Ny akuttelsfon dæmper ikke presset på Lægevagten

Den nye sygeplejerskebetjente akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden får 3.500-4.000 opkald om ugen. Alligevel bliver patienterne i stor stil ved med at ringe til vagtlægen. Det viser en opgørelse, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO), har foretaget.

Akuttelefonen har siden starten haft 500-570 opkald om dagen. Alligevel er der kun 1 pct. færre henvendelser til Lægevagten af den type, der afsluttes i telefonrøret, end i samme periode sidste år. Det svarer til 14 pr. dag.

Antallet af opkald, som fører til lægebesøg i hjemmet eller besøg i Lægevagtens konsultationer rundt om i Region Hovedstaden, er reduceret med ca. syv pct. eller 66 om dagen i forhold til samme periode sidste år.

De 500-570 opkald til 1813 har altså kun bevirket 80 færre opkald om dagen til Lægevagten.

Til folk i tvivl

Ifølge koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, kan man ikke umiddelbart bedømme 1813’s succes på baggrund af henvendelserne til Lægevagten.

»Når det gælder opkald til Lægevagten, vil der altid være store sæsonudsving, afhængigt af hvornår influenzasæsonen falder etc. Akuttelefonen har kun fungeret i få måneder, og vi er nødt til at give den længere tid – nok et år – før vi kan drage nogle konklusioner«, siger Svend Hartling.

Hvad angår presset på akutmodtagelserne, er der heller ikke den store aflastning at spore.

»Det er rigtigt, at vi ikke har haft færre besøgende på vores akutmodtagelser som følge af den ny akuttelefon. Til gengæld har vi haft væsentligt færre opkald til akutmodtagelserne. Personalet skulle tidligere bruge tid på at tage imod telefonopkald fra borgere, som lige skulle høre, hvor lang ventetiden var«, siger han.

Han understreger, at 1813-linjen er tænkt som et tilbud til borgere, der er i tvivl.

»Etableringen af akuttelefon 1813 er et signal om, at vi gerne vil have folk til at ringe, før de henvender sig på akutmodtagelsen. Men vi ønsker samtidig at signalere, at man altid kan henvende sig, hvis man har akut behov for lægehjælp. Region Hovedstaden har mange turister, og det er jo ikke sandsynligt, at de kender til eksistensen af vores akuttelefon. De skal selvfølgelig have mulighed for at tage direkte på akutmodtagelsen, hvis de har behov for det«, siger han.

Læger imod

Lægeforeningen var i sin tid imod etableringen af akuttelefon 1813, fordi man fandt ordningen overflødig.

»Hensigten har været at aflaste skadestuerne i hovedstaden og nedbringe de lange ventetider. Men man har valgt en mellemløsning, hvor borgerne nu både kan få telefonrådgivning og fri og åben adgang til skadestuen. Det er et akutsystem med flere døre, som ligger meget langt fra Danske Regioners målsætning om at skabe et enstrenget akutsystem«, siger formanden for PLO, Henrik Dibbern.

Han fortsætter: »Al erfaring med lignende akuttelefoner, bl.a. fra England, viser, at de ikke sparer noget på de lægebemandede tilbud. Borgerne benytter tilbuddet, fordi det er til rådighed, og det ender med at blive et supplement til de øvrige akuttilbud. Akuttelefonen har kun eksisteret i kort tid. Tiden vil vise, om Region Hovedstadens akuttelefon er i stand til at tage noget af presset fra Lægevagten og skadestuen«.

Fakta

Borgerne i Region Hovedstaden har hele tre muligheder i tilfælde af akut sygdom eller mistanke om akut sygdom. Foruden vagtlæge og åben skadestue har borgerne siden slutningen af januar i år haft adgang til telefonisk rådgivning døgnet rundt på telefon 1813. Det firecifrede nummer giver direkte adgang til regionens nye akuttelefon, hvor specialuddannede sygeplejersker giver gode råd om akut sygdom og skader og oplyser ventetider på akutmodtagelser og akutklinikker (tidligere skadestuer).