Skip to main content

Nedsat fertilitet– en folkesygdom, der kan forebygges

Det er også en samfundsmæssig opgave at forebygge, at mange par aldrig opnår at blive forældre. Der er bred uvidenhed om, hvad der nedsætter mænds og kvinders fertilitet, og samtidig er der urealistiske forventninger til fertilitetsbehandling. Det konkluderer Vidensrådet for Forebyggelse i ny rapport.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Dorte R. Jungersen, doj@dadl.dk

25. nov. 2016
5 min.

Ufrivillig barnløshed er en folkesygdom og ikke alene et problem for det enkelte par, der så brændende ønsker sig et barn.

Hver tiende danske kvinde i alderen 25-45 år oplever, at hun enten helt må undvære at blive mor eller ikke vil være i stand til at føde det antal børn, hun ønsker. Enten fordi hun selv eller hendes partner har nedsat frugtbarhed.

Samfundsopgave

Dermed er ufrivillighed barnløshed mere udbredt end andre kroniske sygdomme som for eksempel astma, diabetes og hjerte-karsygdomme i samme aldersgruppe.

Og derfor skal der også i højere grad end i dag være fokus på at forebygge, at langt færre må vente længe eller ligefrem forgæves på at blive forældre.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, som Vidensråd for Forebyggelse netop har udgivet. I rapporten kortlægger en række danske forskere årsagerne til nedsat frugtbarhed og kommer med forslag til, hvordan den kan forebygges.

»Der er ikke længere nok at sige, at det er synd for dem, der ikke kan få børn. Vi har som samfund en pligt til at oplyse om, at KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion, red.) også har betydning for både mænds og kvinders mulighed for at få børn. Ligesom vi som samfund må sikre rammer, der gør det attraktivt at sætte børn i verden og stifte familie i en ung alder«, siger Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.

Brug for mere

oplysning

Ifølge rapporten hersker der i befolkningen – også blandt de sundhedsprofessionelle - bred uvidenhed om, hvilke faktorer der har indflydelse på fertiliteten, og hvad den enkelte mand og kvinde kan gøre for at bevare sin fertilitet.

Derfor er det nødvendigt at oplyse bredt om, hvordan man kan værne om fertiliteten. Ligesom der må sikres for eksempel boliger og daginstitutionspladser i et omfang, der gør det lettere at stifte familie i en tidlig alder.

At tilgodese de par, hvis højeste ønske er at få et barn, er ikke det eneste formål.

Selv om den samlede fertilitet per danske kvinde er relativ høj i international sammenhæng – nemlig 1,69 børn – ja så skal den ifølge Vidensrådet op på 2,08, hvis ikke befolkningen skal skrumpe i antal.

En folkesygdom

Formand for arbejdsgruppen bag rapporten og overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Henriette Svarre Nielsen oplever, at det kan opfattes som kontroversielt at kategorisere nedsat fertilitet som en folkesygdom.

»Jeg bliver ofte mødt af den holdning, at nedsat fertilitet er et luksusproblem. Jeg forstår ikke hvorfor. Det er ikke væsentlig anderledes end en masse andre sygdomme. Vi behandler, når bugspytkirtlen ikke kan producere insulin. Skal vi så ikke også gøre det, når testiklerne ikke producerer nok sædceller? Derudover har det store psykiske og sociale konsekvenser ikke at få børn. De, der har fået børn, siger jo næsten alle uden undtagelse, at børnene er det største, der er sket i deres liv«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Hun minder om, at fertilitetsbehandling »med stor succes har ført til knap seks millioner børns fødsel«. Men der er urealistiske forventninger til, at fertilitetsbehandling altid er løsningen på at få de børn, man ikke kan producere ved egen indsats. Ifølge rapporten stoler vi »blindt« på, at hormonstimulation og reagensglas kan give os de børn, vi ønsker os.

Danmark er et af de lande i verden, hvor flest børn er undfanget som resultat af fertilitetsbehandling. Ikke desto mindre er hver tredje kvinde eller par fortsat barnløse fem år efter, at de har påbegyndt et behandlingsforløb.

Bekymrende uvidenhed

Som rådgiver i Fertilitetsrådgivningen Øresund konfronteres Henriette Svarre Nielsen ofte med uvidenheden.

»Der er en urealistisk tiltro til, at fertilitetsbehandling er løsningen på eventuelt kommende nedsat frugtbarhed. Jeg oplever i det hele taget en bekymrende grad af uvidenhed. Også om sammenhængen mellem fertilitet og alder. Og derfor er det vigtigt at intensivere oplysningsindsatsen, så også dem omkring de unge – forældre og bedsteforældre – kan rådgive på et oplyst grundlag«, siger Henriette Svare Nielsen og fortsætter:

»Der har været stort fokus på fertilitetsbehandling, mens forebyggelse af nedsat frugtbarhed ikke har været adresseret systematisk, før Vidensråd for Forebyggelse besluttede at udfærdige denne rapport. Som ved alle andre sygdomme gælder det om både at have en effektiv forebyggelses- og behandlingsindsats«.

Den farlige ventetid

Ikke uventet konkluderer rapporten, at den væsentligste årsag til, at barnløshed har nået så stort et omfang, er, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kun er gået en vej de seneste årtier – nemlig op. Således var gennemsnitsalderen i 2015 29,1 år.

Ikke alene er alder i sig selv en risikofaktor. Men jo ældre, jo større er risikoen for, at man har røget og været overvægtig igennem en længere periode og dermed har reduceret sin fertilitet yderligere.

Dertil kommer en lang række andre forhold, der påvirker både kvinders og mænds fertilitet – hos 40 procent af alle par er det primært eller delvis manden, der er infertil.

Har man som barn været udsat for passiv rygning, har man drukket tæt og hyppigt i gymnasieårene og dyrket ubeskyttet sex, ja så kan det nedsætte ens evne til at kunne reproducere sig selv.

Især klamydia kan forårsage skade på både kvindens æggeledere og mænds reproduktive organer.

Ligesom mænds indtag af anabole steroider som supplement til deres træning nedsætter sædkvaliteten.

Kvinder med menstruationsforstyrrelser og et lavt BMI bør ifølge rådene i rapporten drosle deres fysiske aktivitet ned. Men bortset fra denne gruppe, anbefales motion til både kvinder og mænd.

Er man allerede i fertilitetsbehandling, er der ingen dokumentation for, at nedsat psykisk velbefindende og den stress der er forbundet med at være i fertilitetsbehandling, svækker chancerne for, at anstrengelserne resulterer i et barn.

Læs statusartikel: »Fertilitetsrådgivning er et nyt koncept«

»Forebyggelse af nedsat frugtbarhed«, Vidensråd for Forebyggelse 2016. www.vidensraad.dk/rapporter