Ny debatbog om konflikter og problemer i det danske sygehus- og sundhedsvæsen

Bogen bør læses, hvis man vil forstå de konflikter og problemer, der plager det danske sundhedsvæsen. Forfatterne beskriver magtens forflyttelse, forrykthed og de groteske projekter og strukturelle problemer, der eroderer det danske sygehus- og sundhedsvæsen.

Nej, det går ikke så godt, som politikerne og embedsmændene gerne vil udsynge om det danske sundhedsvæsen. Middellevetiden er lav sammenlignet med andre europæiske lande. Der er en stigende ulighed i sundhed specielt for ufaglærte mænd. Den psykiatriske behandling er underfinansieret og lider under personalemangel. Jordemødrene og sygeplejerskerne er udbrændte og forlader deres fag.

Lose & Lose har skrevet en sjældent indsigtsfuld og karsk debatbog om magtens vandring fra sundhedsfaglige hænder til administratorernes (djøf’ernes) resort. Det giver bogen udsyn og argumentationsstyrke, at forfatterne er henholdsvis en kliniker med mange års erfaring med »substansen« i lægegerningen og en filosof med et overordnet antropologisk og historisk syn på udviklingen. Der bliver skudt med det tunge skyts fra start til slut. Til tider polemisk, men overvejende velargumenteret og indsigtsfuldt.

Magten har flyttet sig gennem de sidste 50 år fra de sundhedsfaglige og over til djøf’erne. Ramme- og økonomistyring har bragt dem til roret og med dem deres arbejdsmetoder og tankegang. Metoder som New Public Management, produktivitetsovervågning, styringsmetoder og begreber fra erhvervslivet har taget deres indtog i sygehusvæsenet. Midlerne er blevet mål i sig selv: kvalitetssikring, kvalitetsovervågning, patienttilfredshed etc. er blevet dagligdags sprogbrug på danske sygehuse. Projekter udrulles top-down, f. eks. »patientsikkert sygehus«, »patientansvarlig læge«, »værdibaseret sundhed« osv.

Sundhedsplatformen bruges som eksempel på et fejlslagent projekt. Forfatterne overvejer, om den skal beskrives som en skandale eller som en tragedie. Da statsrevisorerne kom med en svidende kritik af implementering og de overvurderede forventninger til projektet, skete der – intet. I bogen konkluderes det, at der har været udbredt magtmisbrug i forbindelse med anskaffelse af dette it-faktureringssystem, fordi det skulle gennemføres, koste hvad det ville.

Forskning og pseudoforskning tager energi og økonomi fra patientbehandlingen. Og forfatterne konkluderer polemisk, at forskningen gavner patienterne meget lidt. Den fjerner interessen fra patienten og gør diagnosen til det centrale. Al udredning og behandling bliver til »pakker«, og lægerne bliver til en flok middelmådige bogholdere, der bliver rådvilde, når patienten spørger: »Hvad er sygdommens konsekvenser for mig?«.

I kapitlet »Patientmøder« vender forfatterne tilbage til kernen i al lægegerning: mødet mellem lægen og patienten. Og der argumenteres for, at hvis det grundlæggende lægearbejde skal opprioriteres, skal der sidde flere sundhedsprofessionelle med, hvor beslutningerne skal tages.