Reservelæge i Forsvarets Sundhedstjeneste Julie Vinkel Clausen skal til vinter fungere som skibslæge på inspektionsskibet »Vædderen« i Nordatlanten. Hun er derfor på kursus i »operativ fly- og navalmedicin« på skiftende lokaliteter. Dagens kursus handler om at redde sig ud af en synkende helikopter.
7.20 Jeg vågner ved, at en kollega banker på døren. Jeg er rundt på gulvet – i går måtte jeg tage søsygemedicin, fordi vi trænede i bølgebassin. Så jeg har sovet tungt, og nu har jeg sovet over mig. Jeg tumler ud af sengen og går direkte ind i væggen. Forvirrende når man sover et nyt sted hver dag – i dag er det vist Esbjerg. »Skal vi køre nu?«, spørger jeg. »Nej, for helvede, Julie. Vi skal i dunkeren«.
Jeg får hurtigt kastet mine ting ned i en taske. Bad når jeg ikke. Morgenmad halvt stående, halvt siddende. Og så over til omklædning. Uldundertøj og en tørdragt på og så hen i hallen, hvor træningen foregår.
8.10 Træningen starter i bassinet. Vi skal først vænne os til at bevæge os i vandet i fuldt udstyr og med sikkerhedshjelm og redningsvest, før vi kommer i dunkeren. Når man er lille og kvinde, gaber tørdragten ved hals og ærmer, og det 16 grader varme vand vælter ind. Så det er et koldt gys. Første øvelse er en undervandsforhindringsbane. Vi svømmer skråt nedad, 45 grader, med ryggen mod bunden og under en glasplade. For enden af den skal man i mørke finde en lem, finde et håndtag og dreje det ned, komme igennem lemmen og finde et reb, som man følger, så langt man kan. Vi skal lære at tåle smerten, når vandet uundgåeligt løber op i næsen og fylder bihulerne – og samtidig bevare roen, mens man mærker sig frem og slipper ud.
8.45 Næste øvelse er »dødsstolen«, også kaldet HUET-stolen (helicopter underwater escape training). Et helikoptersæde i et bur, hvor man sidder fastspændt i sikkerhedssele. Der er en dør med et håndtag. Man får en lille nødflaske med luft til 3-4 minutter. Under vandet bliver man vendt rundt med hovedet nedad og skal øve sig i at trække vejret fra flasken og markere, at man kan finde venstre knæ. Så bliver man vendt rundt og hejst op. Efter en række øvelser har man lært at komme ud.
11.15 Nu er vi klar til dunkeren. Det er en simulator, der er opbygget som en helikopterkabine med riste i gulv og loft, så den hurtigt kan fyldes med vand, og som kan vendes på hovedet. Man bliver fastspændt i sædet, og så starter otte øvelser, som vi skal genemføre for at bestå kurset. Først bliver man nedsænket med døren åben og skal så løsne selen og finde ud. Ved den sidste øvelse bliver man sænket ned og drejet rundt, så man hænger i stolen med hovedet nedad. En helikopter vil næsten altid vende rundt i vandet med de tunge propeller og motorrotoren nedad.
15.20 Efter bad, omklædning, evaluering og frokost er vi kørt til Karup til næste del af kurset. Nu er der undervisning i SAR-tjenesten (search and rescue). Dels en rundvisning i Merlinhelikopteren, hvor vi kan orientere os om, hvor alt – også nødudgangene – er. Vi bliver introduceret til det komplicerede radiosystem og får lov til at prøve det.
17.45 Aftensmad. Tortillas med noget kylling. Efter en dag i klorvand er slimhinderne så hævede, at man hverken kan smage eller lugte.
18.30 Vi fortsætter undervisningen. Tørtræner i at hoiste til og fra helikopter under flyvning, inden vi skal ud at prøve det over vand i morgen: Sådan går du ud af maskinen, og sådan lander du, så du ikke slår dig. Sådan får du selen af uden at få hoist-krogen i hovedet. Sådan signalerer du, at du skal hoistes op igen, og sådan kommer du ind i helikopteren igen.
22.00 Fyraften. Vi er aftrådt og sidder i indkvarteringen, mens vores instruktører underholder med røverhistorier fra tjenesten gennem årene, og vi får kaffe og øl. Selv om vi er trætte, er klokken et, før vi er i seng.
