Content area

|

Nogle ringer om luftvejsinfektioner, og alle tænker: »Mon det nu kan være …«

Charlotte Lønskov Jensen om en dag i lægehuset i Nibe, hvor der er blevet langt mellem patienterne under coronakrisen.
Privatfoto.
Forfatter(e)
Klaus Larsen kll@dadl.dk

6.15 Jeg bliver vækket af alarmen og lister rundt for ikke at vække vores to teenagere og min mand. Han er hjemme for tiden, da han er selvstændig kørelærer. Efter hundeluftning og morgenmadkører jeg fra Aalborg midtby til lægehuset i Nibe. Vi er syv kompagnoner, og for tiden sørger vi for at være her alle sammen én gang om ugen for at holde trit med alt det, der skal organiseres.

8.00 Klar ved telefonen. I dag taler jeg med 15 patienter – halvdelen af det normale. Nogle ringer om luftvejsinfektioner, og alle tænker: »Mon det nu kan være …«. Jeg spørger til symptomer, men ingen af tilfældene tyder på coronasmitte. En patient ringer om noget eksem i ansigtet. Normalt ville jeg se på ham, men vi klarer det i telefonen. En mand ringer fra sommerhuset om sin mor på 95. Hun er ellers frisk, men har haft diarré i et par uger. Jeg ringer til kommunens sygeplejerske om at tage ud og se, hvor slemt det er, og tage nogle værdier på hende.

9.00 Nu ville vi normalt åbne for akutte patienter, men der er ingen, der har behov for at komme herind. Vi klarer det i telefonen, og der er god tid til at ordne e-mailkonsultationer.

9.20 Konference og lægemøde. Dagens emne er de retningslinjer om coronatest, som Sundhedsstyrelsen har mailet i aftes. Der er intet om, hvordan vi praktisk skal gå til det her i regionen, og det giver en del snak og frustration. Nogle kolleger har bedt patienter ringe tilbage, når vi har afklaret det. Det er også den besked, som vi videreformidler til personalet på mødet bagefter.

10.15 Venteværelset er tomt – på nær en patient, som misforstod, at hun skulle ringe og har indfundet sig i klinikken. Nu er hun her, og jeg nærmer mig forsigtigt. Det drejer sig om noget epilepsi, og jeg henviser hende til nærmere udredning uden at vide, hvornår det mon bliver muligt. Den næste patient ringer – en mor, som er bekymret for, om hendes datter har hjertesygdom Der er ingen luftvejssymptomer. Jeg beder hende komme herind i morgen og få lavet et EKG.

11.30 Ikke et øje i venteværelset bortset fra en førstegangsmor, som har sit barn med til femugersundersøgelse. Jeg spritter hænderne, vægten og alt andet af og undersøger ham – en dejlig, stor dreng. Alt er normalt.

11.45 En førstegangsgravid kommer til den tredje graviditetsundersøgelse. Hun er syv måneder henne og sendt hjem fra arbejde. Hun keder sig slemt derhjemme, men har lavet stuen om til dansesal, hvor hun danser rundt. Ud over corona er der noget kighoste i omløb, og jeg tilbyder en vaccine, som hun tager imod, så barnet ikke risikerer en eventuel smitte.

12.30 Videokonsultation med en dame, der har bivirkninger til sin kolesterolmedicin. Vi aftaler, at hun holder pause med det.

12.40 Jeg taler med en psykisk ustabil kvinde. Hun kan ikke selv få sine støttestrømper på og kan ikke overtale kommunen til at komme og hjælpe. Det er ved at vælte hende helt. Jeg tror, at hun også føler sig ekstra isoleret i den nuværende situation. Jeg skriver til kommunen og forklarer dem om hendes situation.

13.00 Frokost. Vi er over 20 og spiser forskudt. Ellers er der ikke plads til, at alle kan sidde med forsvarlig afstand. Vi deler påskeæg ud til personalet. Resten af dagen bruger vi til kompagnonmøde. Vi har meget at tale om, ikke mindst driften af klinikken, mens indtjeningen er halveret. Vi vil forsøge en ordning, hvor vi sender halvdelen hjem på skift hver anden uge og søger om lønkompensation.

16.30 Jeg kører hjem til Aalborg og afleverer bilen til min datter, så hun kan køre hen til sit fritidsjob med at gøre rent i klinikken. Min mand har købt ind og lavet rigtig mandemad: brændende kærlighed.

20.15 Efter aftensmad og opvask har jeg videomøde. Jeg er næstformand i PLO-Nordjylland og skal mødes med formand Annemette Alstrup og lægevagtchef Eddie Nielsen om implementeringen af den nye vagtaftale, de løbende ændringer pga. corona og faldende indtægt også her.

22.00 Inden sengetid er det serietid på Netflix. Jeg ser den sidste episode af Tiger King. Sært underholdende!

Blad nummer: 

Right side

af Per Bennicke | 19/10
1 Kommentar
af Sven Refslund Poulsen | 16/10
1 Kommentar
af Jens Ole Mathiesen | 16/10
1 Kommentar
af Gunnar Lauge Nielsen | 13/10
1 Kommentar
af Morten Krogh Jensen | 13/10
11 kommentarer
af Frank Østergaard Hansen | 12/10
1 Kommentar
af Debatred. | 12/10
1 Kommentar