Skip to main content

The New Yorker for læger

Anders Jørgensen , aj@dadlnet.dk

7. jun. 2013
3 min.

Website: www.newyorker.com

Magasin  The New Yorker er et amerikansk magasin, udgivet siden 1925 og vidt berømmet for sin høje journalistiske kvalitet. Det primære fokus er politik og kultur, men bladet bringer også ofte artikler om sundhed, videnskab og lægegerning. Tag nu et af de seneste numre fra maj måned. Her bliver vi taget med på Elmhurst Hospital, en mastodont af et sygehus i Queens, New York, der på grund af sit etnisk varierede optageområde og mange tilrejsende patienter har opnået en usædvanlig fortrolighed med sygdomme, der normalt kun optræder i eksotiske egne af verden og på andre vestlige hospitaler forekommer ekstremt sjældent eller aldrig. Hospitalet tilbyder tolkning på 153 forskellige sprog.

Vi følger Dr. Lieber, en levende legende på Elmhurst, der gennem 25 år har tilbragt syv dage om ugen på hospitalet (han indrømmer modstræbende, at han er tilbøjelig til at gå lidt tidligere hjem om søndagen). Dr. Lieber beskrives som en usædvanligt begavet kliniker og underviser, og portrættet vil vække en stærk »sådan vil jeg også være, når jeg bliver stor«-følelse hos de fleste. En kollega siger om hans differentialdiagnostiske analyser: »It was like watching a guy juggle fifty flaming torches on a unicycle«. De kan noget med prægnante metaforer derovre i USA.

Det er symptomatisk for artiklerne i The New Yorker, at der altid er en større historie bag det personlige portræt, og Elmhurst-artiklen er ingen undtagelse. Vi får en gennemgang af den medicinske undervisnings historie, og der kastes et kritisk blik på, hvordan den kliniske undervisning er underprioriteret og ikke belønnes i et fortravlet og økonomifokuseret sundhedssystem.

Gennem årene som abonnent på The New Yorker har jeg læst artikler om finansiering af sundhedsydelser og Medicare, psykiatrilovgivning, de sundhedsmæssige konsekvenser af belastninger i barndommen, praktisk kirurgisk læring og mange andre. Udgangspunktet er amerikanske forhold, men problemstillingerne er som regel universelle og også interessante fra en dansk synsvinkel. Artiklerne er karakteriseret ved en ekstrem grundighed, en omhyggelig balancering af synspunkter og en smittende begejstring for emnet. De er ofte skrevet af læger med journalistiske uddannelser, men altid for et bredere publikum og i en kontant, no-nonsense-formidlingsstil.

Det er ikke i alle numre, der er sundhedsstof. Så kan man i stedet kaste sig over artikler om alt fra borgerkrigen i Syrien til The Grateful Dead. Men vær forberedt på, at læsningen ikke lige klares over morgenkaffen: Artiklerne er lange – meget lange. Det sker da, at et blad ryger i papirkassen, efter at jeg kun har læst indholdsfortegnelsen. Men så har man alligevel haft den æstetiske fornøjelse ved at modtage en lille bid af New York med posten. For de rigtig New York-ofile er der oversigter over teaterforestillinger, koncerter og kunstudstillinger i byen, som man kan bladre igennem, og man kan drømme sig væk.

Efter artiklen om Elmhurst Hospital i Queens sad jeg tilbage i opløftet stemning over den diagnostiske proces og med taknemmelighed over for de store undervisere, jeg selv er stødt på gennem tiden. Men New Yorker-artiklerne om sundhedsvidenskab tjener ikke blot som en kilde til perspektivering af lægefaget; de er også en modgift for dem af os, der undertiden demoraliseres af kvaliteten i dansk sundhedsjournalistik. Nu tænker De måske, at det må være meget dyrt at abonnere på sådan et blad? Forkert: 120 dollar for et år (47 numre), bragt lige til døren hver uge. Eller bare 60 dollar for adgang til samme 47 numre i digital version.

Interessekonflikter: ingen