Det tager for meget af forskningstiden. Det er kompliceret at gennemskue kravene. Og det er svært at skrive en god ansøgning. Sådan lyder nogle af de kvaler, som læger har med at søge midler til forskningsprojekter.
»Jeg bruger 25% af min forskningstid på at søge penge«, lyder det fra én læge.
»Det kræver en hel anden uddannelse end læge«, siger en anden.
Og en tredje:
»Hvis man ikke forstår deres krav rigtigt, kan man ikke skrive en god ansøgning«.
I Region Sjælland har man spurgt regionens forskere om deres erfaringer med at søge midler til forskningsprojekter. Svarene lyder som ovenfor, og de har resulteret i et nyt tilbud, som ikke findes lignende i andre regioner.
I Region Sjælland har man nemlig oprettet en enhed, hvis eneste formål er at udarbejde større ansøgninger om EU-midler på vegne af forskerne i regionen.
Formålet er at hjælpe forskerne ved at skrive ansøgningen fra start til slut, så forskerne i højere grad kan fokusere på at forske og undgå at bruge en stor del af deres tid på ansøgningsarbejde, lyder det fra Sjællands Universitetshospital, hvor enheden fysisk holder til.
»Forskningsenheden i Staben« hedder enheden, som har eksisteret siden 2019. Den har i sin levetid specialiseret sig så meget, at den på to år er lykkedes med at skaffe midler til en projektsum på over 300 mio. kr. Penge, der hjælper regionens forskere med at udvikle sundhedsvæsenet til gavn for patienterne og med særligt med fokus på ulighed i sundhed.
»Sjællands Universitetshospital har og skal have en stærk forskningsmæssig profil, og det får vi kun ved at levere stærk forskning«, lyder det fra sygehusdirektør Ricco Norman Dyhr.
Hjælpen fra enheden stopper ikke, når fondsmidlerne er hevet hjem. For enheden også med i processen bagefter, hvor den hjælper forskerne med blandt andet kommunikation, projektledelse, kvalitativ forskning og controlling. De forsknings- og innovationsprojekter, der indtil videre har fået hjælp fra den nye enhed, er typisk tværregionale og går altid over landegrænser. De tæller eksempelvis et projekt, der anvender kunstig intelligens til at forbedre behandling af patienter med tarmkræft. Et projekt, der kigger på overgange fra barn- til ungebehandling i psykiatrien. Og et projekt om grøn omstilling og bæredygtighed med fokus på anvendelsen af engangsendoskoper i stedet for genanvendelige endoskoper.
I spidsen for det sidste projekt – Sustainable Use of Single Use Endoscopes – står cheflæge for Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Lasse Bremholm. Han kender til udfordringerne med at søge midler til projekter, især hen over landegrænser og særligt i EU.
»Tit er vi i forskningsenhederne udfordret i at finde midler og også i at navigere rundt i de muligheder, der er. Med EU-midler er det rigtig komplekst, blandt andet fordi ansøgningen skal have et politisk sigte, og projektet skal være ret færdigdefineret i forhold til budgetter. Men også fordi EU er tungt administrativt«, siger han.
Det er første gang, at cheflæge Lasse Bremholm har benyttet sig af den nye hjælpeenhed, og han er begejstret. Enhedens kombination af forskningsmæssige, økonomiske og administrative kompetencer »kan virkelig noget«, oplever han.
»Den er guld værd og skaber kæmpestor værdi. Både for klinikken, fordi det har lettet den administrative byrde både undervejs og ikke mindst bagefter. De har gjort det ret nemt for os at søge midler, også for en udkantsregion som vores, som skal styrke sin profil«, lyder det fra Lasse Bremholm, der kalder det »dobbelthjælp«, fordi hans projekt havde været svært at realisere uden enhedens specialiserede hjælp til at søge EU-midler.
»Sjællands Universitetshospital har og skal have en stærk forskningsmæssig profil, og det får vi kun ved at levere stærk forskning«Ricco Norman Dyhr
Som en af hans kolleger har udtalt i regionens undersøgelse af forskernes erfaringer med at søge midler:
»Jeg har overvejet Horizon og Interreg, men jeg kan ikke skrive de ansøgninger selv. Fordi så skal jeg bruge 100% af min forskningstid, og jeg får med stor sandsynlighed ikke ansøgningen igennem. Hvis man ikke forstår deres krav rigtigt, kan man ikke skrive en god ansøgning«.
Lasse Bremholm håber for kolleger andre steder i landet, at deres regioner bliver inspireret af Region Sjællands initiativ.
»Det er ikke bare en hjælp til os læger og forskere, men giver også en enorm værdiskabelse for de borgere, vi kan hjælpe med vores forsknings- og innovationsprojekter«, siger han.
