Skip to main content

Nej, det bliver ikke meget bedre

2. nov. 2005
4 min.

Lasse Bremholm Hansen, turnuslæge og formand for Gruppen af Yngste Læger

Nyuddannede læger, der kun er ansat tre måneder ad gangen på den enkelte afdeling, bliver virkeligheden i den nye turnusuddannelse, hvis det går som Sundhedsstyrelsen ønsker. Lægeforeningen, der er turnuslægernes politiske talerør, protesterer ikke. Der er noget galt!

Forringelse påpeges - debat, tak

Jeg ønsker en debat om dele af den nye turnusbekendtgørelse, som aktuelt er under udformning. Oplægget til den nye turnusbekendtgørelse åbner mulighed for ansættelser helt ned til tre måneder på de enkelte afdelinger.

Dette er en klar forringelse af turnusuddannelsen og til skade for både turnuslæger og de afdelinger, de ansættes på. Dette er ikke kun min personlige overbevisning, men også en konklusion, jeg har draget efter at have drøftet ansættelseslængder med turnuslæger, introduktionslæger, der nylig har overstået turnus, tutorer på turnusafdelinger og uddannelsesesansvarlige overlæger. Alle er de uforstående over for forslaget om kortere ansættelser og finder det stærkt kritisabelt.

Hvorfor tier Lægeforeningen?

Et er, at Sundhedsstyrelsen foreslår kortere ansættelser, men at DADL i deres høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende turnusbekendtgørelsen ikke kommenterer på ansættelseslængderne overhovedet, er for ringe. DADL er en politisk organisation, et høringssvar til Sundhedsstyrelsen bør være kritisk over for en så klar forringelse af turnusuddannelsen. Steen Olesen anfører selv i artiklen »Det bliver meget bedre«, i Ugeskriftet nr. 40, s. 4704, at FAYL er betænkelig ved kortere ansættelseslængder. Hvorfor er denne betænkelighed ikke kommet med i høringssvaret?

Man forsøger at imødegå problemerne ved at anføre, at ansættelser kortere end seks måneder er på »samme geografiske enhed«. Hvem er det, man forsøger at narre? At arbejde på ortopædkirurgisk afd., gynækologisk afd. og intern medicinsk afd. på X-købing centralsygehus er som at arbejde på tre vidt forskellige arbejdspladser. Nye kollegaer, nye procedurer, nye fysiske rammer, andre kulturelle værdisæt. »Samme geografiske enhed« er ikke en løsning, langtfra.

Stop før start

Hvorfor er ansættelser på tre måneder et problem? For turnuslægen er der flere problemstillinger: Dette er den første ansættelse efter endt uddannelse, og for de fleste er mødet med arbejdslivet en stor omvæltning og udfordring. Det kræver en stor indsats at lære sin nye arbejdsplads at kende. Dette gælder både de fysiske rammer, de nye kollegaer fra alle faggrupper, de procedurer og retningslinjer der findes samt afdelingens speciale.

Det tager for de fleste flere måneder, før man er blot rimeligt fortrolig med alle disse forhold. For de tutorer, andre ældre kollegaer og de andre faggrupper, der skal modtage de nye turnuslæger/kollegaer, gælder samme problemstillinger, man kan dårligt nå at etablere et socialt og professionelt forhold på så kort tid.

For afdelingerne gælder det, at effektiviteten af den nye turnuslæge først er rigtig god efter flere måneder, altså når turnuslægen jf. de nye forslag, igen skal forlade afdelingen.

Daglejere med lavstatus

Det, der opnås med de nye ansættelseslængder, er kvantitet frem for kvalitet. De yngste læger får i deres første ansættelse en klart dårligere uddannelse, et klart dårligere møde med arbejdslivet og bliver til daglejere med lavstatus. Der satses på produktionen af flere tur-nuslæger, og dermed går man på kompromis med kvaliteten af uddannelsen.

Ansæt flere turnuslæger på afdelingen

Ingen kritik uden løsningsmodeller, så hvordan skaffes der turnuspladser til de nye større årgange af læger?

Lad os tage udgangspunkt i den kritik, som tur-nuslæger i dag retter mod turnusuddannelsen - hvad er det der efterspørges?

Der efterspørges mere kontinuitet, mere dagtid med supervision, færre vagter, hvor turnuslægen ofte er alene, uden støtte fra bagvagter og dermed for muligheden af direkte supervision.

Hvordan skabes der mulighed for at opfylde disse ønsker? Det gør man ved at ansætte flere turnuslæger på de enkelte afdelinger. Dermed reduceres antallet af vagter, og mængden af dagtid, hvor supervisionsmuligheden er bedre, og kontinuitet i patientforløb kan sikres. Hermed kan der skaffes de fornødne turnuspladser, ansættelseslængden kan holdes på seks måneder, og turnusuddannelsen kan gøres bedre.

Man må ikke glemme, at den nye turnusbekendtgørelse er en konsekvens af den nylig vedtagne turnusmålbeskrivelse, en længe ventet kraftig forbedring af mål og krav for turnusuddannelsen. Lad ikke turnusbekendtgørelsen forringe turnusuddannelsen og dermed på forhånd skabe dårlige betingelser for implementeringen af turnusmålbeskrivelsen.

Indholdet af turnusbekendtgørelsen ligger ikke fast endnu. Jeg håber, at mit indlæg kan få Lægeforeningen til at protestere mod de planlagte kortere ansættelser, til gavn for alle parter.

Læs debatten om turnus og uddannelseskvalitet fra forårets repræsentantskabsmøde i UfL/YLspalterne nr. 20 side 2682 ff »Hellere kvantitet end kvalitet« og artiklen om den nye turnusbekendtgørelse i UfL/YLspalterne nr. 40 side 4704 ff »Det bliver meget bedre«.