Neo-okkultisme - en farlig tilstand

Lægevidenskaben bygger på sunde videnskabelige principper. Før en påstand kan accepteres som sand, skal den underkastes en test med en anerkendt videnskabelig metode, fx den klinisk kontrollerede undersøgelse. Det viser sig imidlertid at den moderne lægevidenskabs insisteren på en bestemt form for videnskabelighed kan føre til absurditeter. Selv den sundeste tankegang kan drives for vidt. Vi er ved at havne i en slags neo-okkultisme som gør at udenforstående kan have svært ved at tage os alvorligt. Det vil jeg prøve at vise ved hjælp af to eksempler.

Eks. 1: En person har i mange år lidt af hovedpine. Vedkommende har ofte været hos lægen, men synes alt i alt ikke at der har været den store hjælp at hente. Det er blevet til smertestillende piller, fysioterapi og for nylig også lykkepiller på mistanke om en »atypisk depression«. Til sidst opsøger patienten en zoneterapeut som han har hørt godt om. Og efter nogle behandlinger føler han sig som et nyt menneske - smerterne er forsvundet. Da patienten fortæller dette til sin læge, bliver denne lidt sur og siger at den slags ikke er dokumenteret. (Mange skelner her ikke mellem de to muligheder: 1) der er lavet flere undersøgelser som ikke har vist nogen effekt af behandlingen - og 2) der er slet ikke lavet nogen undersøgelser).

Eks. 2: En fuldstændig rask og velbefindende midaldrende mand opsøger sin læge for at få et check - om ikke andet så for at berolige konen. Der bliver målt blodtryk og taget blodprøver, og de har en snak. Lægen regner noget ud på sin lommeregner og rynker panden. »Du har faktisk 8,3% risiko for at dø inden for de næste fem år, ifølge det jeg kan se her«, siger han til patienten. Han bliver nu sat i behandling med et statin-medikament og kommer til regelmæssige kontroller. Han kan ikke mærke at han har fået det bedre efter lægebesøget - snarere tværtimod. Nu er han jo syg, efter hvad lægen siger.

I det første eksempel har patienten symptomer, føler sig syg i gammeldags forstand. Efter behandling hos zoneterapeuten føler han at symptomerne er forsvundet, og at han har det bedre. Dette underkendes af lægen, som siger: »Dur ikke, er ikke dokumenteret!« - uanset hvad patienten selv har kunnet føle. Patientens egen dømmekraft sættes ud af spillet; han kan ikke stole på det han selv oplever. Sådan må patienten tolke lægens reaktion.

I det andet eksempel har patienten ingen symptomer, føler sig rask, men lægen kommer til et andet resultat. Det er nemlig ikke noget folk selv kan afgøre - der skal andre metoder til. I gamle dage blev man spået om sin fremtid, måske i teblade, måske i dyreindvolde. Blodprøver og blodtryksmåling er moderne erstatninger for disse gamle hjælpemidler. Lægen optræder her som en moderne spåmand som betjener sig af tidssvarende teknologi. Her er patientens egen dømmekraft også sat ud af spillet. Lægen afgør om han er syg, og om han bliver bedre af behandlingen. Det er ikke noget patienten selv kan mærke, han er fuldstændig umyndiggjort. Der er noget okkult ved denne situation.

Det bliver ikke mindre okkult - eller abstrakt - når man tænker på at dokumentationen for at statiner forlænger livet for visse personer, ikke er noget lægen selv har oplevet eller verificeret, det er noget andre har fortalt ham (eksperter, medicinalrepræsentanter). Og om den pågældende behandling overhovedet vil gavne denne patient er der aldrig nogen der vil vide - ikke engang patienten selv. Er vi da ikke så langt ude i det okkulte - eller i hvert fald noget der er svært at skelne fra okkultisme - at man ikke kan fortænke befolkningen i at ryste på hovedet af de skøre læger, der - uden at lytte - bare står og råber: »Dur ikke, er ikke dokumenteret«?

Befolkningen lærer at man ikke kan stole på sin egen dømmekraft, på hvad man selv føler og oplever; men hvis noget er videnskabeligt dokumenteret (fx ved »store megaundersøgelser med stærk evidens« som det er blevet udtrykt), så er det sandt - selv om det ikke kan ses, føles eller efterprøves. Det virker absurd.

Hvis det er på denne måde at vi holder vores videnskabeligheds fane højt, må vi heller ikke undre os over at folk i højere og højere grad går deres egne veje, fx til alternative terapeuter. Hvorfor vente på at lægerne kommer til fornuft og erkender at der er en verden uden for den klinisk kontrollerede undersøgelse?

Forfs. adresse: Nørre Skoveng 15, 9460 Brovst.