Nordjysk lægeuddannelse i lægelig modvind

I dette øjeblik sidder en arbejdsgruppe på Aalborg Universitet og er ved at udarbejde en ansøgning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om oprettelse af et lægestudium på Aalborg Universitet. I spidsen for dette arbejde står den nye rektor, Jørgen Østergaard. »Udgangspunktet for ønsket om at oprette en lægeuddannelse på Aalborg Universitet er, at vi har en helt ekstraordinær mangel på læger i Nordjylland.

I dag kan 75 stillinger - svarende til 16 procent af speciallægestillingerne - i det nordjyske sygehusvæsen ikke besættes. Til sammenligning mangler der kun 7,4 procent speciallæger i Østdanmark«, forklarer han.

Til det siger formand for FAS, Karsten Nielsen: »Det er helt forkert at tro, at lægemanglen kan løses ved at oprette en lægeuddannelse på Aalborg Universitet. Vi mangler speciallæger nu og frem til, at de store lægeårgange bliver speciallæger«.

Ikke noget behov

»Det tager omkring 15 år at uddanne en speciallæge. Får Aalborg Universitet lov til at starte en lægeuddannelse om et til to år, så går der ca. 17 år, inden vi har en speciallæge uddannet fra Aalborg Universitet. Til den tid har vi for længst fået uddannet speciallæger nok«, påpeger Karsten Nielsen.

Det ryster ikke rektor Jørgen Østergaard, Aalborg Universitet. »Prognoser for behovet for speciallæger langt ude i fremtiden er - som alle den slags prognoser - behæftet med meget stor usikkerhed. Forudsætningerne ændrer sig hele tiden«, forklarer han og fortsætter: »Desuden skal Aalborg Universitet ikke kun uddanne læger til sundhedssektoren. Mediko- og lægemiddelindustrien er et arbejdsmarked, der er så godt som uopdyrket herhjemme. Jeg er overbevist om, at vi fremover vil få brug for folk med en medicinsk grunduddannelse inden for mange forskellige sektorer uden for selve sundhedssektoren«.

Helge Sander positiv

Videnskabsminister Helge Sander (V) er godt klar over, at Aalborg Universitet lige nu arbejder med en ansøgning om en lægeuddannelse. »Der er to kriterier, man vurderer på en sådan ansøgning. Dels ser man på behovet for øget kapacitet inden for det pågældende område - i det her tilfælde for at få uddannet flere læger - og altså på behovet for at få oprettet nye uddannelser i de kommende år. Og dels ser man på de rent regionale, udviklingsmæssige konsekvenser, oprettelsen af en uddannelse kan have«, forklarer Helge Sander og fortsætter: »Jeg har forstået, at Aalborg Universitet vil lægge vægt på at få et medicinstudie, der kan være med til at styrke det medikoteknologiske område, og det synes jeg umiddelbart lyder som et klogt valg«.

Netop styrkelsen af den regionale udvikling er et væsentligt udgangspunkt for rektor Jørgen Østergaard: »I dette lille land er der en utrolig lille mobilitet i arbejdsstyrken - vi kan se det, når vi laver analyser af, hvor vores akademikere får arbejde. Det gælder også, når de søger ind på videregående uddannelser. Hver gang én nordjysk studerende pr. indbygger optages på lægeuddannelsen, optages der samtidig 2,4 studerende pr. indbygger fra Århus Amt - hvor der jo ligger et lægevidenskabeligt fakultet«, påpeger han og fortsætter: »Landet er ved at udvikle sig, således at vi har fire universitetscentre, der geografisk nogenlunde følger regeringens oplæg til de fire nye sygehusregioner. Disse fire universitetscentre må have hele spektret af universitetsuddannelser - det ville da være det mest naturlige«.

En dyr fornøjelse

Mette Siemsen, hovedbestyrelsesmedlem i Lægeforeningen for Yngre Læger, har i oktober 2003 i en leder i Ugeskriftet givet til kende, at hun har endog meget svært ved at finde gode argumenter for at oprette en lægeuddannelse i Aalborg. Og den holdning står hun ved. »Vi har i dag tre lægeuddannelser i Danmark, og det dækker behovet. Desuden er det i forvejen problematisk at få tilstrækkeligt med kvalificerede undervisere til de eksisterende lægeuddannelser. Skal Aalborg ud og købe lærerkræfter, vil de jo skulle tages fra de øvrige uddannelser«, slår Mette Siemsen fast.

Hun mener også, at det vil blive en særdeles dyr fornøjelse at skulle oprette en lægeuddannelse i Aalborg. »På nuværende tidspunkt kan Aalborg Universitet ikke kvalitativt opfylde kravene til et lægestudium. Der mangler institutter i anatomi, fysiologi, etc., og det vil være kolossalt resursekrævende - og tage tid - at få etableret«, fastslår hun.

Det er forskningschef på Aalborg Sygehus, Hans Gregersen, enig i. »Den kompetence, der skal opbygges, kræver resurser. Man kan ikke bare gå ud og købe undervisere ind - der skal også oprettes forskningscentre for at gøre det til et attraktivt sted at arbejde. Det bliver dyrt«, siger Hans Gregersen og fortsætter: »Fra det øjeblik, der oprettes en lægeuddannelse på Aalborg Universitet, og til, at lægeuddannelsen vil være fuldt på højde med de tre øvrige lægeuddannelser, vil der gå over 10-15 år«.

Trækker på udenlandske erfaringer

Rektor Jørgen Østergaard forstår godt bekymringen omkring problemerne med at skaffe kvalificerede lærerkræfter. »Men - det skal ikke afskrække os. I stedet kan det være med til at tvinge os til at tænke i nye baner - og til i højere grad at benytte moderne undervisningsformer og it-læringsmetoder i undervisningen. De programmer, der er lavet til netop lægeuddannelsen, bruger man jo i udlandet«, siger han og fortsætter: «Så skal man jo huske på, at vi altså ikke er de første i verden, der skal ud og oprette et nyt medicinsk fakultet og en lægeuddannelse! I England er man for eksempel lige nu ved at starte ikke mindre end fire lægeuddannelser, og vi trækker da på de udenlandske erfaringer«.

Jørgen Østergaard opfordrer til, at man slår koldt vand i blodet og venter med at »skyde projektet ned«, til man har set den konkrete ansøgning - og dermed kan sætte sig ind i tankerne omkring opbygningen af et lægevidenskabeligt fakultet og en lægeuddannelse i Aalborg. Af samme grund lægger han ikke skjul på sin irritation over udtalelserne omkring det faglige niveau på den måske kommende lægeuddannelse på Aalborg Universitet.

Hellere andendelsstudium

»I Uddannelsespolitisk udvalg har vi netop gennemført en undersøgelse blandt lægerne i Aalborg omkring deres holdning til en lægeuddannelse på Aalborg Universitet. Her viser svarene, at en overvejende del af lægerne heller ikke mener, at der er baggrund for at oprette en lægeuddannelse i Aalborg. Derimod er der enighed om, at man skal arbejde på at oprette et fuldt andendelsstudie på Aalborg Sygehus. Det synes jeg også lyder som en langt mere realisabel idé. Universitetshospitalet Aalborg Sygehus har jo allerede en del af andendelsstudiet fra Aarhus Universitet. Det er populært blandt de studerende, der er god søgning - og uddannelsen har en høj kvalitet«, forklarer Mette Siemsen.

Karsten Nielsen, der til daglig er ledende overlæge på Patologisk Institut på netop Aalborg Sygehus, og Hans Grege rsen er enige. »Et fuldt andendelsstudie ville give en bedre udnyttelse af resurserne - og så kunne vi her trække mere på Aalborg Universitet, der har kompetence inden for sundhedsteknologi, informatik og kommunikation. Det kunne vi lige så godt korporere ind i uddannelsen«, siger de samstemmende.

»Man skal tænke på, at vi er et nyt universitetssygehus. Der er sket stor udvikling inden for forskning, men udviklingen kan hurtigt vende. Hvis Aarhus Universitet vælger at kappe linen til Aalborg Sygehus, vil et stort arbejde gå tabt, og sidste års nettotilgang af forskere og speciallæger vil vendes til skade for klinik, forskning og undervisning. Det vil ikke alene bringe de højtspecialiserede enheder under hårdt pres sydfra, men den nordlige regions satsning på en sundhedsteknologisk kompetenceklynge vil blive forsinket i årevis«, påpeger Hans Gregersen og fortsætter: »Ironisk nok vil boomerangen ramme Aalborg Universitet, der baserer meget af den medikotekniske forskning på samarbejdet med Aalborg Sygehus«.

Fakta

Nordjysk Lægekredsforening tvivler på ideen

»Det er jo ikke sådan ,bare lige` at oprette en hel lægeskole. Der ligger så meget teoretisk viden i grunduddannelsen, der kræver, at vi har institutter inden for en lang række fagområder - eksempelvis fysiologi og biokemi. Det har universitetet ikke nu - og skal altså først til at oprette det«, siger formand for Nordjyllands Lægekredsforening, praktiserende læge Leif Kjærulf Christensen.

Han fortsætter: »En helt anden ting er, at det kan være svært at løbe en sådan uddannelse i gang, hvis der ikke er en tilstrækkelig optimisme og tro på det - både i branchen og i samfundet som sådan. I værste fald kan det blive vanskeligt at rekruttere studerende til uddannelsen. Men er kvaliteten i orden, og er det praktisk realisabelt, så vil jeg da ønske Aalborg Universitet held og lykke med projektet!«