Det er et særligt farligt virus! Det er bare en influenza! Myndighederne skjuler noget! Katten smitter! Myterne om corona er mange. Ugeskriftets infektionsmediciner afliver ni af dem.
Thomas Benfieldhar i de sidste uger utrætteligt svaret på spørgsmål om corona fra både befolkning og sundhedspersonale. Ugeskrift for Læger har spurgt ham om de mest udbredte – og mest problematiske – misforståelser hos både borgere og lægestand.
Konspirationsmyten: Myndighederne skjuler noget!
»Der er især en ting, der har overrasket mig. Vi møder sådan en underliggende mistillid til, at vi siger hele sandheden. Jeg ser det udtrykt på den måde, at vi tit får spørgsmål over den her skabelon: ‘Når myndighederne indfører så skrappe restriktioner, skyldes det så ikke, at det er meget værre, end man vil lade os vide?’. Og svaret er: Nej! Sådan forholder det sig altså ikke. I hvert fald ikke så vidt jeg ved, og det kommer dog fra én, der har fri adgang til hospitaler og kolleger, og rimelig mulighed for at gennemskue det, hvis noget holdes skjult. Der er i øvrigt også læger, der udtrykker den mistro«.
Panikmyten: Det er et særligt farligt virus!
»Det er en meget udbredt myte, at vi har at gøre med et virus med helt særlige egenskaber. Og her taler vi om egenskaber, der ikke har noget at gøre med biologi. Jeg har f.eks. hørt fra både læger og borgere, at det her virus kan transportere sig selv. Magisk, går jeg ud fra. Det må være, fordi man grundlæggende ikke ved noget om virus. Og så er der en udbredt frygt for, at det her virus opfører sig anderledes, end virus normalt gør. Det gør det absolut ikke. Der er intet, der har overrasket mig ved biologien i det her virus«.
Pytmyten: Det er jo ikke værre end en influenza!
»Man mistolker, hvorfor det her er alvorligt. Det er ikke virusset, der er farligt. Det er den situation, vi er i, hvor så utroligt mange mennesker er smitbare. Selve sygdommen ender måske med at være på niveau med influenza for den enkelte. Problemet er for samfundet. Det handler om omfanget, ikke den enkeltes sygdom. Og den myte bruger folk så til at ignorere vejledninger. For når vi taler om de samfundsmæssige konsekvenser, så opleves det ikke længere som et personligt ansvar«.
Afmægtighedsmyten: Nogle andre må gøre noget!
»Det kan godt bekymre mig ved så mange af borgernes spørgsmål, at de har en forventning om, at eksperter og myndigheder skal ordne det hele for dem. Men i virkeligheden kan man jo selv gøre det hele. Hvis folk bare ville indse, hvor nemt det er at undgå at blive smittet. Alle kan gøre det: Vask hænder. Hold afstand. Host i ærmet. Blive hjemme, når du er syg.Så enkelt er det«.
Faktamyten: Vi forlanger et klart svar!
»Det er et meget udbredt spørgsmål, om virus kan overleve på en bordplade og hvor længe. Folk søger et konkret svar, så de kan sætte et æggeur. Underforstået, at hvis der bare er gået en halv time eller en time, siden der har siddet nogen ved bordet, så er der ikke længere smitterisiko. Men sådan fungerer biologi ikke. Vi kan kun svare, at vi ved, at virus kan overleve på en bordplade. Vi kan ikke garantere hvor længe«.
Spritmyten: Håndsprit er bedre end håndvask!
»Det er en meget udbredt misforståelse, at det skulle være bedre at bruge håndsprit end at vaske hænder. Vand og sæbe har jo altid bare været der. Det er low-tech, og vi stoler mere på det, som er forarbejdet og indviklet. Det må være bedre, hvis det er dyrt. Og så svier håndsprit også lidt i rifterne – alt, der giver lidt smerte, må være mere effektivt. Det passer overhovedet ikke. Hvis man har adgang til vand og sæbe, er det effektivt at vaske hænder«.
Kæledyrsmyten: Katten kan få corona!
»Jeg er overasket overat få så mange spørgsmål om kæledyr – om kæledyr kan blive smittet, og om man kan blive smittet af sit kæledyr. Det er der mange, der er meget bekymrede for. Det er nok mest, fordi kæledyr fylder så meget for folk. For det er en risiko, man godt kan tillade sig at se bort fra«.
Lægemyten: Jeg tør ikke, jeg vil ikke!
»Det er en reel bekymring hos mange læger, at de selv bliver syge og tager det med hjem. Under en influenzaepidemi er risikoen for en sundhedsperson for at blive smittet større ude i samfundet, end den er på arbejde. Det gælder ikke nødvendigvis her, men vi kan jo alle de her ting i forvejen. Det er det samme, som vi gør ved influenza.
Jeg har også hørt enkelte læger sige, at ’den type patient vil jeg ikke have ind iklinikken’. Men med enkle og nemme forholdsregler kan man altså godt vurdere en patient. Vi står med en stor udfordring, og meget er nyt og ukendt. Men man kan blive grebet af så meget angst og panik,at man ikke handler rationelt. Og vi er læger.Man skulle tro, vi startede lige et niveau højere, ikke?«.
Debatmyten: Alt skal kritiseres!
»Det er indlysende, at alt i vores samfund skal kunne kritiseres og debatteres. Også myndighedernes beslutninger. Men vi har også som læger et ansvar for, hvad vi siger som læger. Jeg ser kolleger udtale sig meget bastant imod de store beslutninger, der er taget fra myndighedernes side. Ingen er perfekte. Vi må hele tiden tilpasse os. Men det har ikke været nemme beslutninger, og det bringer både utryghed hos borgerne og kan skabe usikkerhed om, hvilke retningslinjer man egentlig skal følge. Og så undrer jeg mig også lidt over, at man virkelig tror, at man selv kan stille det dér begavede spørgsmål og komme med lige den dér manglende oplysning, som får kæmpestore stabe af eksperter til at sige:’Nåja, det havde vi ikke tænkt på før’«.
Thomas Benfield er assisterende videnskabelig redaktør ved Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal med ansvar for infektionsmedicin.
LÆS OGSÅ Thomas Benfields videnskabelige leder: Pandemi 2020 – Hvad er der sket – og hvad gør vi?
OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk
