Nu kommer behandlingsgarantien – midt i voldsomt coronapres

Er coronaepidemien under kontrol i Danmark?

Tilsyneladende. For kontrol med epidemien er forudsætningen for, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra 1. januar vil genindføre patienternes udrednings- og behandlingsgaranti. Patientrettighederne har ellers været suspenderet siden coronaepidemiens begyndelse.

Men fra flere sider lægges der nu pres på ministeren for at ændre denne beslutning. For smittetallene stiger eksponentielt, og det opleves, som om epidemien langtfra er under kontrol. Et stigende antal patienter med COVID-19 presser således kapaciteten på de medicinske afdelinger, mens læger og plejepersonale i stor stil må selvisolere sig hjemme, melde sig syge eller bliver flyttet fra andre specialer til behandling og pleje af patienter med COVID-19.

Meldingen fra flere læger er nu, at de varme hænder på hospitalerne er ved at være godt trætte.

Som Gitte Anna Madsen, fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Aarhus Universitetshospital (AUH), siger:

»Jeg kan ikke rigtig se, at det kan hænge sammen. Jeg er meget bekymret for, hvordan enderne skal nå sammen i det nye år, hvor vi både skal overholde udrednings- og behandlingsgarantien samtidig med, at vi lige har fået at vide, at vi skal køre med øget COVID-beredskab frem til næste sommer. Vi er ikke så presset på intensivpladser, men alle medicinske afdelinger er pressede, fordi vi skal dække vagter på akutafdelingen og infektionsmedicinsk afdeling«.

Hendes kollega, overlæge Gerda Villadsen, der er formand for Overlægerådet på AUH, stemmer i:

»Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan vi skal kunne overholde behandlingsgarantien fra 1. januar. Personalet er meget presset. Når vi har lagt en plan, skal vi ændre den få dage efter, og de, der skulle have haft fri i juledagene, skal nu på arbejde. Vores vagtplanlægger arbejder uafbrudt. Det er især de medicinske afdelinger, der i stor stil afgiver læger til patienter med COVID-19, mens både medicinske og kirurgiske afdelinger må afgive sygeplejersker«.

Klogere siden foråret

I Sverige er intensivafdelingerne i flere regioner nær bristepunktet, men i Danmark ligger antallet af intensivpatienter med COVID-19 fortsat på et forholdsvis behersket niveau - trods markant stigning fra 40 i går til 48 i dag. Dette antal er helt centralt. For det er tilsyneladende det tal, der er mål for, om coronaepidemien er under kontrol, og dermed pejlemærke for, om behandlingsgarantien kan genindføres.

Så længe antallet af patienter med COVID-19 på intensivafdelingerne holder sig under 50 på landsplan, er der kontrol med epidemien, fremgår det af den aftale, som regeringen og Danske Regioner indgik 29. maj om genindførelse af behandlingsgarantien.

Men den tilgang vækker bekymring hos flere politikere.

»Som det ser ud nu, mener jeg ikke, at epidemien er under kontrol, så vi er nødt til at have et møde med ministeren inden 1. januar. Vi er blevet meget klogere siden foråret, og vi er blevet bedre til at behandle patienterne, så de ikke kommer ind på intensivafdelingerne. I dag handler det mere om, hvor mange medicinske pladser der er til rådighed. Vi må indstille os på, at vi kan risikere at have COVID-19 et år mere, så noget skal der gøres«, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, kan heller ikke se, at epidemien er under kontrol i øjeblikket:

»De maks. 50 indlagte på intensivafdelinger er ikke et godt mål for, om epidemien er under kontrol. Vi er et andet sted end i foråret, hvor vi især var nervøse for intensivpladserne. I dag ligger presset på de medicinske afdelinger, og derfor skal der kigges på det igen«.

Peder Hvelplund (Enhedslisten) ser heller ikke antallet af indlagte på intensivpladser som en brugbar indikator for epidemikontrol og patientrettigheder.

»Jeg oplever ikke, at epidemien er under kontrol. Derfor har jeg også i denne uge rejst spørgsmålet om patientrettighederne på et møde med Sundhedsstyrelsen, for efter min mening er det helt åbenlyst, at vi er nødt til at udskyde udrednings- og behandlingsgarantien. Jeg fik det svar, at Sundhedsstyrelsen ikke mener, at det er nødvendigt med en udskydelse, men det er helt sikkert noget, vi vil blive ved med at bringe op«, siger han.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, har ligeledes opfordret til, at suspensionen af udrednings- og behandlingsgarantien forlænges ud over 1. januar.

Manglende kræftdiagnoser

Men sundhedsvæsenet går en vanskelig balancegang i møde i denne vinter. Forårets ekstreme fokus på corona har haft store omkostninger, og det står mere og mere klart, at mange patienter, der fejler noget andet end COVID-19, ikke er blevet behandlet tids nok under epidemien.

Det er således kommet frem, at 131 patienter eller pårørende har henvendt sig til Patienterstatningen, fordi de mener, at de har fået varige men, eller at deres pårørende er afgået ved døden som følge af, at de ikke har fået den nødvendige behandling for ikkecoronarelateret sygdom under coronaepidemien.

Flere politikerne foreslår derfor nu en mindre firkantet form for behandlingsgaranti end den, der gjaldt før epidemien.

»Det vrimler med historier om patienter, der ikke er blevet tilset i tide. Den situation skal vi ikke stå i igen, så det vigtigste lige nu er, at vi får indført en form for differentieret behandlingsgaranti, så vi sikrer, at vi får behandlet dem med størst behov først«, siger Kirsten Normann Andersen.

Peder Hvelplund mener, at det skal være en forudsætning for at indføre behandlingsgarantien, at alle pukler fra forårets nedlukning er blevet afviklet. Både de kendte pukler og også de mere usynlige, der er opstået som følge af, at mange patienter ikke har søgt læge med selv alvorligere symptomer.

Således viste en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse i denne uge, at der fra marts til maj i år blev diagnosticeret 33 procent færre kræfttilfælde – i alt 2.800 - sammenlignet med samme periode året før.  

Løbende vurdering

Danske Regioner har indgået aftale med regeringen om at genindføre patientrettighederne fra nytår, men regionernes formand, Stephanie Lose (V), mener ikke længere, at man kan sige, at epidemien er under kontrol.

»Nej, det synes jeg ikke. Når man kigger på udviklingen i smittetallene lige nu, så må man sige, at det ser ud til, at epidemien er svær at styre, medmindre der sker noget i den kommende tid«, siger hun.

Stephanie Lose ser ikke længere antallet af indlagte på intensivafdelingerne som et brugbart mål for epidemikontrollen, og dermed bør det tal ikke være afgørende for, om udrednings- og behandlingsgarantien skal genindføres, påpeger hun.

»Situationen har ændret sig siden foråret, og regionernes tilgang vil nu være, at det ikke skal være et specifikt tal, der skal være afgørende for, om vi kan genindføre behandlingsgarantien, men snarere en samlet vurdering af situationen på landets hospitaler«, siger Stephanie Lose.

Fastholder du, at behandlingsgarantien skal genindføres fra 1. januar?

»Jeg tror, man må sige, at det er en løbende vurdering. Vi har kun de hænder, vi har, til at løse opgaverne, og hvis smittetallet fortsætter med at sige, så vil den øvrige aktivitet i sundhedsvæsenet blive påvirket. I øjeblikket er dygtigt og kvalificeret personale en knap og presset ressource, og vi må passe på medarbejderne«, siger Stephanie Lose og fortsætter:

»I regionerne vil vi opretholde normal aktivitet, så længe det giver mening og er forsvarligt, men der skal ikke herske tvivl om, at vi vil aflyse det, der skal aflyses, når der bliver behov for det. I min optik er patientrettighederne ikke afgørende for det forløb. Men jeg forventer, at der vil blive tale om en mere gradvis nedlukning, hvis vi bliver nødt til at lukke aktiviteter ned nu, end det var tilfældet i foråret, hvor vi brat lukkede for rigtig mange aktiviteter i sundhedsvæsenet«.

Privathospitaler

Men spørgsmålet er, om man ikke kan få behandlet flere patienter til tiden, hvis regionerne bliver bedre til at udnytte privathospitalerne, som ikke er belastet af coronapres. Det peger nogle politikere i hvert fald på.

»Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sikre behandling på den anden side af 1. januar, så flere kan få den behandling, de skal have. Selvom epidemien ikke er under kontrol, skal man udnytte den kapacitet, der er, og som ikke er hængt op på patienter med COVID-19 – det gælder også de private sygehuse«, siger Liselott Blixt.

Også sundhedsordfører Per Larsen (K) peger på uudnyttet privat kapacitet:

»Vores sundhedsvæsen er ikke lige så presset nu, som det var i foråret, og derfor er det min holdning, at vi skal have genindført patientrettighederne nu. Der er mange andre sygdomme, som ikke berører intensivkapaciteten, og vi skylder de mennesker at indføre patientrettighederne igen, så de kan komme i behandling. Vi skal have speedet op, og vi skal også udnytte ressourcerne på de private hospitaler og hos de praktiserende speciallæger«.

Men det er ikke, fordi regionerne undlader at sende patienter til privathospitalerne. Hos Sundhed Danmark, der organiserer de private hospitaler, oplyser sekretariatschef Mette Nord, at aktiviteten i flere regioner i øjeblikket ligger på næsten samme niveau som i samme periode sidste år.

»Hvis man kigger på tallene, ser det i de fleste regioner pænt ud. Flere regioner sender næsten samme antal patienter ud nu, som de gjorde i den tilsvarende periode sidste år. Vi har dog stadig ledig kapacitet inden for flere specialer i alle regioner«, fortæller hun.

Mette Nord understreger dog, at det ikke er helt ligegyldigt, om der er en behandlingsgaranti eller ej.

»Forskellen er, at som det er nu, er det regionerne, der bestemmer, hvor mange patienter der skal sendes ud. Det er ikke patienterne selv. Hvis regionen ikke ønsker at sende bestemte patienter ud til privathospitalerne, for eksempel smertepatienter eller hjertepatienter, selvom de har lange ventelister, så er der ikke noget at gøre, for indtil 1. januar er det regionen, ikke patienten selv, der bestemmer«, siger hun.

Så som så med frivilligheden

Når læger og sygeplejersker nu er begyndt at råbe mere og mere op om det stigende coronapres på hospitalerne, handler det ikke kun om belægningsprocenter på afdelingerne. Mangel på læger og især plejepersonale viser sig i stigende grad som den altafgørende akilleshæl i coronaepidemien. Som smittetallene stiger, bliver der færre og færre til at dække det kraftigt stigende behov for ekstravagter til patienter med COVID-19.

Kolleger må blive hjemme, fordi de er syge, eller fordi de er i selvisolation, mens de venter på svar på test, fordi de har været tæt på en coronasmittet. Indtil nu har 1.043 læger været smittet med corona, og de nyeste tal fra Statens Serum Institut for uge 50 viser, at det samlede antal coronapositive i hele social- og sundhedssektoren ligger på 10.381.

De mange coronapositive øger presset på det personale, der er tilbage. For de ledige vagter skal dækkes.

»Lægerne er dybt frustrerede over det her. Jeg har talt med læger, som føler sig pressede, fordi de er blevet bedt om at tage vagter i julen, hvor de ellers havde planlagt at være sammen med deres børn. De har i forvejen løbet ekstra stærkt og ydet en stor ekstra indsats de seneste ni måneder. Vi har en overenskomst, der siger, at vi skal kende vores arbejds- og fritid fire uger frem. Den kan kun ændres, hvis man går frivilligt med til det. Men som situationen er nu, er der eksempler på afdelinger, hvor det ikke har været muligt at finde nok frivillige. De er pressede og har også brug for at være sammen med familien i julen for at lade op«, siger Gitte Anna Madsen.

Ifølge Gerda Villadsen er det så som så med frivilligheden, selvom hun siger, at lægerne endnu ikke er blevet tvunget til at tage ledige vagter:

»Vi omlægger af nød, fordi vi er så pressede. Man er nødt til at dække de vagter, der er, og det har ikke meget med frivillighed at gøre. Vi har ikke oplevet at være nødt til at tvinge nogle læger endnu, men der er jo ikke nogen, der kan få sig selv til at sige, at de ikke vil. Hvem skal så? Vi skal jo dække vagterne«, siger hun.

Ugeskrift for Læger ville gerne have spurgt både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet til genindførelsen af udrednings- og behandlingsgarantien fra 1. januar, ligesom vi gerne ville spørge Magnus Heunicke, om han stadig mener, at antallet af patienter med COVID-19 på intensivafdelinger er et godt mål for, om epidemien er under kontrol.

Det har desværre ikke været muligt. Men på pressemødet torsdag eftermiddag gentog Magnus Heunicke, at epidemien er under kontrol.