Nekrolog: Morten Hedegaard

»Du kom med alt det, der var dig, og sprængte hver en spærret vej – og hvilket forår blev det …«

Tekst Jens Rosendal

I 2003 kom en obstetrisk trubadur til Rigshospitalet som klinikchef i obstetrisk klinik.

Morten kom fra Aarhus, hvor han havde gennemført sin kandidat- og speciallægeuddannelse samt med et ph.d.-forløb lagt grunden til sin livslange obstetriske forskningsinteresse.

Morten havde tidligere været i afdelingen, hvorfor fødegangen og det kliniske arbejde, som han mestrede og elskede højt, var kendt land for ham, da han trådte ind ad døren, som den unge og uerfarne leder han var, kun 42 år gammel. I bagagen havde han til gengæld et uovertruffet fagligt og menneskeligt engagement samt en stærk klinisk og forskningsmæssig profil. Han fyldte hurtigt lederstolen ud. Det blev både fagligt, kollegialt og socialt en skelsættende tid for afdelingen.

Morten ledte ved eksemplets kraft og formåede at omsætte både visionære og kontroversielle idéer til klinisk relevante forskningsprojekter, som ofte affødte nye kliniske tiltag. Han var styret af eksisterende viden, men i særdeleshed drevet af en evig nysgerrighed og søgen efter ny viden.

Morten har sat et blivende aftryk i udviklingen af vores fag nationalt og internationalt. Dog altid med sit store hjerte som kompas på rejsen. Han var et ydmygt menneske. Han gik gerne foran og besteg også gerne den offentlige talerstol som talerør for fødeområdet i Danmark. Han var på en mission. Han var ikke forfængelig på rejsen, men fagligt ærekær og gav aldrig op.

Han satte en høj barre for fagligheden, men glemte aldrig yngstemand eller arbejdsglæden – for slet ikke at tale om empatien. Han så altid mennesket og rakte ud, hvor der var behov.

Også i klinikken gik han forrest, arbejdede for mindst to og lod aldrig nogen i stikken – dag som nat. Han var gæstfri, tilgængelig og hjælpsom. Han fandt altid tid til både formel og uformel undervisning på en måde, som kun de allerbedste fortællere og undervisere formår. Han var i sandhed en obstetrisk trubadur. Kun de færreste, som har mødt Morten, er gået uberørte fra dette møde. Han var højtelsket af patienter og personale.

Morten var udover at være en dygtig kliniker også en eksemplarisk rollemodel og har med sin uudtømmelige energi, entusiasme, engagement og inkluderende indstilling formået at inspirere og rekruttere mange læger til vores speciale. Hans positive tilgang til faget og verden var hans signatur i mødet med mennesker. Han har været en uforglemmelig mentor for mange, og jordemødrene elskede, når han var på fødegangen – ligesom Morten elskede at være på fødegangen – nat og dag.

Livsnyderen Morten var gavmild og musikalsk. Han elskede sang og musik, fest og dans. I hans tid som klinikchef blev morgensang indført i afdelingen. Han var en habil pianist og en dygtig bager. Utallige er de gange, hvor Morten kom med friskbagte boller til hele afdelingen, indtil den voksede sig så stor, at det ville kræve en industriovn og natten med.

Rejserne – ofte med sit fag, med familien og med kollegerne til Afrika, Asien, Sydamerika, Svalbard og turene til Paris med Rynkeby-holdet. Han var ikke for fin til indlogering på vandrehjem, når turen med kolleger gik til Nordisk Kongres – også her med højt humør og socialt engagement. Han kerede sig også om kvaliteten af svangreomsorgen i verdens mest udsatte områder og arbejdede ad flere omgange i Etiopien og Grønland.

Når han en sjælden gang holdt fri, elskede han at dele den velfortjente frihed i samværet med sin højtelskede familie, med børnebørnene, i kontakt med naturen, i sommerhuset og på fisketure i Sejerøbugten.

I 2016 valgte Morten efter moden overvejelse og under stor mediemæssig og politisk bevågenhed at forlade Rigshospitalet. Også her var han med til at sætte fokus på fødeområdet. Sammenlægninger af afdelinger og andre regionale sparetiltag havde bl.a. betydet en fordobling i antallet af fødende på Rigshospitalet. For Morten blev det sværere og sværere at se sig selv være chef for en klinik med op til 6.400 fødsler, som blev udfordret både personalemæssigt, arbejdsmiljømæssigt, fagligt og i forhold til forringelser i omsorgen for de fødende.

Til det sidste havde Morten hovedet og hjertet fuldt af liv, der skulle leves, historier, der skulle fortælles, danse, der skulle danses, og rejser, der skulle planlægges. Lige til det sidste var Mortens fokus ikke Morten, men verden omkring ham.

Et stort, kærligt og særligt menneske er ikke mere. Morten efterlader sig et kæmpe fagligt, kollegialt og menneskeligt tomrum.

Æret være hans minde.

Vores tanker går til Mortens højtelskede familie, med hvem han altid stod last og brast – hustruen Birgitte, børnene Mette, Christian, Signe, svigerbørn og snart seks børnebørn.