Fakta og vurdering
Basal nyrefysiologi er en dansk bog, der primært er tænkt for medicinstuderende og er pensumdækkende i nyrefysiologi ved alle landets lægeskoler. Derudover er den også tiltænkt som supplement for humanbiologer, biomedicinere samt postgraduat læsning ved uddannelserne i nefrologi, kardiolog, nuklearmedicin samt andre med interesse og behov for nyrefysiologisk viden.
Bogen er tredje udgave og en omskrivning og modernisering af de tidligere versioner. Selvom bogen har fem forfattere, fremtræder den sproglig meget homogen.
Teksten er meget informationstung og kunne godt udvides lidt, uden at den vil fremstå som en amerikansk lærebog med mange sider og bred magen. Bogen er uden litteraturhenvisninger, men med en god oversigt over fagets forkortelser.
Bogen har en logisk opbygning, startende med anatomi/histologi. Man kunne med fordel nok inkludere embryologi, så man nemmere kan forstå bekymringen omkring ACE-hæmning til gravide.
Om en nyrefysiologibog skal indeholde et kapitel om de fraførende urinveje, er et forfattervalg, men det indeholder en samlet meget detaljeret beskrivelse af forholdene. Dog kunne de fraførende urinveje hos gravide godt tåle lidt bredere beskrivelse.
Bogen kan varmt anbefales, også hvis man bare lige vil have genopfrisket nyrefysiologien.Claus Bistrup, professor, ledende overlæge, Nyremedicinsk Afdeling Y, Odense Universitetshospital.
Der er en fin beskrivelse af undersøgelsesmetoder, både til klinisk og til forskningsbrug, selvom alle metoderne ikke anvendes, f.eks. er chrom-EDTA clearance udgået på verdensplan.
Bogen indeholder de forventede kapitler, men også et godt og mere integreret kapitel med et tydeligt klinisk snit – »nyren i den integrerede organisme«.
Bogen benytter en masse klinisk relevante eksempler, men måtte gerne indeholde flere kliniske eksempler på tubulopatier og de ledsagende forstyrrelser.
En af bogen mange styrker er, at den findes som online udgave og at der er online opgaver med tilhørende meget uddybende svar.
Bogens forfattere er samlet set ganske forskningstunge og kommer væsentligst fra universitetsverden, så måske er det derfor, at der kan indsnige sig en bemærkning om, at diuretika benyttes i tilfælde af truende akut nyresvigt, for at nedsætte iltforbruget.
Ligeledes skal det erindres, at ved hypoalbuminæmiske ødemer udvaskes kolloider typisk via øget lymfeflow fra interstitiet, således at den kolloidosmotiske trykforskel og dertil koblet transudation mindskes.
Fraset disse forhold er der ingen kliniske uklarheder i bogen, som bør være obligatorisk læsning for alle læger, der arbejder med eller vurderer nyrefunktion i den kliniske verden.
Bogen kan varmt anbefales, også hvis man bare lige vil have genopfrisket nyrefysiologien.
