Nazifrygt og pavetro bremser europæisk stamcelleforskning

N azisternes ugernin-ger i 1930'erne og 1940'erne har efterladt en så massiv frygt for manglende etik i lægevidenskaben, at det stadig kaster skygge over europæisk forskning. De 60 år gamle minder får fortsat Tyskland til at opretholde en meget restriktiv lovgivning inden for kunstig befrugtning og embryonal stamcelleforskning. Sammen med en række katolske lande, der også forbyder forskning på embryo-ner, er Tyskland med til at begrænse de midler, som EU via rammeprogrammerne deler ud til europæisk stamcelleforskning.

Samtidig er de nationale midler til stamcelleforskning ret små, også i de fleste af de europæiske lande, hvor forskningen er tilladt. Det gælder for eksempel i Danmark og i Sverige. Til gengæld fyres der gevaldigt op under stamcelleforskningen både i USA og i flere asiatiske lande, og resultaterne er begyndt at vise sig. Senest har en koreansk forskergruppe annonceret, at den har klonet stamcellelinjer fra 11 patienter med forskellige sygdomme ved såkaldt kernetransplantation, samme teknik som i 1997 skabte fåret Dolly.

EU-kommissionens rammeprogram

Selv om EU-Kommissionen i princippet tillader, at der gives midler til forskning i de embryoner, der bliver til overs ved kunstig befrugtning, sker det i praksis kun i meget begrænset omfang. Ingen forskere har hidtil fået EU-penge til etablering af nye embryonale stamcellelinjer, og det er også meget svært at få EU-penge til at videreudvikle de eksi-sterende embryonale stamceller til behandlinger, der kan bruges i klinikken. Gennem EU's sjette rammeprogram, der løber fra 2002 til 2006, er der hidtil kun givet 500.000 euro (ca. 3,5 mio. kr.) til embryonal stamcelleforskning. Det svarer til mindre end en promille af de EU-midler, der er uddelt til sundhedsforskning og biotek. EU-Kommissionen har for nylig fremsat forslag til et syvende rammeprogram (2007-2013), og de foreløbige meldinger fra Kom-missionen er, at politikken på det embryonale stamcelleområde vil være uændret.

Uenighed om etikken i EU

Årsagen til Kommissionens tilbageholdenhed er, at EU's medlemslande ikke er er enige om etikken i at eksperimentere med de tidlige menneskelige fosteranlæg, og i en stor del af EU-landene er forskningen forbudt. Det gælder for eksempel en række katolske lande. Den nye Pave Benedict XVI er ligesom sin forgænger Johannes Paul II stærkt imod embryonal stamcelleforskning. Det menneskelige liv starter ved befrugtningen, og derfor kan man ikke etisk forsvare at udsætte embryonerne for videnskabelige forsøg, mener katolikkerne.

I mange nordeuropæiske lande er holdningen mere pragmatisk: Livet starter gradvist i løbet af fostertilværelsen, og den befrugtede ægcelle kan ikke tillægges samme menneskelige værdi som et nyfødt barn. Da stamcelleforskning omvendt kan ventes at føre til nye behandlingsmuligheder for sygdomme, som i dag medfører store lidelser, er det nærmest uetisk ikke at forske i muligheden, lyder filosofien blandt stamcelleforskere i blandt andet Danmark, Sverige, England og Finland.

Erindringen om nazismen

I Tyskland opretholdes en meget restriktiv lovgivning. Indtil for få år siden var al forskning på menneskelige embryoner forbudt, men i 2002 blev reglerne lempet, så tyske forskere nu har lov til at arbejde med menneskelige embryonale stamcellelinjer, der importeres fra mere liberale lande. Tilladelsen gælder dog kun stamcellelinjer, der er udviklet inden den 1. januar 2002. Det er fortsat forbudt i Tyskland at udvikle nye stamcellelinjer.

Therkel Stræde er lektor i historie ved Syddansk Universitet i Odense og ekspert i nazismens historie. Han har kurser for medicinstuderende om lægevidenskaben i det nazistiske Tyskland. Therkel Stræde mener, at de tidligere naziforbrydelser stadig sætter sig tydelige spor i den tyske politik på det lægeetiske område.

»Der er ofte referencer til nazismen, når man i Tyskland drøfter nutidens lægeetiske spørgsmål. Tyskerne er bekymrede for, at de moderne teknikker skal minde for meget om nazisternes racehygiejne. Alt hvad der leder tankerne hen på manipulation med forplantning og arveanlæg, tænder advarselslamperne i tysk medicin,« siger Therkel Stræde.

Beslutningsprocessen i EU

De lande, der er modstandere af embryonal stamcelleforskning, kan gøre deres indflydelse gældende i flere faser af beslutningsprocessen i EU. De overordnede rammer for forskningen fastlægges i rammeprogrammerne, men de enkelte lande har også indflydelse på, hvordan rammeprogrammet løbende udmøntes i praksis. Det sker i de såkaldte programkomiteer, hvor hvert medlemsland har to repræsentanter. Der findes en programkomite for hvert enkelt forskningsområde. For eksempel er der en programkomite for sundhedsforskning og bioteknologi. Programkomiteerne har stor indflydelse på, hvilke forskningsprojekter der konkret sendes i udbud, og de skal også godkende alle større bevillinger, som Kommissionen beslutter.

»De lande, der har en restriktiv lovgivning, har et problem med, at deres skatteborgeres penge skal gå til området. Derfor vil de være relativt negative,« siger chefkonsulent Holger Rasmussen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Han er den ene af Danmarks to repræsentanter i programkomiteen for sundhedsforskning og bioteknologi.

Danske forskere bremses

EU's modvilje på stamcelleområdet går blandt andet ud over danske forskere:

»Det er en alvorlig bremse på vores forskning. Især fordi de nationale midler til området også er meget sparsomme,« siger seniorforsker Claus Yding Andersen. Da der i 2003 ved en ændring i Lov om kunstig befrugtning blev givet grønt lys for, at danske forskere kunne arbejde med embryonale stamceller, var han en af dem, der straks kastede sig over opgaven. Nu vokser hans første embryonale stamcellelinje i inkubatoren på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på H:S Rigshospi-talet. Linjen er etableret fra et overskudsembryon, doneret af et par, der har været behandlet på Rigshospitalets fertilitetsklinik. Claus Yding Andersen vil gerne etablere flere stamcellelinjer, blandt andet for at kunne stille cellerne til rådighed for andre danske forskere, der ønsker at udvikle cellerne videre imod klinisk anvendelse. Men det er meget vanskeligt at skaffe økonomiske midler til embryonal stamcelleforsk-ning i Danmark. Og fra EU's rammeprogrammer er der heller ikke hjælp at hente. Hvert år, når nye EU-midler udbydes, studerer Claus Yding Andersen programmet, men han finder aldrig overskrifter, der passer med hans forskning.

Ved Syddansk Universitet har professor Moustapha Kassem etableret to embryonale stamcellelinjer og yderligere importeret fem linjer for at forske i stamcellernes differentiering til brusk-, knogle- og insulinproducerende celler. Forskningen finansieres i øjeblikket af private fondsmidler og penge fra Fyns Amt, men de fynske forskere forhandler nu med britiske og spanske forskergrupper om at indsende en fælles ansøgning om EU-midler.

»Det kan blive svært, fordi man ikke er kommet til en konsensus om de etiske spørgsmål,« siger Moustapha Kassem. Han mener, at både Europa og USA er ved at komme bagud i forhold til Asien på det embryonale stamcelleområde, og det er ærgerligt, mener han:

»Det kunne ellers have været en god chance for Europa at manifestere sig på det felt,« siger forskeren, der selv er opdraget i den muslimske tro, hvor opfattelsen af det tidlige foster adskiller sig fra den kristne.

»Den muslimske tro har et gradualistisk syn på fosterudviklingen og opfatter individets skabning som et ret sent trin i processen. Den gruppe celler, som embryonet består af, har ikke samme moralske status som et individ,« forklarer Moustapha Kassem. Embryonal stamcelleforskning finder for eksempel også sted i Iran, hvor forskerne har udviklet deres første stamcellelinjer.

Stamcelleforskningen i Europa

Stram økonomi er også et problem på Nordens førende stamcellelaboratorium på Karolinska Institutet i Stockholm. Her har professor Outi Hovatta i løbet af de seneste tre år etableret 17 menne-skelige embryonale stamcellelinjer. Og det er en pæn bedrift, eftersom man i øjeblikket regner med, at der findes ca. 200 linjer i verden. Men heller ikke Outi Hovatta bliver forgyldt. Det lille laboratorium, der ligger i tilknytning til fertilitetsklinikken på Huddinge sygehus, har et årligt budget på ca. 800.000 svenske kroner. Pengene kommer dels fra det svenske forskningsråd, Vetenskapsrå-det, og dels fra den amerikanske fond Juvenile Diabetes Research Founda-tion, der i 2002 gav svensk stamcelleforskning en saltvandsindsprøjtning på 50 mio. svenske kroner. Pengene fra USA blev bevilliget på et tidspunkt, da den amerikanske stamcelleforskning var stærkt begrænset af George Bush' negative holdning til området. Siden har forholdene ændret sig væsentligt i USA.

Storbritannien er det land i Europa, der satser hårdest på embryonale stamceller, og som gennem årene har haft den mest liberale lovgivning. Blair-regeringen har afsat en stor pulje til stamcelleforskning frem til 2008. Alligevel mener også britiske stamcelleforskere, at det er vigtigt, at EU deltager i finansieringen, især fordi den globale konkurrence på området er skærpet betydeligt de senere år.

Peter Andrews er professor ved Center for Stamcellebiologi ved Universitetet i Sheffield. Han er en af hovedpersonerne bag et samarbejde mellem 20 europæiske forskergrupper, som i november sidste år indsendte en fælles ansøgning om 15 mio. euro (ca. 112 mio. kr.) til embryonal stamcelleforskning fra EU's sjette rammeprogram.

»Vi har fokuseret på stamcellebiologi. Ansøgningen handler kun om forskning på eksisterende stamcellelinjer og omfatter ikke etablering af nye linjer,« siger Peter Andrews. Blandt de 20 forskergrupper, der er med i ansøgningen, er to tyske, og alene derfor er det ikke muligt at gennemføre et projekt, der omfatter udvikling af nye stamcellelinjer. De tyske forskere må nemlig ikke samarbejde med andre forskergrupper, der arbejder med menneskelige embryoner. Den foreløbige melding fra EU-Kommissionen er, at den fælles ansøgning fra de 20 europæiske stamcelleforskergrupper har fået en høj videnskabelig score. Hvis projektet ikke får penge, vil det derfor være et afgørende signal fra EU-Kommissionen om, at den ikke vil støtte embryonal stamcelleforskning. Peter Andrews afventer nu en tilbagemelding fra Kommissio-nens etikeksperter, og han håber at blive indkaldt til nærmere forhandlinger i løbet af sommeren.

Hvis Kommissionen beslutter at give penge til forskning i de eksisterende stamcellelinjer, er det mindre katastrofalt, at den ikke vil give penge til udvikling af nye, mener Peter Andrews. Det sker nemlig i rimeligt omfang i de lande, hvor lovgivningen tillader det, finansieret af nationale midler.

»Men det er kortsynet. Det er nemlig vigtigt, at der er mulighed for at etablere nye linjer, fordi ingen af de eksi-sterende linjer er udviklet under forhold, så de egner sig til at transplantere ind på mennesker,« siger han. Mange af de etablerede stamcellelinjer er dyrket på vækstmedier, der indeholder dyreproteiner, og det blev for nylig klart, at de humane celler undervejs i forløbet optager dyreproteinstoffer fra vækstmediet. En anden betænkelighed kan være, at vækstmediet indeholder artsfremmede mikroorganismer, der kan overføres til de menneskelige celler. Derfor prøver forskerne nu at finde vækstmedier, som ikke er baseret på materiale fra dyr. Det er problemer, som blandt andet de danske og de svenske stamcelleforskere i øjeblikket arbejder for at løse.

Turbo på forskningen i USA og Asien

Mens Europa er skeptisk over for den kontroversielle forskning, bliver der andre steder i verden til gengæld postet store penge i området. Efter flere års tilbageholdenhed i USA er de enkelte delstater nu begyndt at satse på embryonale stamceller til trods for George Bush' modstand. I Californien er det planen at bruge tre mia. dollars (ca. 18 mia. kr.) på embryonal stamcelleforskning over de kommende ti år.

»Der er sat flere penge af i Californien, end der er erfarne stamcelleforskere i hele verden til at bruge,« siger Peter Andrews. Han mener, at en del britiske forskere vil føle sig fristet af at flytte til USA, og i en sådan global konkurrencesituation er det vigtigt, at også EU involverer sig.

Også flere asiatiske lande har sat turbo på området, og dér begrænses forskningen i mindre grad af etiske skrupler. En koreansk forskergruppe under ledelse af Woo Suk Hwang har netop annonceret, at den har skabt 11 embryonale stamcellelinjer ved teknikken kernetransplantation, også kaldet terapeutisk kloning. Resultatet blev offentliggjort den 20. maj i Science. Terapeutisk kloning er forbudt i de fleste europæiske lande, inklusive Danmark. FN vedtog for nylig en ikkebindende deklaration, der opfordrer medlemslandene til at forbyde al form for kloning, inklusive terapeutisk kloning. Teknikken er dog tilladt blandt andet i Sverige og i England.

For at udvikle de 11 klonede embryoner måtte de koreanske forskere bruge i alt 185 ægceller, der var doneret af 18 kvinder. De var alle blevet behandlet med hormonstimulation for at modne et større antal æg. Det er en fremgangsmåde, som mange vestlige forskere er skeptiske over for, fordi de mener, at det er uetisk at udsætte kvinder for hormonstimulation udelukkende for at høste æg til forskningsbrug. Da samme forskergruppe i 2004 skabte verdens første embryonale stamcellelinje ved kernetransplantation, var der da også vestlige forskere, der stillede spørgsmålstegn ved, hvordan koreanerne havde fået fat i de mange ægceller. Det blev blandt andet i tidsskriftet Nature antydet, at Woo Suk Hwang havde lagt pres på sine kvindelige medarbejdere for at få dem til at donere ægceller. En beskyldning, som de koreanske forskere dog afviste.

Israelske frontlinjeresultater

Også fra en anden kant kan Europa vente skarp konkurrence på det embryonale stamcelleområde.

En af de befolkningsgrupper, der led mest under nazisternes Holocaust, var jøderne, men paradoksalt nok er den jødiske kultur nu en af verdens mest liberale over for netop embryonal stamcelleforskning. Israelske forskere var blandt de første i verden til at etablere menneskelige embryonale stamcellelinjer, og Israel producerer fortsat frontlinjeresultater på området. For eksempel var det forskere fra Technion - Israel Institute of Technology - der sidste år ud fra menneskelige embryonale stamceller udviklede pacemakerceller, der kunne transplanteres til grise og korrigere langsom hjerterytme hos forsøgsdyrene.

En meningsmåling foretaget blandt 1.536 amerikanske læger viste i april, at jødiske læger er langt mere positive over for forskning i embryonale stamceller end læger, der bekender sig til de kristne trosretninger: 75 procent af de jødiske læger mente, at forskning i menneskelige embryonale stamceller er etisk forsvarligt, mens det kun gjaldt for 27 procent af katolikkerne og 46 procent af protestanterne. Meningsmålin-gen er gennemført af analyseinstituttet HCD Research and the Muhlenberg College Institute of Public Opinion.

Den nuværende tyske lovgivning er imidlertid heller ikke sammensat udelukkende under indtryk af folkedrabet på jøderne. Lovgivningen hænger sammen med de forbrydelser, der fandt sted i decideret racehygiejnisk øjemed: Massedrab på psykiatriske patienter og evnesvage, tvangssterilisationer, tvangsaborter, drab på spædbørn og Josef Mengeles pseudomedicinske forskning, der forsøgte at afklare arvegangen for mindreværdige gener.

»Det er hele dette forbrydelseskompleks, visionen om det racerene samfund, som ligger bag, når man siden i Tyskland har holdt en meget restriktiv kurs på det lægeetiske område,« siger Therkel Stræde.