Nu er de 17 nye sundhedsråd i gang – hvad skal vi forvente?

Knap 300 politikere – fra regioner og kommuner – har nu taget hul på arbejdet i de 17 nye sundhedsråd. Og har hen over januar afholdt deres indledende møder.

2026 er et overgangsår. Det vil sige, at de 17 sundhedsråd tituleres »forberedende sundhedsråd« og skal, som navnet antyder, forberede sundhedsrådenes opgaver. Ikke mindst opgaveflytningen af myndighedsansvaret til regioner fra kommuner i forhold til akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering.

Derudover er det en hovedopgave for de forberedende sundhedsråd at udarbejde udkast til de kommende nærsundhedsplaner, som inden for hvert råds område skal foreligge 1. april 2027. Desuden skal rådene i 2026 drøfte udmøntningen af midler til indsatser, der understøtter udbygningen af det nære sundhedsvæsen fra 2027 og påbegynde drøftelser om den lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud inden for deres område.

Sundhedsrådene får som en central opgave at udmønte 4,4 mia. kr. frem mod 2030 til nære indsatser. 2,4 mia. kr. skal målrettes indsatser i det nære regionale sundhedsvæsen, mens 2,0 mia. kr. skal gå til den kommunale sundhedsindsats.

»Målet, det er klart. Vi vil omstille og forandre vores sundhedsvæsen, så vi kan sikre, at mere behandling og pleje flytter tættere på borgerne og ud af sygehusene, og hvor der er mere sammenhæng og adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, uanset hvor man bor i landet«, lød det i en velkomstvideo til de nye medlemmer af sundhedsrådene fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)

Men hvad er egentlig forventningerne til de nye sundhedsråd? Hvad er succeskriterierne – og bekymringerne? Det har vi spurgt tre læger, som også er politisk valgte og medlemmer af et sundhedsråd, om.

»Ting skal ikke nødvendigvis være nære, hvis ikke kvaliteten følger med«

I Sundhedsråd Aarhus var der brug for yderligere forventningsafstemning. Klarhed om retningslinjer for f.eks., at Aarhus Kommune ikke kan have embedsværket fast med i rådet. Så straks efter første møde indkaldte Purnima Erichsen til et ekstraordinært møde. Hun er formand for Sundhedsråd Aarhus, medlem af regionsrådet i Region Midt, valgt for Konservative, og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital (AUH).

»Jeg har arbejdet på, at vi skal være et råd med ligeværdighed, men det har krævet lidt ekstra arbejde, ikke kun med rammer og retningslinjer, men også med relationer. Aarhus Kommune har rigtig gode erfaringer med f.eks. hjemmebehandling og samarbejde med AUH, så jeg kan godt forstå, at det kan være en svær øvelse at skulle afgive opgaver, som man selv vurderer, at man gør godt. Men lovgivningen siger nu engang, at regionen overtager myndighedsansvaret, og at sundhedsrådet er et regionalt udvalg«, forklarer Purnima Erichsen om det ekstra møde.

Som formand for Sundhedsråd Aarhus, der dækker Aarhus og Samsø kommuner, køber hun helt ind på de store linjer om ensartede tilbud i hele regionen; mindre geografisk og socioøkonomisk ulighed i sundhed; styrkelse af det almenmedicinske tilbud; et mod almen praksis og kommuner mere udadvendt hospitalsvæsen og mere sammenhængende forløb for borgerne. Det er opgaven.

»Men jeg må være ærlig og sige, at det bliver både en spændende og svær opgave. Alt det med at få bygget og styrket noget nært – sundhedshuse, sundheds- og omsorgspladser, at få tilstrækkelig arbejdskraft i akutsygepleje – tager måske fire-fem år, før det er etableret robust. Så jeg har også en realisme omkring det. For medarbejderne findes jo ikke nu. Bygningerne findes ikke. Men borgerne er der, og de kommer«, siger Purnima Erichsen.

»Samtidig har jeg en sund skepsis omkring det her med, at alt skal vendes udad, og at alt skal være nært. For mig handler det også om, at ting ikke nødvendigvis skal være nære, hvis ikke kvaliteten følger med. Selvfølgelig er der masser af ting, som det giver mening at tænke nært, men vi skal også respektere, at borgerne er forskellige, og at ikke alle synes, at det er trygt at blive behandlet hjemme.

Derudover nytter det ikke noget at udtynde de specialiserede ting, alene fordi det skal være nært. Vi er nødt til at fastholde ekspertisen i nogle faglige miljøer, der udfordrer og udvikler hinanden. Så vi er også nødt til at stå fast på nogle fagligheder, hvad end det er læger, sygeplejersker eller ergoterapeuter. Uden plads til faglighed og forskning, ingen udvikling. For mig er det også vigtigt at fastholde AUH som det faglige fyrtårn for Vestdanmark«.

Der har været en del kritik og undren over, at almen praksis ikke er repræsenteret i sundhedsrådene. Hvad tænker du om det?

»Jeg kan godt følge den undren. Men det er nationalt besluttet, at det skal være et politisk udvalg. Der er endvidere andre faggrupper end læger, der kommer til at spille væsentlige roller for vores opgaver, som heller ikke er inviteret med. Men for mig er det enormt vigtigt, at vi har et tæt samarbejde med almen praksis. Ligesom jeg vil have tæt dialog med patientforeninger, andre specialer og civilsamfundet. Fordi selvfølgelig kan og skal vi ikke løfte den her opgave alene i Sundhedsrådet, men jeg håber, at vi skal være med til netop at koordinere og styrke sammenhængen mellem alle de aktører. Der er allerede mange, som har rakt ud, og jeg forestiller mig, at meget af 2026 kommer til at gå med den dialog og få input til, hvordan vi gør det klogt«.

»Vigtigt at spille så meget viden fra almen praksis som muligt ind i diskussionerne. Ellers løser vi ikke problemerne«

»Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg sidder i min praksis, og patienterne kommer og siger, at nu er de raske igen - og at de i øvrigt ikke ved, hvem det var, der gjorde hvad, men at de havde en god oplevelse«.

Sådan svarer Lina Hundebøll Jespersen på spørgsmålet om, hvad der for hende er succeskriteriet for de nye sundhedsråd. Hun er praktiserende læge i Thisted, medlem af regionsrådet i Region Nordjylland for Venstre og i regi af det medlem af Sundhedsråd Limfjorden, der dækker Aalborg, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands kommuner.

For det er ifølge Lina Hundebøll Jespersen den helt store opgave: At undgå at borgere falder ned imellem tre stole. At der er større sammenhæng mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne.

»Vi er jo et stort geografisk område, men meget lille i forhold til befolkning – og virkelig udfordret på det demografiske område, mens vi i lang tid har haft store udfordringer med rekruttering. Jeg ved, at hospitalerne har den oplevelse, at der kan være meget stor forskel på at udskrive patienter alt efter, hvilken kommune der er tale om«, siger Lina Hundebøll Jespersen.

»Jeg sad tidligere som formand for Sundhedsudvalget i regionen og kunne se, at vi nogle gange løb ind i ikke at have en forståelse af, hvad der skete med patienterne efter, at de blev udskrevet fra sygehuset, og at der altså er forskel på, om de bliver udskrevet til Aalborg, Thisted eller Mors. Vi så det jo fra sygehusenes side, og så kan det være svært at få det reelle billede. Derfor bliver det rigtig sundt for os at sidde sammen med de kommunale politikere og blive enige om tingene, så vi får mere ensarterede forløb. Men det bliver også spændende, når de små kommuner skal sidde til bords med én stor kommune og blive enige om at fordele ressourcer«.

Lina Hundebøll Jespersen nævner selv demensudredning, hvor man samlede flere faglige kompetencer under en enhed på sygehuset; sikrede en overenskomst, som gør det meningsfuldt for praktiserende læge at starte tidlig demensudredning og fandt ressourcer i kommunerne til demenskoordinatorer som et eksempel til forfølgelse.

»Hvis vi kunne se lignende patientforløb rullet ud på flere sygdomme – KOL, Hjerte-karsygdomme, kræft – så vil jeg sige, at det er en succes«.

Men det kræver forståelse for almen praksis’ arbejde. Og som praktiserende læge har Lina Hundebøll Jespersen også erfaringer med en manglende forståelse for almen praksis fra politisk hold. Forståeligt, understreger hun. For »jeg tror, at man skal have arbejdet i almen praksis for at forstå det«.

»Derfor havde jeg virkelig, virkelig håbet, at man havde fået noget repræsentation fra almen praksis ind på embedsniveau i sundhedsrådene, så man var tre parter med ved bordet. Jeg siger ikke, at det skulle være PLO, men på en eller anden måde at almen praksis var en integreret del, når materialet bliver arbejdet igennem. En stor del af vores arbejde er planlægning af det almenmedicinske tilbud, og hvis vi skal undgå, at patienterne falder ned mellem de tre stole, så bliver det vigtigt at spille så meget viden fra almen praksis som muligt ind i diskussionerne. Ellers løser vi ikke problemerne«, siger Lina Hundebøll Jespersen.

»Man kan godt tvivle på, om alle politisk er klar til at indgå de nødvendige kompromisser«

Med 21 medlemmer er Sundhedsråd Fyn blandt landets største sundhedsråd.

»Det ser jeg som en reel udfordring for os på Fyn og en særlig arbejdsgang at blive enige 21 politikere, som per definition har en holdning til det meste«, siger Kristian Hald.

Kristian Hald, der er HU-læge i samfundsmedicin på Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, er medlem af Sundhedsråd Fyn som repræsentant for Kerteminde Kommune, hvor han er valgt til byrådet for borgerlisten Hverdagens Stemme.

Og selv om han har fået en indledende positiv opfattelse af et sundhedsråd, der er klar over, at de har en fælles opgave og ikke – indtil videre i hvert fald – skeler til, hvorvidt de er røde eller blå, kommunal- eller regionspolitikere, så er det prioriteringer nogle steder frem for nogle andre, som kan blive noget af det vanskeligste.

»Det, der står med stor skrift over sundhedsreformen – lighed i sundhed – bliver den egentlige prøve, for det kræver reelle prioriteringer, hvis vi vil sikre samme sundhed for borgeren i udkanten af Langeland som for den, der bor ved Odense Universitetshospital. Det handler om at placere tilbud, læger og forebyggelse dér, hvor behovet er størst – også uden for de store byer«, siger Kristian Hald.

»Man kan godt tvivle på, om alle politisk er klar til at indgå de nødvendige kompromisser og hæve blikket og erkende, at det ikke altid er i eget nærområde, behovet er størst. Det ser jeg som en reel udfordring«.

Kristian Hald er derudover især optaget af, at dét, at regionerne og kommunerne nu sidder sammen, skal skabe bedre overgange for patienterne. Og han håber, at man hurtigt vil rykke noget, ved at akutsygeplejen, de midlertidige pladser og den specialiserede rehabilitering flyttes til regionerne.

Derudover er han spændt på – og lidt bekymret for – hvordan det lykkes at integrere psykiatrien og somatikken. Tidligere havde man et psykiatriudvalg med snuden i sporet på, hvad der rørte sig – nu har man et sundhedsråd, der skal varetage det hele.

»Det kan have fordele. Men der er også en reel risiko for, at psykiatrien mister kontinuerlig politisk fokus, når den skal rummes i det hele. Det vil jeg være særligt opmærksom på«.

Endelig tilhører Kristian Hald den gruppe, der mener, at almen praksis burde have haft en mere central plads i den nye politiske struktur.

»Sundhedsreformen lægger op til, at langt flere opgaver skal løses i primærsektoren. Derfor bekymrer det mig, at de praktiserende læger ikke er repræsenteret i Sundhedsrådet«, siger Kristian Hald.

»Jeg vil have særligt fokus på et tæt samarbejde med praktiserende læger. Vi bør have en repræsentant fra almen praksis med, hver gang dagsordenen vedrører dem. Det er nødvendigt for kvalitet i beslutningerne og opbakning i sundhedsvæsenet. For alle parter vil det være en styrke at få de praktiserende læger ind i det politiske maskinrum«.