NOVO NORDISK: »VI VIL GERNE DEMENTERE OPFATTELSEN AF, AT DANMARK ER VERDENSMESTRE ELLER RIGTIG, RIGTIG DYGTIGE TIL KLINISKE FORSØG«

Hvis der er ét sted, hvor danske læger burde have en international førerposition, så er det på diabetesområdet.

Verdens største insulinproducent ligger i Bagsværd og er tilfældigvis også Danmarks største virksomhed målt på markedsværdien – næsten dobbelt så stor som A.P. Møller-Mærsk.

Diabetesforskningen i Danmark og udviklingen i Novo Nordisk har i årtier været et velkendt makkerpar, og derfor kom det også som noget af en overraskelse, da udviklingsdirektør i Novo Nordisk, Peter Kristensen, for nylig fik tal, der benchmarker, hvordan land for land har klaret virksomhedens 28 kliniske insulinforsøg siden 2010:

»Vi har en kæmpetradition for diabetesforskning i Danmark, vi har mange meget dygtige og erfarne diabeteslæger, og den erfaring hænger uløseligt sammen med vores (Novo Nordisks, red.) udvikling. Men når du ser på de rå parametre for kliniske trials på netop insulinområdet, så outperformer vi ikke i Danmark. Så måske har vi meget dygtige videnskabsfolk, der akademisk set er i toppen, og gode centre, men når vi som virksomhed ser på den rå kliniske afprøvning og vurderer på tid, kvalitet og pris i forhold til, hvor vi bør lægge vores forsøg world wide, så er der ikke meget, der peger på, at Danmark er det oplagte valg«, siger Peter Kristensen og fortsætter:

»Derfor vil jeg gerne dementere den opfattelse, der findes rundt om, at vi er verdensmestre eller rigtig, rigtig dygtige til kliniske forsøg. Det er vi ikke. Intet tyder på det. Vi er heller ikke dårlige, men vi må bare ikke bilde hinanden ind, at vi er bedre, end vi reelt er. Den erkendelse er vigtig, ellers har man ikke samme følelse af brændende platform«, siger Peter Kristensen.

Står Danmark på en brændende platform i forhold til kliniske forsøg?

»Ja, det er min vurdering, når vi ikke har forbedret os i samme omfang som resten af verden. Sker der ikke noget, så kommer vi også til at blive endnu mindre fantastiske over tid«, siger Peter Kristensen.

Lige så dyre som i USA

Medicinalindustrien måler kliniske forsøg på tre parametre: tid, kvalitet og pris.

Novo Nordisks benchmarking af de 28 insulinforsøg viser eksempelvis, at Danmark er gennemsnitlig, når det handler om den tid, det tager at rekruttere patienter til forsøg, samt antallet af patienter pr. center.

Antallet af patienter, der forlader forsøgene undervejs, er lidt højere i Danmark end resten af Europa, men heldigvis lavere end i Nordamerika.

Men kun i få andre lande, herunder USA, har Novo Nordisk en større ekstern omkostning ved at drive de kliniske forsøg end i Danmark:

»Vi er meget dyrere end de fleste på omkostninger og gennemsnitlige på kvalitet og tempo. Er du dyrere end gennemsnittet, kan du ikke tillade dig at være gennemsnitlig på de andre parametre. Så skal du ligge over. Det gør vi altså ikke. Vi bør satse på forbedringer i både kvalitet og tid, mens vi finder ud af at få reduceret omkostningerne«, siger Peter Kristensen.

Antallet af forsøg falder i hele Europa

Det er ikke kun i forhold til kliniske insulinforsøg, at Danmark ikke klarer sig godt.

Generelt er antallet af industrisponsorerede kliniske lægemiddelforsøg herhjemme raslet ned med 29 pct. i perioden 2005-2011, viser tal fra Sundhedsstyrelsen, se graf på denne side.

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen er faldet i kliniske forsøg ikke kun et dansk fænomen, men noget, der ses i hele EU, dog ikke helt så markant som i Danmark.

Alligevel mener industrien, at der er grund til markante forbedringer herhjemme, når vi ikke engang er særligt attraktive på insulinområdet:

»Grundet vores placering har Novo Nordisk en speciel interesse i Danmark. Men det er jo ikke et altruistisk foretagende. Vi lægger ikke en masse kliniske forsøg herhjemme, bare fordi det er Danmark. Som stor farmavirksomhed ser vi efter centre over hele Europa, hvor vi kan lægge en tredjedel af vores forsøg. Så placerer vi en tredjedel i Nordamerika og en tredjedel i resten af verden. Når Danmark er så lille en enhed, som tilfældet er, skal der også være hospitaler og kliniske enheder, der kan køre det meget professionelt og præstere resultater, der retfærdiggør placeringen af forsøg i et så lille – og dyrt – land. Og her er vi altså nok ikke længere så gode målt i forhold til resten af verden, som vi var engang«, siger Peter Kristensen.

Pris er også blevet parameter

Tidligere gik medicinalindustrien ikke op i udgifterne til senfaseforsøg, herunder lægemiddelafprøvning, for når de tidligere forsøg viste lovende resultater og god sikkerhed, var det om at få præparaterne gennem klinikken og hurtigt ud på markedet – en øget omkostning her kunne tjenes hjem hurtigt. Det gav mange kliniske forsøg i hele Vesteuropa.

Sådan tænker industrien ikke længere, da virksomhederne har skærpet fokus på omkostninger.

Derfor påpeger Novo Nordisk, at Danmark også bør fokusere på prisen:

»Tag de østeuropæiske lande efter murens fald, dér er sket en fantastisk udvikling. Fra at de stort set intet kunne til de nuværende gode hospitalsmiljøer, hvor de er dygtige til kliniske trials. De har højt fagligt niveau og er meget interesserede i vores forsøg. Og de bliver ved med at forbedre sig. I Danmark mangler vi denne lyst til at forbedre sig«, siger Peter Kristensen.

Det handler om patientbehandling

Novo Nordisk opfordrer hele det danske sundhedsvæsen – fra den ansvarlige minister over driftsregioner til den enkelte læge – til at have fokus på at sikre gode muligheder for kliniske forsøg – ikke blot for at tjene penge til egen afdeling, også for behandlingsresultatet:

»En god og vigtig grund til at lave kliniske forsøg er at gøre behandlingen videnskabeligt baseret. Læger, der deltager i trials, er tvunget til at reflektere over egen indsats og det videnskabelige grundlag for både den eksisterende behandling og det regime, som forsøget er en del af. Også blandt de unge læger er det en vigtig del af deres uddannelse«, siger Peter Kristensen.

Større forsøg kræver mere fokus

Novo Nordisk tror, at en af grundene til, at Danmark har fået det sværere i den globale konkurrence, er, at ma nge af de kliniske forsøg er blevet meget større end for blot få år siden. Der kræves flere patienter, der skal identificeres og indrulleres i forsøget, hurtigere.

Novo Nordisk håber derfor, at de kommende supersygehuse vil opprioritere klinisk forskning og forsøg:

»Vi får en unik mulighed for at skabe bedre og større centre, der i langt højere grad er gearet til forskning og forsøg, end tilfældet er i dag. For når vi skal konkurrere med sydamerikanske og asiatiske lande, skal vi altså virkelig kunne noget«, siger udviklingsdirektøren fra Novo Nordisk.

Novo Nordisk foretager kliniske forsøg i 53 lande.