Nu skal efteruddannelsen i almen praksis sættes i system

Praktiserende læger er flittige til at efteruddanne sig. I gennemsnit bruger de 10,5 dage om året på det. Men ved overenskomstforhandlingen i 2007 blev deres organisation, PLO, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) enige om, at det sker for usystematisk, og at der måtte gøres noget.

Efteruddannelsesfonden, som styrer efteruddannelsen og har lige mange bestyrelsesmedlemmer fra RLTN og PLO, bad en konsulent skitsere en idealmodel for efteruddannelse i almen praksis. Det skulle ske uden politiske hensyn til den ene eller den anden side.

Konsulenten har nu afleveret sin rapport, som har titlen "Systematisk efteruddannelse". Den skal nu diskuteres blandt PLO's medlemmer og i Danske Regioner. Samtidig skal de to overenskomstparter under de igangværende forhandlinger forsøge at finde pengene til at realisere rapportens visioner.

"Og der er formentlig ting i rapporten, som både Danske Regioner og PLO vil være uenige i", siger konsulenten bag rapporten, Annette Plesner Steenstrup.

Idealmodel

I forbindelse med rapporten har hun undersøgt, hvordan lægerne efteruddanner sig i dag, hvad motiverer dem, og hvad savner de? Hun kan konstatere, at den praktiserende læges efteruddannelsesmønster i vidt omfang bestemmes ud fra interesse; fordi patienten fylder i praksis; eller fordi lægen føler sig usikker på området.

"Professionelt set er det meget godt. Spørgsmålet er, om de på den måde kommer hele vejen rundt i forhold til målbeskrivelsen for almen praksis", siger Annette Steenstrup.

Den idealmodel, som Annette Steenstrup skitserer, tager udgangspunkt i lægens systematiske registrering af efteruddannelse. Denne registrering er sammen med målbeskrivelsen for almen praksis med til at afdække lægens efteruddannelsesbehov.

"På baggrund af en behovsafdækningen ser lægen ser på, hvilke områder, han har uddannet inden for gennem de seneste par år. Derefter ser lægen på de områder, han ikke har beskæftiget sig med - børn, f.eks. Lægen ser på de data, der findes for hans behandling af børn; på den tid han bruger på børn; hvor god kontakten er til forældrene osv. Ud fra det laver lægen så en plan for sin efteruddannelse", forklarer Annette Steenstrup.

"Der ligger ikke noget krav i det om recertificering. Men modellen skal gerne sikre, at lægen i løbet af en årrække kommer hele vejen rundt", siger Annette Steenstrup.

Hun understreger, at i hendes foreslåede model må lægen selv vælge, om han vil efteruddanne sig hjemme ved at læse artikler eller gå på kurser, holde en temadag med sit praksispersonale eller tage et e-kursus over BMJ-Learning.

'Mavefornemmelse' eller fast skema?

Om de praktiserende læger vil vælge denne model, om regionerne kan finde penge til at finansiere den, og parterne i øvrigt kan blive enige, vil de igangværende overenskomstforhandlinger give et fingerpeg om.

I første omgang skal de praktiserende lægers holdning til den foreslåede model loddes, når PLO's repræsentantskabsmøde om en måned skal diskutere rapporten, siger bestyrelsesmedlem i Efteruddannelsesfonden, praktiserende læge Bodil Johnsen.

Skal efteruddannelsen se sådan ud, hvis du kunne bestemme?

"Nu er det ikke mig der bestemmer. Der er blandt praktiserende læger flere opfattelser af, hvordan efteruddannelsen skal se ud, og vi skal helst ende med en model, der har bred opbakning", siger hun.

Bodil Johnsen peger på bredde som det afgørende, når man skal efteruddanne praktiserende læger:

"Som alment praktiserende læge skal man kunne lidt af det hele. Det er blandt andet derfor, efteruddannelsen er så svær at lave", siger Bodil Johnsen.Hvem skal udpege, hvor den enkelte læges behov ligger - mavefornemmelsen?

"Ifølge nogle pædagoger, der arbejder med efteruddannelse på specialistniveau, er mavefornemmelsen et meget godt udgangspunkt. For mens nogle helst vil følge en fast kursusrække, mener andre, at det vil være spild, fordi det vil sende en masse læger på kursus i noget, de allerede kan", siger Bodil Johnsen og tilføjer:

"På den anden side skal nogen jo afgøre, hvad der udgør den nødvendige bredde. Og det forestiller vi os, at f.eks. Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen kan være med til at definere", siger Bodil Johnsen.

Når repræsentantskabet har givet et fingerpeg om, hvad der vil være opbakning til at forhandle videre med RTLN om, håber Bodil Johnsen, at man kan nå frem til en aftale, der kan indgå i PLO's overenskomst med Danske Regioner. Eller sagt på en anden måde: Hvor mange penge, det offentlige er parat til at afsætte til efteruddannelse af de praktiserende læger.

Når alt det er sagt, hvad synes du så selv om den model, rapporten foreslår?

"Jeg synes egentlig, den er fornuftig, fordi den både prøver at tage højde for en fast kursusrække og samtidig tager et vist hensyn til det, du kalder 'mavefornemmelse' for, hvad man selv synes, man mangler".