Nordiske lægeforeninger i fælles opråb om Gaza
De fem nordiske lægeforeninger vil have de nordiske regeringer til at »tage konkrete skridt« for at dæmme op for den humanitære krise og det sundhedsmæssige sammenbrud i Gaza.

»Sammenbruddet af sundhedsvæsenet i Gaza udgør en medicinsk nødsituation, som kræver en øjeblikkelig og koordineret international indsats«.
Sådan konstaterer de fem nordiske lægeforeninger i en fælles erklæring, hvor de vil have de fem nordiske regeringer til at skride til handling.
»Som læger er vi dybt bekymrede over det store antal civile ofre og de gentagne angreb på sundhedsfaciliteter og sundhedspersonale.
Ødelæggelsen af Gazas sundhedsvæsen, kombineret med den fortsatte blokade af humanitær bistand – herunder essentielle medicinske forsyninger – har efterladt utallige mennesker uden adgang til basal og livreddende behandling. Hospitaler er sat ud af drift, sundhedspersonale arbejder under umulige vilkår, og børn samt andre sårbare grupper nægtes akut behandling.
Vi opfordrer de nordiske regeringer til at tage konkrete skridt for at afhjælpe denne krise«, hedder det i erklæringen fra de fem lægeforeninger, der vil have regeringerne til at sætte ind på fire områder:
For det første skal regeringerne »straks presse på for tiltag, der sikrer, at alle patienter i Gaza modtager nødvendig behandling – ved at sikre behandling lokalt og, når det er nødvendigt, facilitere rettidigt medicinsk evakuering til udlandet«.
For det andet skal regeringerne give deres støtte til »leveringen af essentielle medicinske forsyninger og humanitær bistand gennem blivende og beskyttede humanitære korridorer«.
For det tredje skal regeringerne »fremme overholdelsen af den internationale humanitære folkeret og beskyttelsen af sundhedspersonale, sundhedsfaciliteter og sundhedstransporter«.
Og endelig vil lægeforeningerne for det fjerde have regeringerne til at »anvende diplomatiske virkemidler for at opnå en permanent våbenhvile«.
I erklæringen bekræfter de fem lægeforeninger tillige »princippet om medicinsk neutralitet og opfordrer alle parter til at respektere patienters og sundhedspersonalets rettigheder, uanset den politiske eller militære situation«.
Foreningerne er, hedder det, »klar til at støtte disse indsatser og til at samarbejde med relevante nationale og internationale aktører for at sikre adgang til livreddende behandling«.
»I krigstider skal lægestandens rolle forblive klar: at bevare liv og værdighed – og at ytre sig, når disse er truet«, slutter erklæringen.
Den er underskrevet af Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, og hendes fire formandskollegaer i finske Lääkäriliitto Läkarförbundet, islandske Læknafélag Íslands, Sveriges Läkarförbund og den norske Legeforening.
Lægeforeningen har tidligere i flere sammenhænge udtalt sig om konflikten i Gaza, bl.a. med opfordringer til den danske regering om at arbejde for overholdelse af folkeretten:
The Nordic Medical Associations Joint Statement on Gaza
The 18th of August 2025
We, the medical association of Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden, express our deep concern over the ongoing and increasing humanitarian catastrophe in Gaza.
As medical professionals, we are gravely concerned by the large number of civilian casualties and the repeated attacks on healthcare facilities, and healthcare workers. The destruction of Gaza’s health system, combined with the ongoing blockade of humanitarian aid – including essential medical supplies – has left countless people without access to basic and life-saving care. Hospitals have been rendered inoperable, medical staff are working under impossible conditions, and children and other vulnerable groups are being denied urgent treatment. The collapse of the health system in Gaza constitutes a medical emergency that demands immediate and coordinated international response.
We call on the Nordic governments to take concrete action to alleviate this crisis, including:
We also reaffirm the principle of medical neutrality and urge all parties to respect the rights of patients and health workers, regardless of political or military context.
The Nordic medical associations stand ready to support these efforts and to cooperate with relevant national and international actors to ensure access to life-saving care.
In times of war, the role of the medical profession must remain clear: to preserve life and dignity – and to speak out when these are under threat.