Skip to main content

”Nultolerance” over for snageri

I 15 af 21 sager om elektronisk snagen sidste år, var det en læge, der gik over stregen. Men pas på, for Sundhedsdatastyrelsen vogter nidkært – og så falder hammeren.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Klaus Larsen kll@dadl.dk

12. aug. 2016
5 min.

Der er formentlig ikke flere sundhedsansatte, end tidligere, der lusker sig til at kigge i elektroniske patientjournaler eller det Fælles Medicinkort (FMK) for at snage i forhold, der ikke kommer dem ved.

Når Sundhedsdatastyrelsen sidste år alligevel politianmeldte 21 for at slå uberettiget op i FMK, mod højst fem året før, skyldes det en skærpet holdning – ”nultolerance”, kalder direktør i Sundhedsdatastyrelsen Lisbeth Nielsen det.

Nultolerance

”Hvis vi mener, at der er tale om et uberettiget opslag, politianmelder vi. Så må det være politiet eller domstolene, der afgør, om persondataloven er overtrådt”, siger Lisbeth Nielsen.

Faktaboks

Derfor de mange sager:

Nultolerancen er resultatet af, at flere på hinanden følgende ministre har indskærpet, at der skal slås mere konsekvent ned på krænkelser af persondataloven. Og Sundhedsdatastyrelsen vogter strengt over, at der ikke sker misbrug.

På FMK kan man se, hvad en person har fået ordineret og udleveret af medicin i de seneste to år. Den oplysning har sundhedsprofessionelle – læger, sygeplejersker og apotekere - lov til at søge frem, hvis det drejer sig om en patient, som man aktuelt har i behandling, og hvis det er relevant i forhold til behandlingen.

Sagerne kan blive opdaget på to måder: Kvartalsvist gennemgår Sundhedsdatastyrelsen loggen og undersøger, om der er mystiske mønstre. ”Hvis en læge f.eks. har påfaldende mange opslag på kort tid, kan vi følge op. Men største delen af sagerne fanger vi ved, at borgere selv går ind på Sundhed.dk, hvor de kan se, hvem, der er tilgået deres oplysninger”, siger Lisbeth Nielsen.

Hvis vi mener, at der er tale om et uberettiget opslag, politianmelder vi Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen

Gerne større bøder

Nultolerancen betyder også, at Sundhedsdatastyrelsen aktivt opfordrer politi og domstole til at skærpe deres bødepraksis, så synderne ikke bare ”betaler og kører videre, lige som når man bliver stoppet for at køre for stærkt”, siger afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen Birgitte Drewes.

Politiet har uddelt bøder fra 4.000 til 15.000 kroner, som de indklagede har accepteret. Hidtil har ingen af sagerne været for retten. Så når Retten i Esbjerg til oktober skal behandle en sag om uberettiget opslag i en borgers sundhedsoplysninger, er det den første sag af sin slags. Sagen drejer sig om en arbejdsgiver, der har slået op på en medarbejders medicinoplysninger.

Naboer, ekskærester og ansatte

Af de 21 sager er det omkring 15, der drejer sig om læger – der jo også udgør de fleste af FMK’s brugere. Resten er sygeplejersker eller apotekere, oplyser Birgitte Drewes.

Flertallet af sagerne skyldes uagtsomhed, fumleri ved tasterne eller misforståelse af reglerne. De kan enten arkiveres eller klares med et fy! i form af en bøde. Kun i sjældne tilfælde ligger der mere sinistre motiver bag.

”Vi har haft en lille håndfuld sager af mere odiøs karakter: Når man f.eks. slår op på naboer eller eks-kærester. Vi har set sager om en arbejdsgiver, der slår en sygemeldt medarbejder op. Sager, der ikke skyldes misforståelser, men ren nysgerrighed eller uvedkommende snagen”.

”I de tilfælde politianmeldelser selvfølgelig. Og vi opfordrer samtidig politiet eller domstolene til at komme op på et højere bødeniveau”, siger Birgitte Drewes.

Misforståelserne

Blandt de uberettigede opslag er der ifølge Birgitte Drewes to grundtyper: Enten har sundhedspersonen misforstået, hvornår man må slå op og ikke slå op. Hun h ar set eksempler på, at en læge i forbindelse med en klagesagsbehandling er gået ind i sin egen journal og har forsvaret det med, at de nye medicinoplysninger var relevante i forbindelse med sagen.

”Men det, at der bliver klaget over en gammel behandling, er ikke en aktuel behandlingssituation”, siger Birgitte Drewes.

”Man må gerne gå i sin lokale journal. Men man må ikke hente nye lægemiddeloplysninger. Det har enkelte læger misforstået: Når de måtte gå i deres journal, troede de, at de også måtte gå i FMK. Men det må man kun efter udtrykkeligt samtykke, eller i forbindelse med en aktuel behandling”, siger hun.