Nationale videomøder ensarter avanceret kræftbehandling

Ugentlige nationale møder skal sikre, at alle patienter med bugspytkirtelkræft får de samme tilbud, uanset om de bor i Græsted eller Aars. På møderne skal kirurger og radiologer – og måske onkologer – konferere over video om særligt vanskelige patientgrupper med bugspytkirtelkræft og på den måde bliver nye teknikker udbredt ved at udveksle kirurger mellem landsdelene.

Det er meldingen fra de ledende overlæger fra Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og fra Sundhedsstyrelsen efter et møde i sidste uge om behandlingen af bugspytkirtelkræft.

Mødet var indkaldt af Sundhedsstyrelsen på baggrund af en undersøgelse offentliggjort i Ugeskrift for Læger i november. Tallene viste regionale forskelle på, hvordan kirurgerne vurderer patienter med bugspytkirtelkræft. Forenklet sagt viste undersøgelsens data, der gik til og med 2015, at færre patienter blev opereret for bugspytkirtelkræft i Region Midtjylland og Nordjylland end i Syddanmark og på Sjælland.

»Ud fra de tal ser det ikke ud til, at vi kan være sikre på, at patienter med samme slags bugspytkirtelkræft får det samme tilbud på tværs af landet. Ifølge tallene opererer man flere i øst end i vest, og det ser også ud til, at man i øst opererer flere med mere fremskreden bugspytkirtelkræft«, siger centerchef i Enhed for Planlægning i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, om baggrunden for mødet.

Hun siger:

»På mødet kom det frem, at der er sket en udvikling i de senere år, og at der er kommet større fokus på den patientgruppe, som kan være vanskelig at vurdere – om de skal opereres, eller om de skal henvises til onkologisk behandling. Det drejer sig om tilfælde, hvor svulsten er tæt på de omkringliggende kar eller vener. Alle fire centre kan i dag operere kræft i bugspytkirtlen, der involverer venerne, men det er primært Rigshospitalet, der kan operere i de tilfælde, hvor kræften involverer arterierne«.

Multidisciplinære konferencer

Den kliniske vurdering af disse tilfælde er siden august i år foregået på særlige nationale multidisciplinære teamkonferencer (mdt), der foregår over video.

Initiativet til mdt-konferencerne blev taget af Danske Regioner, som egentlig ønskede, at alle patienter skulle kunne tages op på konferencerne.

»Men vi har valgt at koncentrere os om de patienter, der har en svulst i bugspytkirtelen, som truer omkringliggende kar, men som ikke har fjernmetastaser. Der er derfor en potentiel mulighed for at operere. Patienter, der opfylder de kriterier, og som ikke bliver tilbudt operation i det pågældende center, bliver vurderet på vores nationale mdt«, siger Jens Hillingsø, der er klinikchef på Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet.

Konferencerne har fundet sted siden august, hver onsdag mellem kl. 15 og 16. Rigshospitalet faciliterer dem, og der er i snit 4-6 patienter pr. gang – maks.-grænsen er ti patienter på én konference, oplyser Jens Hillingsø.

Ældre tal

Det var patienter på Aarhus Universitetshospital, der ifølge opgørelsen frem til 2015 ikke fik de samme tilbud som på de øvrige kræftcentre.

Lone Susanne Jensen, ledende overlæge på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, afviser ikke, at der har været forskelle mellem centrene, og at færre patienter er blevet tilbudt operation. Men data i artiklen var misvisende, mener hun:

”Jeg ved ikke, om forskellene var så store som tallene i den artikel. Desværre må jeg blankt erkende, at vi i Region Midt har haft en dårlig indberetning. Tallene, der står i artiklen er usande, og det er, fordi vi ikke har indberettet ordentligt. Det har vi siden rettet op på, og nu ser tallene anderledes ud for os«.

Som Jens Hillingsø peger hun på, at der arbejdes på faglig enighed og konsensus:

»Vi har for længst reageret på de forskelle, der var mellem centrene. De fire nationale centre arbejder sammen, og i de nationale mdt’er diskuterer vi de patienter, som er svære. Vi diskuterer, om det nu kan være rigtigt, at den og den patient ikke kan opereres. Vi opnår enighed. Det er vejen frem«.

Kirurgernes faglighed er også blevet udviklet. Tidligere var det kun kirurgerne på Rigshospitalet, der kunne operere de tilfælde, hvor der var indvækst i venen. Det kan kirurgerne på alle fire centre i dag, blandt andet takket være kirurgudveksling.

Der har således i løbet af de sidste fire år været to kirurger fra Aalborg, en fra Aarhus og en fra Odense på ophold på Rigshospitalet for at lære teknikken.

»Vi er på eget initiativ gået i gang med at sikre, at den kirurgiske forståelse af sygdommen er så ensartet som muligt. Og jeg vil sige, at det er lykkedes os at flytte behandlingen, så den i dag er ret ensrettet på landsplan«, siger Jens Hillingsø.

Men der har været faglig uenighed om, hvornår der skulle tilbydes operation?

»I 2011-13 var der diskussion om, hvorvidt man skulle lave veneresektion – altså fjerne den blodåre, som hæfter på kirtlen og rekonstruere i samme seance. Den diskussion er der ikke mere, fordi vi har udvekslet kirurger på tværs af landet og har en fælles forståelse«.

Er der ikke i dag nogen uensartethed i den kirurgiske vurdering?

»Ikke så vidt jeg kan forestille mig«.

Kapacitetsproblemer

Jens Hillingsø peger på, at der har været – og til dels endnu er – et kapacitetsproblem i behandlingen af bugspytkirtelkræft.

»Siden denne behandling i 2010 blev centraliseret på fire højtspecialiserede centre, har vi udvekslet oplysninger om ventetider, og det er helt evident, at kapaciteten har været for lille. Men vi er ved at være der«, siger han.

Han oplyser, at status er, at i Odense og Aalborg kan man i dag overholde ventetiderne. Ifølge Susanne Lone Jensen er kapaciteten i Aarhus sådan, så »vi hænger ved med neglene. Det går op og ned. Nogle gange kan vi ikke overholde ventetiderne, så tilbyder vi patienterne operation et andet sted, men det vil de for det meste ikke«.

På Rigshospitalet var det afsat midler, så kapaciteten skulle have været oppe i år (2018). Men det har taget tid at rekruttere operationssygeplejersker. Jens Hillingsø forventer dog, at det vil lykkes i løbet af foråret og så forventer han, at Rigshospitalet vil have kapacitet til at kunne overholde ventetiderne.

Endnu et møde i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen er ikke helt færdig med bugspytkirtelkræften i denne omgang. Der skal være et møde til i midten af januar. Et vigtigt punkt bliver at formalisere og beskrive det arbejde, der er begyndt i de nationale mdt’er.

»Vi kan konstatere, at fagfolkene har været opmærksomme på, at der var en vis uensartethed i vurderingen, og de er i en proces mod større enighed. De nationale mdt’er er en god måde at få diskuteret den gruppe patienter, som ikke har fået ensartede tilbud. På næste møde har vi nye tal fra databasen, som vi skal drøfte, og så vil vi præsentere et udkast til mere præcise rammer for de nationale mdt’er. Hvilke patienter der skal tages op og vurderes, samt hvilke specialer der skal deltage. Vi overvejer også at skrive ind, hvilke patienter der skal henvises til Rigshospitalet til operation«, siger Helene Probst.