«, siger hun.

Kurser, tak

I enqueten er der også rigtig mange opfordringer til Lægeforeningen om at udbyde flere kurser i kommunikation og konfliktløsning, og adskillige bidragydere udtrykker ønske om, at Lægeforeningen arbejder for, at vold mod læger sidestilles med vold mod tjenestemand i funktion, hvilket har betydning for strafudmålingen. En enkelt paneldeltager vender dog skytset den anden vej og vil have »lov til at slå igen«.

Måske lidt mere inden for de realistiske muligheders rækkevidde peger flere på normeringerne. Et eksempel: »Være med til at fremme følgende: at der på sygehusene er personale nok til at gå med lægen til stuegang, journaloptagelse, i skadestuen m.m. Så tror jeg, at risikoen mindskes betydeligt ...«.

Og et andet: »Arbejde for bedre normering, så lægerne ikke er så stressede og bedre selv kan forebygge vold«.

Flere ønsker, at Lægeforeningen skal presse endnu mere på for en opgradering af det psykiatriske område. En del beskæftiger sig også med beskyttelsesforanstaltninger såsom overfaldsalarmer, og enkelte opfordrer til at tænke på at indrette de fysiske rammer hensigtsmæssigt - f.eks. konsulta-tionsrum med to udgange.

Lægeforeningens »Ti gode råd om, hvordan vold og trusler kan håndteres«

Mød en truende situation professionelt. Husk, at alle har ret til at have personlige meninger og ret til at ytre dem.

Tag en kollega med, hvis du er utryg ved mødet med en patient eller de pårørende.

Sørg for at have mulighed for at tilkalde hjælp og have en nem flugtvej, hvis en truende situation opstår.

Bliver du udsat for vold eller trusler, så tal hurtigst muligt med en kollega og informer straks din leder om hændelsen.

Fortæl din sikkerhedsrepræsentant om hændelsen, gerne sammen med en af dine kolleger. Meld evt. episoden til Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet eller politiet.

Bliver du udsat for vold, så bliv med det samme ordentligt undersøgt og få optaget en journal.

Få den professionelle hjælp, som arbejdspladsen kan tilbyde. Spørg efter voldspolitikken på din arbejdsplads

Brug Kollegialt Netværk for Læger: www.laeger.dk/arbejdsliv/kollegialt netværk. Tal evt. med din egen læge.

Hvis du kan overkomme det, så tal efterfølgende med den person, der har truet dig eller udsat dig for vold. Hav altid en kollega med.

Hvis du oplever en kollega blive udsat for trusler eller vold, så hjælp vedkommende. Lad ikke en voldsramt i stikken.

Udpluk af enquete hos Ugeskrift for Lægers lægepanel

13 pct. af lægerne anslår, at de har været udsat for vold 1-2 gange det seneste år, og en pct. melder om 3-5 gange.

Det er hospitalslægerne, som er mest udsatte. 15 pct. af dem har oplevet voldstilfælde 1-2 gange - og tre pct. 3-5 gange - inden for det seneste år. De tilsvarende tal hos de praktiserende læger er 12 pct. og en pct.

Med 14 pct. af de kvindelige læger, som har været udsat for vold 1-2 gange i løbet af det seneste år - og en pct. 3-5 gange - ligger de en smule foran mændene, som melder om hhv. 12 og to pct.

De fleste læger - 55 pct. - mener, at niveauet er det samme sammenlignet med f.eks. for fem år siden, mens 14 pct. mener, at det er blevet værre, og 18 pct. mener det modsatte. Resten svarer »ved ikke«. Det er især kvinderne, der med 24 pct. synes, at problemet er blevet mindre - mod mændenes 15 pct.. Flest hospitalslæger uanset køn synes med 24 pct., at problemet er blevet mindre. Det er kun 14 pct. af de praktiserende læger enige i.

32 pct. af de praktiserende læger meldte voldstilfældet til en myndighed, mens kun 11 pct. af hospitalslægerne gjorde det samme. I begge grupper talte 47 pct. med kolleger - kvinder dog mere end mænd. Hvor 60 pct. af kvinderne diskuterede sagen med kolleger, gjaldt det kun for 40 pct. af mændene. Men 21 pct. af hospitalslægerne og 11 pct. af de alment praktiserende gjorde slet ingenting.

Enqueten er udført af Epinion Capacent for Ugeskrift for Læger. Ugeskriftets panel er repræsentativt sammensat og består af 410 læger. 285 svarede, hvilket giver en svarprocent på 70.

Læs mere på WWW

Lægeforeningen

Arbejdsmiljøweb

Vold som udtryksform.dk