Nu får praktiserende læger flere penge for salg af praksis

Det er ikke længere helt skidt. I adskillige år har en skæv alderssammensætning ellers medført, at det har været op ad bakke for mange pensionsmodne praktiserende læger at sælge deres praksis til yngre kolleger.

Men nu viser en analyse fra PLO, at antallet af praksis, der i 2020 blev lukket uden en handel, er på det laveste niveau i ti år. Samtidig er den gennemsnitlige goodwillprocent steget efter fire års fald. Flere læger får altså penge i hånden, når en ny læge overtager praksis.

For Jørgen Skadborg, formand for PLO, giver tallene anledning til forsigtig optimisme.

»Det ser ud til, at nogle af kurverne begynder at knække i positiv retning. Det er ikke enden på lægedækningsproblemerne, men det er små tegn på, at der er sket et lille positivt skifte, og at der er kommet mere optimisme i markedet«, siger Jørgen Skadborg.

Når man dykker ned i tallene, bliver billedet dog mere nuanceret end som så. Der er store regionale forskelle, og når man ser på de forskellige praksistyper, er billedet også temmelig grumset. Samtidig er der kommet flere nulhandler, hvilket både dækker over praksis, der er lukket uden salg, salg af praksis uden goodwill og nyetablerede praksis uden etableret patientgrundlag – de såkaldte nulydernumre.

Hvem er det, der er vinderne og taberne i det her billede?

»Heldigvis kan vi konstatere, at der nu er færre tabere og flere vindere, end der har været i en periode. Jeg synes jo, at vinderne først og fremmest er de læger, der har etableret sig i almen praksis. Taberne er de patienter, der tilhører de klinikker, som er lukket, og de læger, der har været nødt til at lukke deres praksis, uden at nogen ville overtage. Ved en nulhandel er der i det mindste andre, der overtager praksis og patienterne, og det ligger de fleste af mine kolleger meget på sinde, at de kan se, at deres patienter vil blive passet af en kollega«, siger Jørgen Skadborg, der selv er praktiserende læge i Billund.

Det sjællandske smertensbarn

Analysen fra PLO viser, at der er meget store forskelle på tværs af regionerne. Regionen med den højeste gennemsnitlige goodwill er Region Midtjylland med 76,6 procent, mens der er langt ned til sidstepladsen, som tilfalder Region Sjælland med en gennemsnitlig goodwillprocent på bare 26,6.

Region Sjælland er sammen med Region Nordjylland også den region, hvor flest praksis har været nødt til at lukke, uden at der kunne findes en til at overtage den, ligesom hele fire ud af ti praksishandler i de to regioner var nulhandler. Der er dog mere optimisme på vej i Nordjylland, hvor goodwillprocenten er steget med 13 procentpoint fra 2019 til 2020, mens Region Sjælland igen indtager sidstepladsen i den statistik med et fald på 6,2 procentpoint fra 2019 til 2020.

Hvis vi ser på det geografiske vinder-taber-billede, så er det rimeligt nemt at få øje på taberen, ikke?

»Tallene afspejler, hvor attraktivt det er at være praktiserende læge de forskellige steder. Og det er nu engang langt mere attraktivt at være i Region Midtjylland, hvor lægemanglen og belastningen af lægevagter er knap så stor. I både Region Midtjylland og Region Syddanmark er de praktiserende læger også begunstigede af et væsentligt bedre samarbejde med sygehusvæsenet end i nogle af de andre regioner«, siger Jørgen Skadborg.

Forholdene i Region Sjælland udgør et helt særligt problem, forklarer PLO-formanden.

»Region Sjælland er hårdt ramt af mangel på speciallæger på sygehuse og i praksis, hvilket betyder, at du som praktiserende læge står mere alene med de komplicerede patienter. Det stresser de praktiserende læger, ved vi fra forskning. Og det ved de unge læger også. Belastningen af lægevagter er også problematisk i Region Sjælland, fordi lægerne er forpligtede til at deltage i en lægevagt med alt for få læger. Til sammenligning med Region Sjælland har Region Hovedstaden en betydelig konkurrencefordel, fordi det er attraktivt at slå sig ned et sted, hvor der er vagtfrihed«.

Så vi siger »længe leve 1813« – eller hvad?

»Ja, lige hvad det angår. Det har været fremmende for rekrutteringen i Region Hovedstaden, at de praktiserende læger ikke skal dække vagter, og derudover er det selvfølgelig også attraktivt at være tæt på storby og universitet, hvor mange læger i forvejen har slået sig ned«.

De yngre udbrændte læger

Kompagniskabspraksis har gennem mange år gået sin sejrsgang i almen praksis, og den nye analyse tyder ikke på, at den trend stopper foreløbig. Antallet af handler med kompagniskabspraksis er blevet fordoblet fra 2011 til 2020, hvor det samlede antal kompagniskabshandler landede på 181. Så ser det mere sløjt ud for solopraksis, som med blot 61 handler ligger på det laveste niveau i hele perioden 2011-2020.

Men Jørgen Skadborg tror fortsat på sololæger som en del af de praktiserende lægers landkort.

»Solopraksis findes stadig, og der er fortsat unge læger – ikke mange, men de er der – som ønsker denne praksisform. Det skal der være plads til, for solopraksis har sin særlige værdi. Desuden ligger mange solopraksis jo i København, og der vil de unge læger gerne være. Men vi ser også, at flere solopraksis, der bliver opkøbt, kan komme til at indgå i en større praksis«, siger Jørgen Skadborg.

Lad os blive i vinder-taber-billedet og se på generationerne. Her tænker jeg særligt på den generation af læger, der nu er i 60’erne. De kom ud på et tidspunkt, hvor det var svært at komme ind på markedet, og nu kan de ikke sælge.

»Ja, når man tager generationsbrillerne på, er der en generation af kolleger, som i sin tid havde meget svært ved at komme ind i branchen – mange måtte tage til Sverige og arbejde nogle år, før de kunne etablere sig – og nu har de svært ved at få lov til at trække sig tilbage. Men du får mig aldrig til at sige, at det er synd for en læge, der har praktiseret i almen praksis i 30 år! For så har man haft et fantastisk liv og virke – om end man har haft alt for travlt i de seneste ti år«, siger Jørgen Skadborg.

PLO-formanden er til gengæld langt mere bekymret for de praktiserende læger, der er lidt yngre end ham selv.

»Vi har brug for flere kolleger, så vi ikke bliver så hurtigt udslidt. For mig at se, er det meget værre, at der er kolleger på 45-50 år, som kaster håndklædet i ringen på grund af udbrændthed, end at der er kolleger, der skal blive ved, til de er 70 år, fordi de ikke kan få solgt deres praksis. De ældre læger er jo robuste, erfarne og rutinerede læger, der er glade for patienterne. Mange af dem har slet ikke lyst til at stoppe, og de vil i hvert fald foretrække at vente, indtil de kan se, at deres butik bliver overdraget til nogle andre læger«.

Stråmænd og fremtiden

PLO har i den senere tid haft meget fokus på det, I kalder stråmandsklinikker, hvor en læge står som ejer af en klinik, men hvor det i praksis er kommercielle firmaer, der driver klinikken med ansatte vikarlæger. Men kan disse stråmandsklinikker ikke være medvirkende til, at analysen tegner et lidt lysere billede af praksishandlerne?

»Det tror jeg ikke, for selv om de har været i betydelig fremdrift i det seneste års tid, mener jeg ikke, at det samlede antal er så stort, at det kan påvirke de tal, vi ser i den nye analyse. Samtidig ligger de handler typisk i den lave ende økonomisk, fordi de agerer i lægedækningstruede områder, hvor de så giver en symbolsk betaling til en læge, som er træt af ikke at kunne sælge sin praksis. Heldigvis taler jeg med læger i de områder, der siger, at de hellere vil overdrage gratis til en rigtig læge, end de vil have nogle tusinde fra en stråmandslæge. Den vigtigste værdi for dem er, at deres patienter bliver passet af en ordentlig praktiserende læge. Og kan det ikke lade sig gøre, overdrager de hellere til regionen«, siger Jørgen Skadborg.

Her til sidst: Har du noget bud på, hvornår billedet vender, og det bliver sælgers marked igen i almen praksis?

»Det tror jeg aldrig kommer til at ske. Selv om man har sat uddannelseskapaciteten op, så er det langtfra nok. Hvis man virkelig vil forbedre og fremtidssikre lægedækningen, skal man uddanne en lille overkapacitet af almenmedicinere – for eksempel ti procent flere, end der er brug for. Så ville de automatisk fordele sig derhen, hvor der er en ledig praksis, mens de resterende kan arbejde på sygehusene. Der er ingen risiko ved at gøre det, og almen medicin er i forvejen en af de billigste speciallægeuddannelser. Målet med at få flere speciallæger i almen medicin er ikke at forgylde vores pensionisttilværelse – vi har også fastsat et loft over, hvor meget man må sælge sin praksis til. De flere almenmedicinere skal derimod sikre lægedækningen i fremtiden og en bedre samfundsøkonomi«.

Læs hele analysen her