Nedlæggelse af sengepladser til psykisk syge fører til mere alvorlig kriminalitet

Jo flere sengepladser, vi har nedlagt i Danmark, jo mere alvorlig kriminalitet har svært psykisk syge mennesker begået. Sådan lyder konklusionen i en artikel i det videnskabelige tidsskrift European Psychiatry.

»De amter, der havde det største fald i sengedagsforbrug, havde også den største stigning i antal retspsykiatriske patienter og antal drab, drabsforsøg og ildspåsættelser«, siger førsteforfatteren, overlæge Peter Kramp.

Han er netop pensioneret ledende overlæge på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik og er næstformand i Retslægerådet. Sammen med en statistiker fra Copenhagen Business School har han brugt registerdata fra perioden 1980-1997 til at undersøge, om der var en sammenhæng mellem nedlæggelse af sengepladser i de hedengangne amter og udviklingen i antal retspsykiatriske patienter og alvorlig personfarlig kriminalitet.

Så i de amter, hvor man nedlagde mange sengepladser, gik patienterne ud og begik kriminalitet?

»Nej, så enkelt er det ikke. Man kunne ikke se det fra det ene år til det andet. Vi så det som en akkumuleret effekt. Patienterne er ikke indlagt længe nok tilstrækkelig mange gange. Så vi kunne se den her statistisk signifikante sammenhæng akkumuleret over årene. Og selvom det er historiske data, er resultatet stadig validt«, siger Peter Kramp.

Forfatterne tjekkede også, om tilførslen af resurser til distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien i samme periode havde gjort en forskel på, om psykisk syge begik drab, drabsforsøg og ildspåsættelser. Det havde den ikke.

Det leder frem til en meget håndfast konklusion: Disse meget svært psykisk syge har bedst af at være i faste rammer på et psykiatrisk hospital.

»Ja, men med modifikationer. Ingen drømmer om at få de viktorianske asyler tilbage. Men der skal være mulighed for langvarig indlæggelse for især mennesker med skizofreni. At komme ind på en overbelagt afdeling og være der i tre dage og få noget medicin og få de værste symptomer dæmpet og så blive udskrevet til ambulant behandling, det går altså ikke for de allermest syge«, siger Peter Kramp.

Mens Peter Kramp har været inviteret til internationale konferencer for at tale om sine resultater, har han mest mødt stilhed herhjemme.

»Undersøgelsen er jo så politisk ukorrekt, som den kan være. Kolleger siger, at de tror på det. Men jeg har da hørt psykiatere på ledelsesposter i regionerne sige, at det tror de bare ikke på. Det er jo svært at argumentere imod. Så siger jeg: 'Jamen så lad være med det. Problemet er jo bare, at hvis I ikke gør noget, vil alle jeres sengepladser til psykisk syge blive belagt med retspsykiatriske patienter`«, siger han.

Hos Danske Regioner er chefrådgiver Mikkel Lambach da heller ikke overbevist om undersøgelsens konklusioner.

»Undersøgelsen tager ikke højde for andre faktorer, der påvirker folks kriminalitet. I øvrigt er den baseret på historiske data, hvilket gør den ret uinteressant i dag. Vi vil ikke tilbage til den anstaltpsykiatri, vi forlod i 1980'erne. Vi har set en utrolig lykkelig udvikling, hvor psykisk syge i dag har et langt mere normalt liv end tidligere«.

Kan I dokumentere det?

»Man behøver ikke at have noget videnskabeligt belæg for at synes, at vi har et bedre psykiatrisk system i dag end det, vi forlod i 1980'erne. Det er et politisk valg«, siger Mikkel Lambach.

Formanden for Danske Regioners social- og psykiatriudvalg, Flemming Stenild (SF), er dog lidt mere imødekommende over for undersøgelsen:

»Det lyder som en interessant undersøgelse. Vi vil se på den i udvalget. Måske kan vi lære noget af den«.

Udviklingen i (rets)psykiatrien

Antal sengepladser i voksenpsykiatrien

1996: 4.121

2002: 3.671

2005: 3.198

2007: 3.078

Antal retspsykiatriske patienter

1990: 654

2000: 1.598

2002: 1.800

2008: 2.058

Antal retspsykiatriske sengepladser

1992: 124

1998: 191

2002: 212

2010: 331

Kilde: Danske Regioner