Nu er to af tre kræftpatienter i live et år efter diagnosen

Fra midten til slutningen af sidste århundrede steg kræftrisikoen støt i den danske befolkning, og i dag kan hver tredje af os forvente at blive ramt af kræft, inden vi bliver 70 år. Historisk set var kræft også en dødelig sygdom, og i midten af sidste århundrede fulgte kræftdødeligheden således tæt på kræftforekomsten. Over tid har de to rater dog bevæget sig væk fra hinanden, hvilket afspejler kræftpatienternes bedre overlevelse.

Det er imidlertid sådan, at overlevelsen hos danske kræftpatienter har været dårligere end overlevelsen hos kræftpatienter i de lande, vi normalt sammenligner os med [1]. Dette var tilfældet, selv når man tog hensyn til danskernes generelt høje dødelighed, dvs. brugte den relative overlevelse som mål. På denne baggrund iværksatte vi i Danmark en række ambitiøse kræftplaner. I Kræftplan 2 fra 2005 introduceredes pakkeforløb for diagnostik og behandling, og i 2008 blev pakkeforløbene indført.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beretter Storm et al [2] om overlevelsen hos danske kræftpatienter efter indførelsen af kræftpakkerne. De sammenligner den relative etårsoverlevelse hos kræftpatienter, der blev diagnosticeret i 2004-2006, med det tilsvarende mål hos kræftpatienter, der blev diagnosticeret i 2007-2009. Hovedresultatet er, at etårsoverlevelsen for mandlige kræftpatienter steg fra 61% til 65% og for kvindelige kræftpatienter fra 65% til 67%. Med det store antal patienter er disse ændringer statistisk signifikante. Betydelige ændringer ses for hoved- og halstumorer, hvor kræftpakken blev indført i foråret 2008; for eksempel steg etårsoverlevelsen for mandlige patienter med kræft i mundhulen fra 68% til 75%. Derimod har indførelsen af kræftpakken i sommeren 2008 for patienter inden for det hæmatologiske område ikke ændret den i forvejen forholdsvis gode etårsoverlevelse for leukæmipatienter.

I disse beregninger er der ikke medtaget resultater for almindelig hudkræft, der kun sjældent fører til død, men der er heller ikke medtaget resultater for bryst- og prostatakræft, som er langt alvorligere sygdomme. Brystkræfttallene er udeladt, fordi den landsdækkende organiserede screening blev indført i 2007-2010. Med screening diagnosticeres brystkræft tidligere, hvilket betyder, at diagnosetidspunktet rykkes fremad i tid. Patientens tid efter diagnosen forlænges dermed med den såkaldte lead time . Når det sker, bliver overlevelsen, som er tiden mellem diagnose og død, ikke længere et validt mål for, hvordan det er gået patienten. Screening for prostatakræft anbefales ikke i Danmark, men der er nu så udbredt opportunistisk anvendelse af disse screeningstest, at det heller ikke giver mening at måle på ændringer i overlevelsen for patienter med prostatakræft. For disse sygdomme skal effekten af en indsats måles på de respektive sygdommes dødelighed for befolkningen som helhed. Denne diskussion bringer os tilbage til den observerede forbedring i overlevelsen for de øvrige kræftpatienter. Et af formålene med kræftpakkerne var jo at forkorte tiden til endelig diagnose, hvilket i begrænset målestok vil resultere i en slags screeningseffekt. På den baggrund er det muligt, at noget af den målte forbedring i overlevelsen kan stamme fra en lead time -effekt. Det er derfor ønskeligt, at analyse af kræftdødeligheden også indgår i evalueringen af kræftpakkerne.

Storm et al's analyse viser, at mindre end halvdelen af patienter med pancreas-, lunge-, spiserørs- og mavekræft er i live et år efter diagnosen. Disse kræftsygdomme udgør tilsammen en femtedel af de nye kræfttilfælde med lungekræft som den helt dominerende gruppe. Kun 34% af de mandlige patienter, der blev diagnosticeret med lungekræft i 2007-2009, var i live efter et år, og for de kvindelige patienters vedkommende var andelen 40%. Samtidig med indførelsen af kræftpakker og nye behandlinger er det derfor meget vigtigt, at vi husker den primære forebyggelse.

Korrespondance: Elsebeth Lynge, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. E-mail: elsebeth@sund.ku.dk Interessekonflikter: ingen