Skip to main content

Nobelprismodtager hædret i København

Journalist Charlotte Frendved Hansen, frendved@mail.dk

9. nov. 2005
3 min.

Der var stående klapsalver i Falkonercenteret, da den nybagte Nobelprismodtager, australieren Barry Marshall, blev hædret af sine europæiske kolleger ved den 18. internationale workshop i European Helicobacter Study Group, EHSG. Sammen med sin landsmand Robin Warren opdagede han i 1982, at mavesår skyldes en infektion, som nu kan kureres med en kort antibiotikakur. Opdagelsen har betydet, at mavesår ikke længere behøver være en kronisk invaliderende og potentielt livsfarlig sygdom. Siden er det blevet klart, at også de fleste tilfælde af mavekræft fremkaldes af Helicobacter pylori.

»Der er stadig to milliarder mennesker i verden med H. pylori, så der er masser af patienter derude. Mavekræft er fortsat den hyppigste cancerform i mange lande, og sygdommen kan forebygges. Så det ville være ulogisk ikke at gøre noget ved det,« sagde Barry Marshall i sin tale til forsamlingen i Falkonercenteret. Den seje australier lyder som Crocodile Dundee, og han har også leveret stof til en heltefortælling. I starten af 1980'erne var det almen viden, at mavesår skyldtes stress og for meget mavesyre. Men Marshall var fast besluttet på at overbevise verden, og i 1984 gjorde han noget, som allerede er gået over i historiebøgerne. For at bevise, at Helicobacter kan angribe maveslimhinden, brugte han sig selv som forsøgskanin og drak en opløsning med bakterierne. Og ganske rigtigt. Barry Marshall fik en maveinfektion, der også kunne ses i en biopsi af hans maveslimhinde.

»I 1980'erne var der masser af mennesker, der døde af blødende mavesår. Jeg så dem i min egen praksis. Derfor følte jeg, at det hastede med at få overbevist mine kolleger. Hvis vi bare blev et år forsinkede, ville tusindvis af mennesker dø,« sagde Barry Marshall: »Problemet er stadig ikke løst i den tredje verden. For selv om man behandler infektionen, ser det ud til, at folk kan få den igen, for eksempel ved at drikke forurenet vand. En af vores vigtigste opgaver nu er derfor at udvikle en vaccine.«

Overlæge Peter Bytzer, Medicinsk-gastroenterologisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, var som videnskabelig sekretær med til at arrangere EHSG's workshop i København.

»For bare 100 år siden forekom Helicobacter hos næsten alle mennesker. Men i løbet af dette århundrede

er infektionen blevet mindre og mindre udbredt i den rige del af verden.

I Danmark regner man med, at 20-25 procent af befolkningen aktuelt har Helicobacter. Infektionen er mest

almindelig i den ældre del af befolkningen. Der er stadig 100-200 hvert år, der dør af mavesår, og 400-500 der dør af mavekræft. Men det er småting i forhold til tidligere. For bare 30 år siden var der 2.500 tilfælde af mavekræft årligt,« siger Peter Bytzer.

Workshoppen blev ledet af præsidenten for EHSG, overlæge Leif Percival Andersen, Infektionshygiejnisk Enhed på H:S Rigshospitalet.

Han fremlagde resultaterne af et dansk forskningsprojekt der viser, at et naturligt stof fra grønne alger, astaxathin, er i stand til at hæmme Helicobacter.