Løbende vurdering
Danske Regioner har indgået aftale med regeringen om at genindføre patientrettighederne fra nytår, men regionernes formand, Stephanie Lose (V), mener ikke længere, at man kan sige, at epidemien er under kontrol.
»Nej, det synes jeg ikke. Når man kigger på udviklingen i smittetallene lige nu, så må man sige, at det ser ud til, at epidemien er svær at styre, medmindre der sker noget i den kommende tid«, siger hun.
Stephanie Lose ser ikke længere antallet af indlagte på intensivafdelingerne som et brugbart mål for epidemikontrollen, og dermed bør det tal ikke være afgørende for, om udrednings- og behandlingsgarantien skal genindføres, påpeger hun.
»Situationen har ændret sig siden foråret, og regionernes tilgang vil nu være, at det ikke skal være et specifikt tal, der skal være afgørende for, om vi kan genindføre behandlingsgarantien, men snarere en samlet vurdering af situationen på landets hospitaler«, siger Stephanie Lose.
Fastholder du, at behandlingsgarantien skal genindføres fra 1. januar?
»Jeg tror, man må sige, at det er en løbende vurdering. Vi har kun de hænder, vi har, til at løse opgaverne, og hvis smittetallet fortsætter med at sige, så vil den øvrige aktivitet i sundhedsvæsenet blive påvirket. I øjeblikket er dygtigt og kvalificeret personale en knap og presset ressource, og vi må passe på medarbejderne«, siger Stephanie Lose og fortsætter:
»I regionerne vil vi opretholde normal aktivitet, så længe det giver mening og er forsvarligt, men der skal ikke herske tvivl om, at vi vil aflyse det, der skal aflyses, når der bliver behov for det. I min optik er patientrettighederne ikke afgørende for det forløb. Men jeg forventer, at der vil blive tale om en mere gradvis nedlukning, hvis vi bliver nødt til at lukke aktiviteter ned nu, end det var tilfældet i foråret, hvor vi brat lukkede for rigtig mange aktiviteter i sundhedsvæsenet«.
Privathospitaler
Men spørgsmålet er, om man ikke kan få behandlet flere patienter til tiden, hvis regionerne bliver bedre til at udnytte privathospitalerne, som ikke er belastet af coronapres. Det peger nogle politikere i hvert fald på.
»Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sikre behandling på den anden side af 1. januar, så flere kan få den behandling, de skal have. Selvom epidemien ikke er under kontrol, skal man udnytte den kapacitet, der er, og som ikke er hængt op på patienter med COVID-19 – det gælder også de private sygehuse«, siger Liselott Blixt.
Også sundhedsordfører Per Larsen (K) peger på uudnyttet privat kapacitet:
»Vores sundhedsvæsen er ikke lige så presset nu, som det var i foråret, og derfor er det min holdning, at vi skal have genindført patientrettighederne nu. Der er mange andre sygdomme, som ikke berører intensivkapaciteten, og vi skylder de mennesker at indføre patientrettighederne igen, så de kan komme i behandling. Vi skal have speedet op, og vi skal også udnytte ressourcerne på de private hospitaler og hos de praktiserende speciallæger«.
Men det er ikke, fordi regionerne undlader at sende patienter til privathospitalerne. Hos Sundhed Danmark, der organiserer de private hospitaler, oplyser sekretariatschef Mette Nord, at aktiviteten i flere regioner i øjeblikket ligger på næsten samme niveau som i samme periode sidste år.
»Hvis man kigger på tallene, ser det i de fleste regioner pænt ud. Flere regioner sender næsten samme antal patienter ud nu, som de gjorde i den tilsvarende periode sidste år. Vi har dog stadig ledig kapacitet inden for flere specialer i alle regioner«, fortæller hun.
Mette Nord understreger dog, at det ikke er helt ligegyldigt, om der er en behandlingsgaranti eller ej.
»Forskellen er, at som det er nu, er det regionerne, der bestemmer, hvor mange patienter der skal sendes ud. Det er ikke patienterne selv. Hvis regionen ikke ønsker at sende bestemte patienter ud til privathospitalerne, for eksempel smertepatienter eller hjertepatienter, selvom de har lange ventelister, så er der ikke noget at gøre, for indtil 1. januar er det regionen, ikke patienten selv, der bestemmer«, siger hun.
Så som så med frivilligheden
Når læger og sygeplejersker nu er begyndt at råbe mere og mere op om det stigende coronapres på hospitalerne, handler det ikke kun om belægningsprocenter på afdelingerne. Mangel på læger og især plejepersonale viser sig i stigende grad som den altafgørende akilleshæl i coronaepidemien. Som smittetallene stiger, bliver der færre og færre til at dække det kraftigt stigende behov for ekstravagter til patienter med COVID-19.
Kolleger må blive hjemme, fordi de er syge, eller fordi de er i selvisolation, mens de venter på svar på test, fordi de har været tæt på en coronasmittet. Indtil nu har 1.043 læger været smittet med corona, og de nyeste tal fra Statens Serum Institut for uge 50 viser, at det samlede antal coronapositive i hele social- og sundhedssektoren ligger på 10.381.
De mange coronapositive øger presset på det personale, der er tilbage. For de ledige vagter skal dækkes.
»Lægerne er dybt frustrerede over det her. Jeg har talt med læger, som føler sig pressede, fordi de er blevet bedt om at tage vagter i julen, hvor de ellers havde planlagt at være sammen med deres børn. De har i forvejen løbet ekstra stærkt og ydet en stor ekstra indsats de seneste ni måneder. Vi har en overenskomst, der siger, at vi skal kende vores arbejds- og fritid fire uger frem. Den kan kun ændres, hvis man går frivilligt med til det. Men som situationen er nu, er der eksempler på afdelinger, hvor det ikke har været muligt at finde nok frivillige. De er pressede og har også brug for at være sammen med familien i julen for at lade op«, siger Gitte Anna Madsen.
Ifølge Gerda Villadsen er det så som så med frivilligheden, selvom hun siger, at lægerne endnu ikke er blevet tvunget til at tage ledige vagter:
»Vi omlægger af nød, fordi vi er så pressede. Man er nødt til at dække de vagter, der er, og det har ikke meget med frivillighed at gøre. Vi har ikke oplevet at være nødt til at tvinge nogle læger endnu, men der er jo ikke nogen, der kan få sig selv til at sige, at de ikke vil. Hvem skal så? Vi skal jo dække vagterne«, siger hun.
Ugeskrift for Læger ville gerne have spurgt både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet til genindførelsen af udrednings- og behandlingsgarantien fra 1. januar, ligesom vi gerne ville spørge Magnus Heunicke, om han stadig mener, at antallet af patienter med COVID-19 på intensivafdelinger er et godt mål for, om epidemien er under kontrol.
Det har desværre ikke været muligt. Men på pressemødet torsdag eftermiddag gentog Magnus Heunicke, at epidemien er under kontrol.