2.055. Så mange speciallæger opgjort i fuldtidsstillinger mangler der på tværs af landet i 2024. Det ser værre ud inden for nogle specialer, og værst ser det faktisk ud inden for de ti af de specialer, der også i de kommende år forventes at mangle flest speciallæger, samtidig med, at de bliver hårdest belastet af den demografiske udvikling med flere ældre og flere patienter med flere kroniske sygdomme.
Det viser en ny undersøgelse fra Lægeforeningen, »Behovet for speciallæger«, der afdækker efterspørgslen efter speciallæger frem mod 2045.
De godt 2.000 manglende speciallæger skal ses på baggrund af, at der samlet er 17.500 erhvervsaktive speciallæger i landet.
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke kalder da også tallene i undersøgelsen for »voldsomme« og konstaterer, at »manglen på speciallæger er et kæmpe problem for patienterne landet over«.
Hun opfordrer til et politisk kursskifte, så det sikres, at »alle de læger, som bliver uddannet fra universiteterne, skal kunne blive speciallæger«.
»Det kan de ikke i dag på grund af politiske beslutninger, og det er ikke mindst derfor, at speciallægemanglen stikker så dybt, som den gør«, siger Camilla Rathcke.
Det var også hele rationalet bag udvidelsen af antallet af medicinstuderende, påpeger hun:
»Der skulle sikres flere speciallæger. Når man siger A, skal man også sige B«.
Og, siger hun, lige nu er der faktisk »et åbent vindue« for at sikre flere speciallæger til de specialer, hvor behovet er størst – netop fordi der årligt er 200 flere nyuddannede læger fra universiteterne end det nuværende antal hoveduddannelsesstillinger.
Lægeforeningens analyse bygger på en bred vifte af tal og data, og fremskrivningen tager udgangspunkt i den nuværende plan for uddannelse af speciallæger og den forventede udvikling af den samlede sygdomsbyrde, demografi og økonomi.
På den kortere bane viser undersøgelsen, at manglen på speciallæger i 2030 vil være stort set uændret med et lille fald: 1.985 speciallæger vil der mangle i 2030.
De ti udvalgte specialer mangler i 2024 mere end tre gange så mange speciallæger, som de 29 resterende specialer – og det samme vil være gældende i 2030 viser undersøgelsen.
Flest speciallæger mangler der i 2024 inden for de psykiatriske områder samt inden for geriatrien og reumatologien. I fremskrivningen til 2030 er det geriatrien, der står til at mangle fleste speciallæger foran de to psykiatriske specialer, mens urologien er nummer fire i rækken.
I en længere fremskrivning til 2045 viser tallene i undersøgelsen, at mens manglen på speciallæger vil falde i den 20 år lange periode, vil der med den nuværende dimensioneringsplan på grund af en stigende efterspørgsel fortsat mangle 1.500 speciallæger i 2045.
Undersøgelsen tydeliggør, siger Camilla Rathcke, at »vi står med et aktuelt og helt konkret problem« og med lidt af et paradoks:
»Lige nu har vi mangel på speciallæger, og samtidig har vi den situation, at vi ikke sikrer, at alle de læger, vi uddanner på universiteterne, kan få et specialistforløb, så de også kan blive speciallæger.
»Lige nu er der et åbent vindue for at lave flere forløb inden for de specialer, hvor vi kan se, der er brug for flere speciallæger«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
Vi vil gerne påpege over for politikerne på Christiansborg og i regionerne, at manglen på speciallæger ikke kun handler om lægedækningen i almen praksis. Den gør den i høj grad også, men der er, som undersøgelsen med al tydelighed viser, også en kritisk mangel på speciallæger på sygehusene. Det er dem, der skal varetage den specialiserede behandling, og de – som det er tilfældet med røntgenlægerne – er en forudsætning for overhovedet at kunne stille en diagnose for rigtig mange patienter inden for rigtig mange specialer.
Så vi står med en udfordring, som vi er nødt til at tage meget alvorligt og handle på nu, hvis vi ikke om nogle år skal stå med en endnu større mangel på speciallæger, som det bliver endnu sværere at gøre noget ved«, siger Camilla Rathcke.
I undersøgelsen er der som nævnt zoomet ind på ti af de 39 lægelige specialer – og det er der en god grund til, understreger Camilla Rathcke:
»Vi har udvalgt de ti, fordi vi ved, det er inden for dem, der er de største sygdomsmæssige udfordringer med en tiltagende aldrende befolkning – og det er også nogle af de specialer, vi har de største udfordringer med allerede nu.
Dem skal vi selvfølgelig tage hånd om først, men vi skal løbende holde øje med, hvordan sygdomsbyrderne, specialerne og behandlingsmulighederne udvikler sig, og med hvornår der er perioder, hvor mange inden for et speciale går på pension. De ting udvikler sig hele tiden, og det skal der løbende tages højde for i dimensioneringsplanen, som jo lige nu ved at blive revideret«, siger hun.
Undersøgelsen fremskriver som nævnt også, hvordan det med status quo-antal specialistforløb vil se ud med speciallægedækningen inden for de ti udvalgte specialer i 2030.
Der sker en vis forskydning inden for nogle specialer – nogle mod det bedre, andre mod det værre – men det samlede billede rykker sig ikke meget. Der vil også i 2030 mangle omkring 2.000 speciallæger.
Det er »bekymrende på mange planer«, mener Camilla Rathcke:
»Ét er, at man kan være bekymret for overhovedet at have en kapacitet og volumen, så man kan udrede de patienter, der er. Derefter kan man være bekymret for, om man kan levere den rigtige kvalitet. Hvis man skal udrede mange flere patienter, end man egentlig har mandskab og specialister til, så er der en risiko for, at det går for hurtigt, og for, at man ikke får udredt patienterne ordentligt. Og begynder kvaliteten så at dale i både udredning og behandling? Det går jo direkte ud over patienterne«, konstaterer hun.
Og så er der, påpeger hun, »alle de afledte konsekvenser af at være for få på et område til den mængde opgaver, der er, som kan betyde, at folk enten kaster håndklædet i ringen eller søger andre steder hen«, siger Camilla Rathcke.
»Men først og fremmest er det bekymrende, hvis vi ikke nu får den helt nødvendige dialog om, hvordan vi kan sikre det tilstrækkelige antal forløb. Der er ingen tvivl om, at det er der behov for. Speciallægeuddannelsen i Danmark er meget, meget stramt dimensioneret ud fra devisen om, at vi kun uddanner de speciallæger, vi skal bruge.
Men når vi på samme tid kan se, at vi for det første ikke kan få besat alle de specialiststillinger, der er, at der for det andet mangler specialiststillinger, fordi der er en vækst i sygdomsbyrden generelt og særligt inden for nogle sygdomsområder, og der så for det tredje kommer nye behandlingsmuligheder, jamen, så er det vigtigt at råbe vagt i gevær.
Hvis vi skal kunne favne de udfordringer og om 5-10 år levere det, vi gør i dag, på samme kvalitative niveau, så skal vi i gang nu«, siger Lægeforeningens formand.
Den gode nyhed er, at situationen – på en lidt ironisk måde – faktisk giver mulighed for at handle bl.a. i forbindelse med den igangværende revision af dimensioneringsplanen, siger Camilla Rathcke.
»Hvis vi ikke sørger for, at de læger, vi uddanner på universiteterne, også kan blive specialister, så handler vi simpelthen ikke klogt«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
Men, tilføjer hun, det er også strengt nødvendigt, hvis man skal undgå en yderligere skævvridning af sundhedsvæsenet:
»Lige nu er der et åbent vindue for at lave flere forløb inden for de specialer, hvor vi kan se, der er brug for flere speciallæger.
Sagen er jo, at vi i dag uddanner flere læger fra universiteterne, men efterfølgende underdimensionerer vi antallet af specialistforløb, så der pr. universitetsårgang er ca. 200 læger, der ikke kan få et specialistforløb.
Det hænger jo ikke sammen, og hvis vi fortsætter den kurs, betyder det, at vi i endnu højere grad end nu får et land, hvor der er speciallæger og garanti for arbejde i de store byer, og så er der læger, der ikke kan blive speciallæger, som så måske kan få job uden for de store byer. Så får vi skabt en endnu større opdeling i et A- og B-hold af landets læger og adgangen til specialistbehandling.
Men fordi vi lige nu har den manko, så har vi faktisk også en mulighed for at lave flere forløb i nogle specialer, uden vi skal detailstyre ned i de andre specialer og se, hvem vi skal tage ressourcer fra«, siger hun.
Den mulighed skal udnyttes, og fremover er det helt afgørende at holde øje med den helt konkrete mangel på speciallæger, siger Camilla Rathcke.
»Den opgave har været der hele tiden i forbindelse med dimensioneringsplanen, men det, vi har savnet – og det er bl.a. derfor, vi med den her undersøgelse har taget skeen i egen hånd – er en analyse af, hvor mange speciallæger vi reelt mangler.
Den dimensioneringsplan, Sundhedsstyrelsen laver, er en udbudsprognose, hvor man beslutter sig for, hvor mange man vil uddanne, og det er så det antal, der bliver fordelt ned over specialerne. Men der er ingen sammenhæng mellem, hvor mange man vil uddanne, og hvor mange man reelt har brug i samfundet til det antal borgere og den mængde sygdom, der er.
Det er det hul, vi prøver at udfylde med denne undersøgelse. Det er fint nok med en udbudsprognose og en dimensionering, men vi står faktisk i en mangelsituation, så hvis vi ikke prøver at få tingene til at passe lidt bedre sammen, og hvis vi ikke sørger for, at de læger, vi uddanner på universiteterne, også kan blive specialister, så handler vi simpelthen ikke klogt.
Nu er vi nødt til at få afstemt både, hvor mange vi uddanner, og hvor mange speciallæger vi så laver, og at vi uddanner det rigtige antal speciallæger inden for de specialer, hvor der er mest brug for dem. Det håber jeg, vi kan sparke i gang med den her undersøgelse«, siger Camilla Rathcke.
Og noget tyder på, at der er lydhørhed i regeringen.
I en kommentar til undersøgelsen skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en mail til Berlingske, at regeringen »er meget opmærksomme på« at få uddannet speciallæger, så »det matcher behovet […] og sikrer, at patienterne kan få den nødvendige behandling«.
»Derfor vil vi som led i sundhedsreformen øge antallet af uddannelsesstillinger inden for en række lægespecialer, og vi vil også igangsætte flere initiativer, der skal bidrage til, at vi får en bedre fordeling af læger i hele landet,« skriver ministeren til Berlingske.
