Står ikke alene
Fra ledelsens side er man godt klar over, at speciallægerne fra de medicinske afdelinger har bekymringer. Men Henrik Laugesen forventer, at de viser sig at være ubegrundede.
»De medicinske speciallæger har ikke hidtil været med i første runde af patientforløbene. De har typisk først set patienterne dagen efter. Nu kommer de ned i første række, og det er helt nyt for dem. Der har været lidt bekymring for, hvordan man tackler den rolle. Men efter en lang proces med dialog glæder vi os til at komme i gang«, lyder det fra Henrik Laugesen, som også tilføjer, at supervisorerne selv får støtte, idet den akutmedicinske bagvagt er til stede 24/7.
»Som supervisor er man ikke alene om opgaven«, pointerer han.
Det er desuden alene supervisorernes opgave at styrke de yngre læger i at træffe deres egne beslutninger. Det er ikke de ældre lægers opgave at vurdere patienter. Men i den funktionsbeskrivelse, som de superviserende læger har modtaget, står der: »Det forventes, at supervisor er opsøgende og let tilgængelig (gerne ved at tilbyde sin hjælp uopfordret) i afdelingen«.
Derfor svæver der også en tvivl over hensigten med ordningen hos de ældre speciallæger. Pia Eiken formulerer tvivlen sådan her:
»Der står i funktionsbeskrivelsen, at vi i princippet ikke selv skal se patienter. Men bliver der travlt, kan jeg godt se for mig, at jeg kommer til at skrive journaler. Jeg tror, at vi kommer til at arbejde som en slags forvagter eller mellemvagter dernede«, siger hun, også med henvisning til de rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, som også Ugeskrift for Læger har skrevet om, netop på det akutmedicinske område.
Attraktivt uddannelsessted
Det afviser Jens Rasmussen. Han fastholder, at den udvidede supervisorfunktion handler om at styrke uddannelsen af de yngre læger. Men at netop det også handler om at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer for akutmedicinen på længere sigt. Det gør man nemlig blandt andet ved at være et attraktivt uddannelsessted, påpeger han.
»Som cheflæge ser jeg sådan på det, at uddannelse både er en del af driften og en del af arbejdsmiljøet. Det er super vigtigt at have fokus på det. Vi skal både sikre drift med høj kvalitet og godt arbejdsmiljø og samtidig sikre en ordentlig uddannelse. Det går alt sammen hånd i hånd«, siger han og tilføjer:
»Vi kan i Akutmodtagelsen heldigvis rekruttere både speciallæger og uddannelseslæger, men det handler om at indrette os, så yngre læger kan se sig i det akutte medicinske speciale på længere sigt«.
Også Henrik Laugesen lægger vægt på, at den udvidede supervisorordning bliver sat i verden for at gøre Bispebjerg Hospital til et attraktivt uddannelseshospital.
»Det er et meget stort fokus for os at tiltrække introduktionslæger og hoveduddannelseslæger. Vi ved, at god uddannelse betyder noget. Derfor er et godt og trygt uddannelsesmiljø en væsentlig faktor i den udvidede supervision«, fortæller han.
Cheflæge Jens Rasmussen understreger samtidig, at skal man håndtere rekrutteringsudfordringer på akutområdet og også videreudvikle det akutmedicinske potentiale, skal det være en fælles opgave, der involverer alle hospitalets afdelinger.
»Akutmodtagelsen må ikke være en silo i hospitalet. Alt andet end det. Derfor er vi meget glade for, at det er lykkedes at etablere ordningen i samarbejde med andre afdelinger«, siger Jens Rasmussen.
Yngre læge Hanin Bassi, der til daglig er tilknyttet Endokrinologisk Afdeling, men har vagter i Akutmodtagelsen, bekræfter betydningen af et trygt uddannelsesmiljø, når yngre læger vælger arbejdsplads.
Og så tilføjer hun, at den synlige tilgængelighed af supervisoren – at én specifik person er afsat til funktionen –formentlig vil gøre, at man som yngre læge er mere tilbøjelig til at benytte sig af supervisionen.
»Jo bedre supervision, der er til stede, og jo bedre kollegialt samarbejde vi har, jo dygtigere bliver vi yngre læger også. Det kan kun bidrage til et mere sikkert og trygt forløb for patienterne også«, siger hun.