Nutellagenerationen

På fire ud af 17 skoler i fire sydsjællandske kommuner har børn i 1. klasse mindre end ti minutter til at spise deres frokost med en voksen til stede.

På seks af de 17 skoler er der 11 til 15 minutter – de resterende skoler levner op til 20 minutter for de små til at fortære deres mad-pakker.

Det fremgår af rapport fra Familiecentret Sydsjælland og Møn, som kommunelæge Birgitte Barfod har forfattet. Hun har lavet rapporten på baggrund af samtaler med 17 skoleledere i Vordingborg, Møn, Præstø og Langebæk Kommuner om folkeskoleelevernes sundhed.

»Det er et udbredt problem med børn, som ikke får tilstrækkeligt at spise og drikke, mens de er i skole og skolefritidsordning. Jeg møder fx en del børn i 1. klasse, som fra morgenen og til klokken 15 eller måske senere kun spiser et halvt stykke rugbrød og eventuelt et stykke frugt. Mange drikker for lidt, mens andre drikker store mængder sukkerholdige drikke, som måske kan holde dem køren-de, uden at de føler den naturlige sult, samtidig med at der kommer uhensigtsmæssige svingninger i blodsukkeret«, forklarer Birgitte Barfod og henviser til, at danske børn og unge i lighed med andre fra den vestlige verden er truet af livsstilssygdomme.

Birgitte Barfod forstår ikke, at kost og kondition er så underprioriteret i folkeskolen, for trivsel og indlæring er afhængig af børnenes fysiske velbefindende – et problem, som mange folkeskolelærere kan genkende.

»Jeg kan ikke udelukke, at de generelle indlæringsproblemer for mange danske skolebørn som påvist i en række nationale og internationale undersøgelser, hænger sammen med dårlig kost og manglende kondition«, udtaler Birgitte Barfod.

Hendes store ønske er, at kommunerne vedtager en sundhedspolitik, og at skolerne hver især laver en plan for kost og motion, men det sker stort set ikke.

Femten af de 17 skoler har en kantine eller en skolebod, men kun på fem er sund mad på dagsordenen. På ti skoler er udbuddet af mad og drikke overladt til tilfældighederne, hvilket som regel ikke er lig med kostpyramidens anbefalinger – mildt sagt. Personerne, som driver kantinerne og boderne, har ikke ernæringsmæssig baggrund – nogle gange er det sågar de store elever, som bestyrer udsalget af mad og drikke – og ikke sjældent en kommerciel interesse i foretagendet.

»Risikoen til at forfalde til at sælge det, der er mest salg i, er størst, fx Nutella, hvis de, der bestemmer udbuddet, har personligt udbytte af overskuddet«, mener Birgitte Barfod.

Hun nævner, at det er helt almindeligt at se Nutella, Kinderschnitte, syntetisk saftevand og franske hotdogs i kantinerne og skoleboderne.

»Ordningen er tænkt som et tilskud til madpakken eller en nødløs-ning, når madpakken er glemt.

Alligevel er det min erfaring, at rigtig mange af de elever, der spiser frokost, køber deres frokost der. Det kan betyde en insufficient kost med stort sukker- og fedtindtag«, nævner Birgitte Barfod.

Det må kunne gøres bedre

»Hvis et barn, der drikker 1½-2 li-ter væske om dagen, ikke drikker vand, men mælk, juice, saft og sodavand, vil det daglige sukkerindtag meget let ligge på 150-200 gram – alene med drikkelsen! Det er alarmerende generelt trivselsmæssigt, men specielt i lyset af den store stigning i overvægt og sukkersyge i Danmark«, tilføjer hun.

»Måltidet som socialt samlingspunkt med indtagelse af sund mad i rolige omgivelser er gledet i baggrunden i mange familier og er stort set ikkeeksisterende i den danske skole i modsætning til flere af vore nabolande. Vi hører meget om ernæring og vigtigheden af de rigtige procenter af forskellige indholdsstoffer, men samtidig byder vi vores børn forhold, der risikerer at medvirke til, at de mister deres naturlige sult-mad-motion-regulering. Når vi møder børn og unge, som til hverdag intet får at spise og nogle gange næsten heller ikke at drikke, før de kommer hjem fra skole, er der noget galt. Det må vi kunne gøre bedre!«, mener Birgitte Barfod.

Flere inaktive

Også motionen – eller rettere manglen på samme – er er stort problem for folkeskoleeleverne.

Af rapporten fra Familiecentret Sydsjælland og Møn fremgår det, at børn på selv mindre strækninger, fx en gåtur fra skolen til svømmehallen, har svært ved at klare det uden pause, fordi de simpelthen ikke er vant til at gå og mangler kondition.

På over halvdelen af de 17 deltagende skoler i undersøgelsen vurderer skolelederen, at mangel på kondition »i høj grad« eller »i nogen grad« er et problem for skolens elever.

»Vi ved, at andelen af inaktive elever er stigende, og at de mest inaktive nu er mere inaktive end tidligere. At de aktive er blevet mere aktive, hjælper ikke på folkesundheden, da det ikke forbedrer sundheden at gå fra at være aktiv til at være meget aktiv, nogle gange tværtimod. Det er de mest inaktive elever, der har den største risiko for at bidrage til epidemien af sukkersyge og fedme og for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv mener jeg, at der på stort set alle skoler vil være en væsentlig sundhedsmæssig gevinst ved at satse på en aktivering af de mest inaktive elever vel vidende, at det er den sværeste gruppe at nå. Der er ret store lokale forskelle i lærernes holdning til at bevæge sig. Mange steder kan de inaktive elever stort set blive siddende på deres stol eller bevæge sig ganske få skridt i løbet af en skoledag«, mener Birgitte Barfod.

Hun roser dog størsteparten af skolerne for at forsøge at trodse de svære vilkår for gymnastik og bevægelse i en boglig verden opdelt i skarpe 45-minutters-undervisningsmoduler. Enkelte skoler gør meget for at få de »tunge« elever med i gymnastiktimerne med mere leg end konkurrence, på nogle skoler bliver eleverne beordret ud i fri-kvartererne, og det er almindeligt med pædagogiske dage med fokus på motion.

Men stadig oplever Birgitte Barfod, at en 1. klasse kun har én gymnastiktime om ugen, (og da megen tid går med at komme til og fra gymnastikhallen, er omklædning og bad droppet).

»Jeg var ikke klar over, at det stod så slemt til med skolebørnenes sundhed«, udtaler Sanne Jakobsen, skoleinspektør på Mern Skole i Langebæk Kommune.

På hendes skole har de ingen kost- og motionspolitik, oplyser hun, men de er meget bevidste om elevernes velvære, og hun pointerer, at velværen er afhængig af god kost og motion. Derfor er er kantine med sund mad på skolen, og hun mener, at sund mad godt kan spises på ti minutter.

»Mange familier magter ikke at give børnene ordentlig mad, så derfor må skolerne prøve at gå ind og hjælpe«, siger hun. Således er der på Mern Skole en madpakkeordning for børn fra dårlige sociale kår. Det er lykkedes Sanne Jakobsen at få en aftale med kommunens socialforvaltning om at finansiere ordningen.