Coronaepidemien er allerede blevet banal hverdag, og det er nemt at glemme, at det, vi lige nu gennemlever, er verdenshistorie. Og det er lige nu, at den skal fastfryses og dokumenteres for eftertiden. Det skal du være med til.
Coronapandemien har smittet millioner verden over og kostet hundredtusinder af mennesker livet. Og den er langtfra forbi. Den er blandt de største pandemier nogensinde og på
vej mod samme vægtklasse som Den sorte Død og Den spanske Syge. Den kommer til at ændre vores verden på måder, vi ikke havde forestillet os for få måneder siden.
Hvad skal fremtiden vide?
Museer har været lukket gennem store dele af conoraepidemien. Men bag de lukkede døre har kuratorer arbejdet med at indsamle genstande, der kan bevare disse måneder for eftertiden.
Vi oplever verdenshistorie lige nu. Og Medicinsk Museion i København har som specialmuseum og forskningsinstitution et ansvar for at dokumentere den for eftertiden. Derfor appellerer museet nu til landets tusinder af sundhedsprofessionelle om at hjælpe med til indsamlingen af genstande – fra respiratorer og værnemidler til advarselsskilte, røntgenbilleder og præparater. Men også referater af samtaler, videoklip, fotos og beretninger fra hverdagen på afdelingen har interesse.
Har du en fysisk genstand, som fortæller noget om coronaepidemien i Danmark, kan du udfylde en formular, som findes på Museions hjemmeside (museion.ku.dk/). Her kan du foreslå, at Museion indsamler den, og når epidemien er overstået, vil museet selv tage kontakt. »Og lad os håbe, at det ikke varer så længe«, siger museumsinspektør Niels Vilstrup, som er ansvarlig for indsamlingen.
»Vi vil gerne bevare genstande, der kan fortælle noget om, hvordan sundhedsvæsenet håndterede COVID-pandemien«, forklarer han.
»Det kan være fra alle dele af sundhedsvæsenet – fra den praktiserende læge til intensivafdelingen, eller for den sags skyld hospitalsdirektøren«.
Museion afventer ikke kun henvendelser; man har selv en ønskeliste med navne, man gerne vil interviewe:
»Vi kunne godt tænke os at lave et interview med Adam Sander på KU (vaccineforsker, red.), og selvfølgelig Søren Brostrøm, Kåre Mølbak og andre centrale personer. Vi har en lang liste med folk, vi gerne vil tale med, og som vi selv vil kontakte med henblik på et interview – når de forhåbentlig snart får mere tid«.
Banalt i dag – historie om 100 år
Indsamlingen må ikke komme til at spænde ben for arbejdet ude på sygehusafdelingerne. Derfor beder Niels Vilstrup om, at man i første omgang blot kontakter Museion med forslag om det, man ønsker at bidrage med – om det så er medikoteknisk udstyr, værnemidler, medicin eller andre fysiske genstande.
Museion har allerede modtaget tilsagn om enkelte genstande – herunder en plexiglasskærm fra en lægepraksis, et par transportrespiratorer fra forsvaret, som alligevel ikke skulle sendes til Italien samt arket med den berømte grønne og røde kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke holdt i vejret på flere pressemøder.
Men det er ikke kun fysiske genstande, der har interesse. Har du billeder, filmklip eller lydoptagelser, eller vil du berette om dit arbejdsliv under epidemien, dine tanker og de samtaler, du har, er det også interessant.
»Vi er interesserede i alt, der kan give et indblik i, hvordan hverdagen så ud under epidemien«, siger Niels Vilstrup. »Noget kan virke trivielt og ligegyldigt lige nu. Men det, som du synes er banalt i dag, kan være dyrebar viden og kildemateriale for fremtidige generationer af forskere«.
Fortrolighed kan garanteres
Medicinsk Museion sorterer under Københavns Universitet og har fokus på sundhedsvæsenet, den sundhedsvidenskabelige forskning, vaccineafprøvning, antistoftests osv.
»Vi håber også at kunne indsamle materiale, som for en eftertid f.eks. kan belyse, hvad der skete i de indledende faser og længere henne i forløbet, også på det politiske niveau og myndighedsniveau«, siger Niels Vilstrup.
Og derfor går man ikke kun efter fysiske genstande, »der kan udstilles«. Man er mindst lige så opsat på at få fat i skriftligt eller digitalt materiale fra hospitaler, myndigheder, politikere og læger, som fremtidige forskere en dag kan bruge til at belyse, hvordan vi navigerede igennem epidemien.
Hvis man som myndighed eller hospitalsledelse er betænkelig ved at udlevere f.eks. journal- eller arkivmateriale, kan Niels Vilstrup beroligende henvise til arkivloven: Ved afleveringen kan man betinge sig, at materialet først må gøres tilgængeligt om 50 eller 75 år.
Alle museer på coronajagt
Store og små museer verden over har i disse måneder travlt med at indsamle artefakter og vidnesbyrd, som kan fortælle kommende generationer om den krise, vi står midt i.
De fleste museer indsamler almindelige menneskers beretninger og genstande, der kan belyse livet under epidemien og nedlukningen af samfundet.
Mens Medicinsk Museion og andre medicinhistoriske museer fokuserer på sundhedsvæsenet og det sundhedsfaglige aspekt, efterlyser andre, som f.eks. Nationalmuseet, sammen med en række læreanstalter og Det Kgl. Bibliotek beretninger fra et bredt befolkningsudsnit. Bymuseer og lokalarkiver efterlyser billeder og dagbøger plus kunst og håndværk, som folk har fordrevet tiden med i de stille uger under nedlukningen. Nogle museer opfordrer til at skrive og indsende dagbøger eller fotos, børnetegninger eller små videoklip, der fortæller om en ændret hverdag med hjemmearbejde, hjemmeundervisning, social afstand og bekymringerne for, at man selv eller ens nærmeste skal blive smittet.
Mange steder planlægger lokale museer allerede udstillinger om livet under coronakrisen. På Medicinsk Museion er der ingen umiddelbare planer om en større udstilling, siger museumsinspektør Niels Vilstrup.
»Men vi snakker om at lave en lille udstilling af det, som vi samler ind, når epidemien er overstået, eller når der er udbredtimmunitet. Og det vil forhåbentlig være muligt meget snart«.
Faktaboks
