Overlæge hos Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, som dag for dag følger den globale udvikling, mener, at dødeligheden for det nye Covid-19 virus bedst kan sammenlignes med en sæsoninfluenza i den tunge ende af skalaen.
Hvor stor er dødeligheden for smittede med den nye corona-virus? Hvad skal de praktiserende læger gøre, når folk begynder at ringe dem op, eller opsøge klinikken? Hvor stor er dødeligheden egentlig? Hvor galt kan det gå? Det er nogle af de spørgsmål, afdelingschef i Serum Instituttets Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, overlæge Tyre Grove Krause, står over for i disse dage.
Torsdag morgen blev det første tilfælde i Danmark af smitte med den nye corona-virus, også kaldet Covid-19, bekræftet. Patienten, en TV 2-journalist og hans familie, var vendt hjem fra en skiferie i Norditalien, og han havde også nået at være på arbejde, inden symptomerne viste sig.
Fakta
Fra i dag vil patienter hos mange praktiserende læger se et ”STOP”-skilt på indgangsdøren. Det er rettet mod patienter, der vender hjem fra Norditalien, Kina, Singapore og andre risikoområder med symptomer og derfor kan være smittebærere.
Skulle en patient med Corona-smitte alligevel dukke op, har Sundhedsstyrelsen udsendt retningslinjer for de forholdsregler, klinikken skal træffe, og som findes på styrelsens hjemmeside.
Hvad skal den praktiserende læge være opmærksom på? Hvordan adskiller symptomerne sig fra en almindelig sæsoninfluenza?
”Man kan ikke skelne corona-smitten fra andre luftvejsinfektioner ud fra patientens symptomer”, siger Tyra Krause. ”De kan have feber, hoste, ondt i halsen og måske åndenød. Der er som regel tale om relativt milde symptomer, men hvis man kommer fra et risikoområde, skal man henvise til en infektionsmedicinsk afdeling”.
Skønnet over dødelighed varierer, afhængigt af, hvor man ser hen, og hvem, man spørger. Hvad er Serum Instituttets skøn?
”Blandt registrerede tilfælde i Hubei-provinsen har de kinesiske myndigheder opgjort dødeligheden til omkring 3,7 pct. Men i andre kinesiske provinser og uden for Kina er dødeligheden kun 0,7 pct.”, siger Tyra Krause. ”Det tyder på, at man i Hubei-provinsen har haft en kraftig belastning og derfor har koncentreret sig om de alvorlige tilfælde.”
”Derudover må man formode, at mange milde tilfælde aldrig har været undersøgt eller registreret. Der kan altså være en ”bund” i pyramiden, som man ikke kender til. På den baggrund er det vores vurdering, at dødeligheden blandt inficerede måske mere er i promille-størrelsen, end i procenter. Og hvis det er tilfældet, svarer det til dødeligheden af en mere almindelig sæsoninfluenza”, siger Tyra Krause. Den vurdering læner sig også op ad WHO’s skøn, som ligger mellem 0,3 – 1 pct.
En fremtrædende infektionsmediciner blev torsdag morgen citeret for et worst case-scenarie med en dødelighed på 2 pct., og hvor en tredjedel af Danmarks befolkning var smittet. Ved simpel hovedregning når man frem til, at op mod 39.000 danskere i denne situation ville miste livet.
Det mener Tyre Krause dog er skudt langt over målet:
”Jeg tror snarere, at vi vil være nede omkring 0,3 pct. Og så er vi på niveau med dødeligheden for en sæsoninfluenza”, siger hun.
”Men der er også en vigtig forskel. Ved en sæsoninfluenza er der en del, som har immunitet fra tidligere sæsoner, da virus ændrer sig gradvist – plus en del bliver vaccineret. Derfor vil den nye SARS-CoV-2 nok mere opføre sig som en pandemisk influenza. Det vil sige, at mange flere er modtagelige”.
”Smitten er ikke farligere for den enkelte – der er bare mange flere, der kan blive syge på én gang. Hvis 30 pct. bliver ramt, og dødeligheden er omkring 0,3 pct., er det måske i størrelsesordenen 4.500, der kan dø – primært ældre og svækkede, men der er selvfølgelig usikkerheder omkring det”, siger Tyra Krause.
Og derfor skal sundhedsvæsenet gøre sig parat, understreger hun. For selv om andelen af patienter, der vil få alvorlige eller dødelige komplikationer, er lille, kan der blive tale om langt flere indlæggelser, end man er vant til. Selv ved de mere almindelige influenzaepidemier ser man sygehuse, der bliver bragt i knæ med overbelægning, og det er derfor ikke svært at forestille sig situationen under en pandemi, hvor flere end sædvanligt er modtagelige for smitte.
”Men det er der planer for. Epidemiberedskabet blev øvet for 10 år siden, da vi havde den sidste pandemiske influenza, den såkaldte svineinfluenza, og hvor planerne blev justeret på baggrund af de erfaringer, man gjorde sig. Så i min optik vil worst case-scenariet være noget, der svarer til en pandemisk influenzasituation med mange indlæggelser og lidt flere dødsfald, end vi plejer at se ved en sæsoninfluenza”.
I et tilfælde som det, Tyra Krause beskriver, kan sygehusene bl.a. skrue ned for bl.a. planlagte operationer, screeningsprogrammer og andet mindre påtrængende for at udnytte kapaciteten på pandemiberedskabet. Derimod skal smittede med milde symptomer holde sig hjemme.
Endnu er den behandling, man kan tilbyde, kun understøttende: Ilt, og i svære tilfælde respirator til patienter med åndedrætsbesvær. Opstår der kredsløbssvigt kan kredsløbet støttes medicinsk.
”Men i bl.a. Kina er man ved at teste en ny, antiviral behandling, så måske bliver det på sigt muligt at finde en behandling. De resultater har vi bare ikke set endnu, og derfor taler alt for vores nuværende strategi om at inddæmme smitten, så vi forsinker smittespredningen i Danmark”.
”Men det er nok ikke sandsynligt, at vi kan holde det helt ude”.
Vi har jo set det første bekræftede tilfælde torsdag morgen?
”Ja, men det er ikke det samme som at der er smittespredning i samfundet. Selv om patienten har været på arbejde, og måske også kan have smittet enkelte andre, han har været i berøring med, er de ikke smitsomme endnu. Derfor undersøger Styrelsen for Patientsikkerhed, hvem, han har haft tæt kontakt med, og de kan så isoleres efter individuel vurdering”, siger Tyra Krause.
”Vi kan godt forvente afgrænsede smittekæder, som man kan inddæmme. Det har vi også set i fx Tyskland, hvor nogle blev smittet på en arbejdsplads, og derefter smittede familiemedlemmer. Men man fik det alligevel afgrænset”.
”Omvendt, skal man ikke have mange af den slags smittekæder, før det bliver en meget stor opgave. Og hvis vi når dertil, at der er smittespredning i samfundet – så lægger man strategien helt om”.
DSAM: "Praktiserende læger skal være klar til at sende patienterne hjem"
