NIP depressionen

Udredning og behandling af depression foregår - så vidt man formoder - meget uens. Kvalitet og effekt er - går man ud fra - meget forskellig fra sted til sted.

Men nu skal det være slut med at »gå ud fra« og »formode«: Fra den 1. januar i år skal alle landets psykiatriske afdelinger dokumentere deres behandling ud fra nogle målepunkter - såkaldte indikatorer.

Det landsdækkende Nationale Indikatorprojekt (NIP) har siden 1999 udført kvalitetsmålinger, der giver indblik i, hvor gode de enkelte sygehusafdelinger (og dermed regionerne) er til at behandle, pleje og genoptræne patienter med bestemte somatiske sygdomme.

Og nu er depression føjet til NIP-listen.

Helt overordnet er formålet at højne kvaliteten i depressionsbehandlingen, siger Poul Videbech, professor og ledende overlæge på Center for Psykiatrisk Forskning på Århus Universitetshospital, Risskov. Han har været formand for indikatorgruppen, som har defineret målepunkterne.

»Nogle af målepunkterne handler om at sikre, at patienten er blevet grundigt undersøgt«, forklarer han.

»Både andre psykiske sygdomme og somatiske sygdomme kan blive overset, hvis man ikke undersøger patienten grundigt. Derfor handler et par indikatorer om, at patienten skal være set af en speciallæge i psykiatri og være legemligt undersøgt«.

Poul Videbech peger på den sammenhæng, som efterhånden erkendes mellem f.eks. depression og hjertesygdom og mellem depression og blodprop i hjernen. Derfor finder han det vigtigt, at der sker en grundig udredning. Men en depression kan også skyldes for lavt stofskifte. En sådan depression er relativ nem at behandle - men årsagen skal først findes.

»Med NIP vil vi så at sige understrege sammenhængen mellem sjæl og legeme og sikre, at patienterne bliver ordentligt udredt«, siger han.

Fornemmelser og tal

I 2007 kom Sundhedsstyrelsens referenceprogram for behandling af unipolær depression hos voksne - et sæt kliniske retningslinjer udarbejdet af en arbejdsgruppe med Poul Videbech som formand.

»Vi har bare på fornemmelsen, at de ikke altid bliver fulgt«, siger Poul Videbech. »Men det er en fornemmelse, for vi har ingen tal på det«.

»Men nu får vi tal på og behøver ikke at nøjes med fornemmelser - nu kan vi faktisk snart måle, om de bliver fulgt. Og hvis et lille sygehus i X-købing ikke undersøger sine patienter somatisk, mens de f.eks. gør det på det store universitetshospital i Aarhus, vil politikerne få svært ved at forklare, hvorfor borgerne i X-købing skal have en dårligere service end borgerne i Aarhus eller København. Vi får mulighed for at sikre os, at standarden er tilpas høj alle steder«.

Alle afdelinger, hvor man behandler deprimerede, skulle nu gerne være i gang med at dokumentere i NIP, og Poul Videbech håber, at det vil føre til en højnelse af standarden.

»Og det er jeg ret sikker på, vil ske«, siger han. »For nogle år siden lavede man NIP for apopleksi, og det viste sig, at relativt få patienter med blodprop i hjernen blev skannet med computertomografi. Allerede i løbet af det første år resulterede NIP i, at langt flere blev skannet inden for det første døgn efter indlæggelsen, og at flere patienter fik den relevante forebyggende behandling«, siger Poul Videbech og tilføjer:

»Det har en vældig betydning for lægers adfærd, at man måler på, hvad de gør, fordi det selvfølgelig også hænger sammen med de resurser, der stilles til rådighed«.

»NIP er selvfølgelig resursekrævende, og det koster blod, sved og tårer på afdelingerne. Omvendt mener, jeg, at udbyttet står mål med anstrengelserne - at vi vil se en højnelse af kvaliteten i behandlingen, og det vil alle være tjent med i det lange løb«.

»Nu begynder vi med hospitalsafdelinger, distriktspsykiatrier og ambulatorier. Men på lidt længere sigt er det meningen, at NIP-depression skal udbredes til almen praksis, til speciallægepraksis og - endnu længere ude i fremtiden - måske til psykologpraksis, så standarden bliver hævet overalt, hvor man behandler mennesker med depression«, siger Poul Videbech.

Fakta

Indikatorer

For at kunne vurdere kvaliteten af behandlingen foretager Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) målinger på forskellige af dens elementer. Målepunkterne kaldes indikatorer. En indikator kan f.eks. være hvor mange indlagte patienter, der har fået vurderet depressionssværhedsgraden med Hamiltons Depressionsskala (HAM D-17) inden for syv dage efter indlæggelsen. Indikatorerne er af en indikatorgruppe udvalgt ud fra deres betydning for det samlede resultat af behandlingen.

Standarder

For hver indikator er der fastsat en standard. Standarden er det kvalitetsniveau, som afdelingerne skal stræbe efter at opnå. Et enkelt eksempel på en standard kan være, at mindst 95 pct. af de indlagte patienter får målt depressionssværhedsgraden inden for syv dage.

Offentliggørelse

En gang om året offentliggør NIP resultaterne af kvalitetsmålingerne. Det skal sikre, at behandlingsstandarden hæves i alle egne af landet, og at de enkelte sygehuse og afdelinger kan måle sig med og lære af hinanden. Målet er, at behandlingen af depression er lige god, uanset hvor i landet og på hvilket offentligt sygehus patienten er i behandling.