Når introduktionslæge Hanin Bassi fremover ser patienter på Akutafdelingen på Bispebjerg Hospital, står der en ældre speciallæge ved siden af hende og agerer sparringspartner og beslutningsstøtte for hende.
Det har hun været vant til i dagtimerne, men fra 1. maj får hun og hospitalets øvrige yngre læger med vagter på Akutafdelingen også supervision om aftenen. Der sættes nemlig en ekstra speciallæge ind, som har supervision som hovedopgave.
»For os yngre læger er det et privilegium, at der står en mere erfaren kollega ved siden af os, som vi kan konferere med i en endnu større del af vagten. Det optimerer vores faglige udvikling og giver os mulighed for mere læring«, lyder det fra introduktionslægen, som er en af dem, der får glæde af den nye ordning.
»Det er et kvalitetsløft af uddannelsen, som vi ser meget frem til. Supervisoren er et supplement til bagvagten, som har mange andre opgaver og derfor ikke hele tiden kan stå med den yngre læge ved sengen. Det kan supervisoren, og nu også i rush hour indtil klokken 21«, lyder det fra uddannelsesansvarlig ledende overlæge Henrik Laugesen.
Hos Akutmodtagelsens cheflæge er entusiasmen også stor. Cheflæge i Akutmodtagelsen Jens Rasmussen kalder den nye ordning for en »win-win-situation«.
»Uddannelsen bliver styrket ved, at vi indfører supervision i en større del af døgnet. De yngre læger bliver styrket i deres beslutningskompetence. Og det er også godt for patienterne«, remser han op.
En af de læger, der skal stå ved blandt andet Hanin Bassis side om aftenen, er overlæge Pia Eiken, der med den nye ordning sendes fra Endokrinologisk Afdeling ned til Akutafdelingen. Hun har vejret stemningen blandt sine speciallægekolleger, og her er der flere forbehold.
»Overordnet er det fantastisk med mere uddannelse. Det kan vi kun få bedre læger af. Men der skal være speciallæger nok til det. Det er vores bekymring. Når der sendes speciallæger ned til Akutafdelingen, så mangler de på andre afdelinger. Har vi overhovedet kapacitet til det? Vi kan jo kun bruge pengene én gang«, lyder en anke.
Der er i første omgang tale om en forsøgsordning på Bispebjerg Hospital, som varer de næste fire måneder. Man starter ordningen i Akutmodtagelsens akutte vurderingsspor, og så vil det vise sig, om udvidet supervision i aftentimerne skal indføres som en fast ordning.
Hidtil har der været speciallægesupervision på hverdage indtil klokken 16, men med det udvidede supervisionsforsøg får KBU- og introlæger, der har vagter på Akutafdelingen, altså også supervision på hverdage frem til klokken 21.
Hospitalet henter speciallægerne fra de medicinske afdelinger og Akutmodtagelsen. I første omgang er det tre medicinske afdelinger, der skal afgive speciallæger til supervisorfunktionen på Akutafdelingen: endokrinologi, lunge- og infektionsmedicin og gastromedicin. Akutafdelingen bidrager selv med to dage pr. uge til den nye aftensupervisorfunktion.
»Det er en strategisk beslutning, vi har taget for den lægelige videreuddannelse på hospitalet. Når man er et akuthospital med mange komplekse patientforløb, er det vigtigt, at man inddrager de andre afdelinger i akutfunktionen. At man tænker hele hospitalet ind i håndteringen af det akutte patientforløb. Såvel som vi på Akutafdelingen skal vide, hvad der sker oppe på afdelingerne, skal afdelingerne også vide, hvad der foregår i Akutmodtagelsen. Det kan vi kun gøre ved et tæt samarbejde og gode relationer afdelingerne imellem. Det er vigtigt, at vi kender hinandens arbejdsgange for at sikre et bedre flow«, lyder det fra Jens Rasmussen om en af begrundelserne for at sende speciallæger fra andre afdelinger ned til hans.
At det er en fordel blandt andet for flowets skyld at kende hinandens arbejdsgange, er overlæge på Endokrinologisk Afdeling, Pia Eiken, enig i. Alligevel er hun og speciallægekollegerne fra de tre medicinske afdelinger kritiske. Hun remser en række bekymringer op. Blandt andet at hver speciallæge skal have 1-2 vagter i Akutmodtagelsen i forsøgsperioden, hvorved hun sætter spørgsmålstegn ved argumentet om at lære hinandens arbejdsgange at kende.
»For der er jo ingen i kontinuitet i 1-2 gange«, som hun siger.
Dertil kommer, at mange af de speciallæger, der fra maj sendes ned i Akutmodtagelsen, aldrig har været der før.
»De fleste ældre kolleger har ikke stået i front i ganske lang tid. Nogle har bekymringer omkring det«, siger hun og fortæller, at hun selv har bedt om fridage efter sine vagter i Akutmodtagelsen.
En anden bekymring går på de medicinske patienter, som speciallægerne ikke kan tilse, når de er i Akutmodtagelsen i stedet. I de fire måneder, som forsøget løber, skal læger fra Pia Eikens afdeling være i akutområdet i alt 16 gange. Det svarer til cirka 250 nye endokrinologiske patienter og kontroller, som de ikke kan tage.
»De patienter skal vi se på et andet tidspunkt. Så vi kommer til at løbe hurtigere, når vi kommer tilbage. Desuden er det patienter, som jeg som superspecialiseret læge inden for knogleskørhed gør en forskel for«, siger hun og garanterer, at hun nok skal gøre sit allerbedste i Akutmodtagelsen.
»Men mine ressourcer kan bruges bedre. Vi skal jo også huske, at vi har en behandlingsgaranti«, påpeger hun.
Hun minder også om, at de yngre læger på hendes egen afdeling kommer til at se mindre til de ældre læger.
»Når jeg superviserer i akutområdet, kan jeg ikke supervisere i mit eget subspeciale«, siger hun.
Ifølge hende er speciallægerne ikke blevet spurgt. Og der har heller ingen introduktion været. Konsekvensen?
»Ingen har selv meldt sig til funktionen fra vores afdeling. Ingen har lyst til den nye funktion«, fortæller hun.
Men cheflæge Jens Rasmussen oplyser, at der er planlagt både introduktionsforløb og akut medicinsk kursus for de nye superviserende speciallæger på de medicinske afdelinger.
»De skal selvfølgelig skal være trygge ved funktionen, og de skal ikke fungere som ekstra forvagter. Det er vores opgave at sikre det«, slår han fast.
Fra ledelsens side er man godt klar over, at speciallægerne fra de medicinske afdelinger har bekymringer. Men Henrik Laugesen forventer, at de viser sig at være ubegrundede.
»De medicinske speciallæger har ikke hidtil været med i første runde af patientforløbene. De har typisk først set patienterne dagen efter. Nu kommer de ned i første række, og det er helt nyt for dem. Der har været lidt bekymring for, hvordan man tackler den rolle. Men efter en lang proces med dialog glæder vi os til at komme i gang«, lyder det fra Henrik Laugesen, som også tilføjer, at supervisorerne selv får støtte, idet den akutmedicinske bagvagt er til stede 24/7.
»Som supervisor er man ikke alene om opgaven«, pointerer han.
Det er desuden alene supervisorernes opgave at styrke de yngre læger i at træffe deres egne beslutninger. Det er ikke de ældre lægers opgave at vurdere patienter. Men i den funktionsbeskrivelse, som de superviserende læger har modtaget, står der: »Det forventes, at supervisor er opsøgende og let tilgængelig (gerne ved at tilbyde sin hjælp uopfordret) i afdelingen«.
Derfor svæver der også en tvivl over hensigten med ordningen hos de ældre speciallæger. Pia Eiken formulerer tvivlen sådan her:
»Der står i funktionsbeskrivelsen, at vi i princippet ikke selv skal se patienter. Men bliver der travlt, kan jeg godt se for mig, at jeg kommer til at skrive journaler. Jeg tror, at vi kommer til at arbejde som en slags forvagter eller mellemvagter dernede«, siger hun, også med henvisning til de rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, som også Ugeskrift for Læger har skrevet om, netop på det akutmedicinske område.
Det afviser Jens Rasmussen. Han fastholder, at den udvidede supervisorfunktion handler om at styrke uddannelsen af de yngre læger. Men at netop det også handler om at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer for akutmedicinen på længere sigt. Det gør man nemlig blandt andet ved at være et attraktivt uddannelsessted, påpeger han.
»Som cheflæge ser jeg sådan på det, at uddannelse både er en del af driften og en del af arbejdsmiljøet. Det er super vigtigt at have fokus på det. Vi skal både sikre drift med høj kvalitet og godt arbejdsmiljø og samtidig sikre en ordentlig uddannelse. Det går alt sammen hånd i hånd«, siger han og tilføjer:
»Vi kan i Akutmodtagelsen heldigvis rekruttere både speciallæger og uddannelseslæger, men det handler om at indrette os, så yngre læger kan se sig i det akutte medicinske speciale på længere sigt«.
Også Henrik Laugesen lægger vægt på, at den udvidede supervisorordning bliver sat i verden for at gøre Bispebjerg Hospital til et attraktivt uddannelseshospital.
»Det er et meget stort fokus for os at tiltrække introduktionslæger og hoveduddannelseslæger. Vi ved, at god uddannelse betyder noget. Derfor er et godt og trygt uddannelsesmiljø en væsentlig faktor i den udvidede supervision«, fortæller han.
Cheflæge Jens Rasmussen understreger samtidig, at skal man håndtere rekrutteringsudfordringer på akutområdet og også videreudvikle det akutmedicinske potentiale, skal det være en fælles opgave, der involverer alle hospitalets afdelinger.
»Akutmodtagelsen må ikke være en silo i hospitalet. Alt andet end det. Derfor er vi meget glade for, at det er lykkedes at etablere ordningen i samarbejde med andre afdelinger«, siger Jens Rasmussen.
Yngre læge Hanin Bassi, der til daglig er tilknyttet Endokrinologisk Afdeling, men har vagter i Akutmodtagelsen, bekræfter betydningen af et trygt uddannelsesmiljø, når yngre læger vælger arbejdsplads.
Og så tilføjer hun, at den synlige tilgængelighed af supervisoren – at én specifik person er afsat til funktionen –formentlig vil gøre, at man som yngre læge er mere tilbøjelig til at benytte sig af supervisionen.
»Jo bedre supervision, der er til stede, og jo bedre kollegialt samarbejde vi har, jo dygtigere bliver vi yngre læger også. Det kan kun bidrage til et mere sikkert og trygt forløb for patienterne også«, siger hun.
