Men selv om dette er virkeligheden af i dag, er der ikke desto mindre sket store ændringer i alkoholforbruget og alkoholkulturen i Danmark de sidste 50 år, - ændringer til det bedre: Det gennemsnitlige forbrug pr. voksen dansker er faldet fra et niveau, der var endnu højere, børn og unges alkoholdebutalder er steget, vi har fået en aldersgrænse for køb af alkohol på 16 år for øl og vin (og 18 år for drikkevarer med en alkoholprocent på 16,5% eller højere), på de fleste arbejdspladser er det ikke mere accepteret at drikke alkohol i arbejdstiden, og spirituskørsel er blevet no-go.